Mads & Maria Down Under

2007-06-14T18:32:00.000+10:00

Vi er nu tilbage i dejlige ( kolde ) DK.

Vi nu tilbage hvor det hele startede, hos min søster Mette i Mørkøv. Vi ankom efter 3 laaaaange dage i Bangkok, det var lige i overkanten, da man sidst på sine lange ferie bare VIL HJEM.

Men det gik nu udemærket, vi have booket os ind på et dejligt hotel lige midt i hvepereden Koah San Road. Hotellet var til hele 124 Dkr pr. nat med morgenmad samt AC på værelset, vi tænkte vi skulle have en lille smule luksus da vi nu skulle være der et par dage.

Tiden gik med shopping på markeder, samt lidt turist-ting i form af templer og andet godt. Vi løb ind i 2 vildt cool personer vi havde mødt tidl. på vores rejse, så dem hang vi lidt ud med, og det var ganske morsomt.

Efter nogle dage med markeder osv, var tiden kommet til at flyve bangkok-kbh, det gik hurtigt, vi fik sovet hele 6 timer i flyvet, så 2 øl en gin og tonic 2 halv-ulækre måltider senere landende vi lidt jet-lagged til min søsters store smil i lufthavnen. Så nu står den på besøg af famillie samt venner og boligjagt m.m

Håber i nydt bloggen, jeg har ikke selv læst den endnu.......

Mads

2007-06-10T12:24:00.000+10:00

PP Island!

Vi har netop overstået 2 dage på PP, og det har været ok cool.
Igår havde vi den værste dag i mands minde på vores 7 måneder lange ferie. Een ting er at miste kamera'er i stride strømme, noget andet er:

Vi havde dagen før bestilt en Longtail-boat snorkling-tur. Den kostede 450 Baht, det var 200 baht mindre end kvægturen på en stor båd, der sejlede præcis de samme steder, på den store båd kunne der være op til 65 mennesker. Vi havde god erfaring med longtail-boat fra Krabi, så vi vidste vi havde valgt rigtig. Det startede så med vi gik glade ned til manden der havde solgt os billetterne, og han vidste os videre om i en gyde, der endte ved havet! der lå så en thai-fyr i en hængekøje og chillede, han sagde så at hvis vi var de eneste der mødte op til longtail kl. 9, kunne han ikke sejle ud, da han simpelthen ville miste penge på det. Det mest rådne var så at han betalte de 200 ekstra pr. mand, så vi kunne komme på kvægturen, som vi jo fra starten havde undgået!! Arrgggh! ikke nok med det, manden havde taget vores billetter, så vi kunne ikke komme ombord på den store båd, havde ikke fået udleveret finner, masker & snorkler! Øv. Det hele blev ordnet efter lidt bøvl frem og tilbage. Og vi fandt hurtigt en lille plads i solen på dækket af den store båd ( helt fyldt ).

Første stop på turen var My Ya Bay. Det er der hvor filmen "The Beach" er optaget. Da båden var så stor og grim, kunne den selvfølgelig ikke sejle helt ind til stranden, så de smed anker og sagde "swim-swim-swim" og pegede på det bølgefyldte hav. Der var en god svømme-tur ind til selve klipperne, hvor der så var en lille tunnel man skulle igennem. De havde nemlig valgte at selje om på den anden side af øen?!? så man skulle gå tværs over øen for at komme til "The Beach". Nåh men selve svømmeturen var ok lang, og jeg syntes da ikke det var vildt morsomt. Når man så endelig nåede land, var velkomsten klipper, mega skarpe klipper- Øv.
Da man så skulle svømme tilbage igen, var vandet steget, og bølgerne endnu højere, båden var drevet lidt væk, og svømmetur5en virkede mega lang, Maria slog sine ben til blods og folk panikkede på stribe, der blev bandet og svovlet, der belb sagt ting som "Are you tryin to fuckin kill us" - Help me up - You should have warned us about this! - generelt var folk meget bange for at drukne, og det var hylemorsomt at se fede amerikanere iført kæmpe redningsvest skrige for deres liv :-) Det var nu lidt vildt, men ikke så dramatisk, som amerikanerne gav udtryk for.

( En anden lille sidehistorie, nu vi er ved de dumme amerikanere, for jeg må sige, de er altså ubegavede, det IKKE bare en myte. På monkey island, var der en amerikaner, der mod alle thai'ernes advarsler, smed hele sin frokost hen til abe-far, det resulterede så i at abe-far angreb yankens taske og begyndte at åbne lommerne på den, han prøvede at jage den væk med en gren, men han fik bare en skramme på hånden da den sure abe kradsede ham, alt dette var til stor fornøjelse for de ca. 25 mennesker der kiggede på! stupid yanks, ahhh så lige en historie mere, der var en pige der habde fået at vide at hvis hun købte kopi-varer i udlandet, så skulle hun bare bede om en kvittering, så kunne sagtens tage det med ind i landet- hahahah tænk at spørge efter en kvittering når man køber et fake rolex på gaden - dumt!)

Vi havde så i hjemme fra øen, købt en vandtæt "sæk" til mit kamera, da vi så i brochuren at vi skulle i kajak ind til "The Beach". Da vi så skulle til og i vandet for at svømme ind til klipperne, tænkte jeg " jeg tager sateme ikke mit kamera ned i en sæk, for så at svømme med det ind til de klipper der - no way - har haft nok uheld med kameraer" Så en af crew-members gik rundt med en af de samme vandtætte sække og samlede folks kameraer ind til at tage dem med over. Mit var selvfølgelig for stort, så han sagde bare at han havde en større vandtæt sæk, hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var at det var i form af en sort affalds-sæk! Så mit kæmpe-kamera blev altså sejlet i bølgehav over til en overfyldt strand jeg ikke engang gad at tage billeder af!?! Damn. Også blev det også lige sejlet tilbage igen i skraldepose. Ikke spor morsomt, skal jeg lige sige.

Men det blev kun værre, selve snorklingen var elendig, min maske tog vand ind, og der var små vandmænd der brændte. solen var ulidelig, og der var alt,alt alt for mange mennesker på den båd. Folk stod i kø, for at komme i vandet, og var man sidst var alle fiskene forsvundet - øv!

Efter et par snorklings mere, og vandet var stadig grumset :-( fik Maria så tyggegummi i håret, det var hun ikke så begejstret for, så hun surmulede faktisk resten af turen, hvilket jeg godt kan forstå, da hun også var blevet fælt solbrændt :-( Vi endte med at komme hjem ved en 5-tiden, fik et bad og gik på strand-restaurant. Pasta og nudler, et par øl, en film på mac'en også på hovedet i seng.

Nu sidder i på færgen til Phuket, som skulle være virkelig turistet, så vi er igen spændte på hvad dagen bringer. Hov det skal lige siges at her på PP, har bungalowen, bare været superlækker, mega flot, Maria siger at det på højde med Hotel Marselis, hvor hun jo har arbejdet i mange år.

PHUKET - Patong Beach

Phuket er det værste turist-helvede jeg længe har set :-( Helt klart det værste sted på hele Thailand's turen. Stranden og vandet var sådan set ok, men ALT kostede penge, man kunne ikke slippe en lille vind på stranden uden, der stod en eller anden tandløs mand og krævede penge.

Vi gik et par ture rundt på div. markeder, men alt det, de solgte var jo præcis det samme som på alle de andre markeder, vi har været på! Så det blev hurtigt kedeligt, jeg fik dog igen erhvervet mig lidt knald-fyrværkeri, og det blev da også fyret af på stranden :-) ( ægte kinesere ).

Efter en dag eller 2, havde jeg fået nok, så det passese jo meget godt at vi skulle flyve til Bangkok, hvor vi så skal være i 3 nætter :-( hvilket er lige i overkanten, da vi meget gerne vil hjem nu! men der er jakkesæt der skal hentes og gaver der skal købes, så det er vel ok :-)

2007-06-07T15:26:00.000+10:00

Full moon party & et kamera fattigere ( og denne gang er det væk :-(

Vi ankom sammen med 1000'vis af andre festaber til øen Koh Pangnan, båden var simplethen stoppet med unge mennesker der kun skulle een ting på øen - Full Moon Party.

Vi havde lige en dag på resortet inden festen blev afholdt, så vi tog ind til byen for at se os lidt om. vi havde besluttet at gå, da en taxa godt kunne løbe op i mange baht. På vej derind er der et hav af taxa'er der dytter sådan lidt som "skal du med eller hvad?" så da en af dem stoppede, sagde Maria bare 20 Baht? okay? til manden... han nikkede og vi sprang på ladet af den lokale taxa-ting. 5 min senere var vi i centrum, på en by, som jeg virkelig ikke husker navnet på!?! Vi travede lidt rundt, og vi fik da også (igen) købt et par småting. Jeg var på udkig efter noget fyrværkeri, da jeg på Koh Samui, havde købt noget knaldværk i en lille skummel butik, men på Pangnan var der ikke noget af den slags - øv. Vi gik hjem, og det var ulidelig varmt, vi så et skilt til et hunde-hospital. jeg havde hørt at på Pangnan, var der et sted de tog sig af alle de herreløse hunde ( der er millioner i Thailand ). Vi fandt aldrig stedet, men fandt istedet en vej hjem til resortet via stranden. En tur i poolen, da vandet på stranden ikke virkede super indbydende. Vandet har generelt været en skuffelse, især efter 6 måneder i Oz :-(

På dagen hvor festen på stranden, skulle afholdes, skulle der bare max chilles, så vi slappede godt og grundigt af. Planen var at starte med at drikke pils og andet godt sent, da festen først går igang kl. 23.00. Så kl. 20.00 startede vi lige så stille med at drikke en øl til maden ( kanon nudler, de bedste i Thailand so far ) og jeg havde skaffet en lille flaske thai-whiskey ( 12 Dkr ) noget whiskey lign. alkohol de alle drikker hernede. Så efter maden bestilte vi et par store Chang ( lokal øl, med 6,4 % alkohol, alle øllene er meget stærke, da maden er meget krydret, så imellem 5-8 % er ikke unormalt ) 650 ml ren ondskab - nej gas, de smager ok. Men med 3 af dem i sækken plus et par cola & thai whiskey, var man klar til at svinge træbenet til Thailands største strandfest!!

Taxa'erne kørte i pendulfart fra resortet til selve stranden, som lå 8-10 km væk. Det kostede 50 baht ( 8 Dkr ) at komme med taxa derhen pr. person og vi hoppede op på ladet ( igen, de elsker lad-taxa'er ) og kørte mod festen. Vi havde hørt mange rædsels-historier om store mængder narko i drinks, massetyverier, slagsmål massere af politi, de berømte Buckets ( dem kommer jeg til om lidt ) og 1000'vis af festglade backpackere, ikke just altid guds bedste børn :-) Nåh men vi ankom kl. ca. 0.00 fashionable late, har jeg hørt det hedder :-) Og sikke et syn der møder os, vi havde godt nok hørt om de berømte, eller nærmere berygtede Buckets, det er simpelthen en lille strandspand ( sådan en fra sandkassen til små-børn ) og de står på meterlange borde, klar til servering - indhold: 1/4 L alkohol, 1 red bull, 1 lille sodavand, is for resten - føj for en bankebæ......Maria og jeg delte een, og det blev også den eneste, da de var SÅ stærke, jeg blev temmelig fuld, og resten står lidt hen i det uvisse, men jeg husker det ca. sådan her: Vi fik malet vores kroppe med selvlysende maling, jeg valgte så i min brandert et 7-11 logo?!?!?!? Øhh der var 100'vis af drager og flotte ting, men jeg vælger så et kiosk-logo - flot?! Maria fik malet nogle tigerpoter og det så sjovt ud, hehe. Senere køber Maria 2 par selvlysende plastisk-briller, som vi gik rundt med. Nåh men timerne gik, og efter at have smagt andre folks Buckets, var jeg simpelthen blevet gryde-senge-klar ( lige som i DK, hurtigt fuld, hurtigt hjem, tror godt gutterne kan genkende smøren, hehe ) Nåh men klokken var da også gået hen og blevet 3.30, så helt dårligt var det vel ikke. Jeg havde så imod alles advarsler, taget vores lille kamera med, og taget en masse sjove film, samt billeder, der sker så det at imens jeg køber mig 2 kyllinge-sandwich til en late-nite-snack bliver vores kamera så stjålet, så det var jo lidt ærgeligt, eller vi tror ihvertfald at det var der skete, det kunne næsten ikke være andre steder! muligheden er at jeg har lagt det i taxa'en på vej hem, men det tror jeg ikke :-( SÅ ikke flere billeder på bloggen fra det lille kamera, det vil sige min straf er at jeg skal tage turist-billeder med mit store Canon - øv. Det er Maria der har sagt jeg skal- hun er ond :-)

Så næste morgen var der moralske og normale tømmermænd - føj, aldrig mere buckets eller thaiwhiskey ( skal nok tage noget med hjem i kan smage ) Maria var ikke helt tilfreds over min smiden væk, 2 kameraer på 14 dage, dårlig statestik. Nåh men vi lå og chillede det meste af dagen. Men vi vidste at vi skulle på politi-stationen for at anmelde tyveri, hvis vi skal have nogle forsikrings-penge. Så med tømmermænd i taxa hen til Thailands sureste politimand, vi fik en kvittering på anmeldelsen, og gik hele vejen hjem Øv - mega ØV.

Næste dag skulle vi tilbage til fastlandet, stedet hed Krabi, og vi havde ikke de store forventninger. Turen kostede ca. 1300 Baht, og tog det meste af dagen, men Krabi var underligt nok et meget dejligt sted. Vi kan godt mærke vi er kommet tættere på Danmark, der er massere af danskere, og i Krabi en del dansk/svenske restauranter? Vi spiste på en af dem, og det var lækker mad :-) Vi bestilte næsten med det samme en snorkling-tur og det kostede 450 Baht ( 75 Dkr ) pr. mand for en hel-dagstur med frokost, den pris kan man ikke klage over, også bliver man oven i købet bragt til og fra båden. Båden var en Thailansk longboat, her i området lever der nogle indianer-thai folk der er sea-gypsies, på dansk hav-sigøjnere. Ham der sejlede vores longboat, var sådan en fætter, meget mørk i huden og elskede havet. Vejret var utrolig flot, massere af skyer, og dejlig varmt. Selve snorklingen, var rent fis i forhold til Oz, der var ikke rigtig nogle koraller, og vandet var meget grumset, men vi så da fisk, og en lille nemo-fisk blev det da også til. Men bare hele turen, abe-fodring, samt frokost på en øde-ø og vandet, det var en lækker tur. Sidst på dagen, begyndte det at regne helt vildt og voldsomt, jge var ret bekymret for mit kamera, men det blev pakket ind i alt hvad vi havde at pakke ind i. Maria holdte kameraet ( tak skat ) imens jeg tog en dukkert i det vildeste regnvejr, fantastisk at bade i dejligt varmt vand, alt imens det bare regner helt vildt. Smukt syn.

Vi besøgte også et tempel på stranden, hvor de tilbeder tissemænd, så hele grotten var fyldt med træ-tissemænd :-) Det virkede lidt underligt, men det var faktisk ikke en religion, det var når fiskerne far stammen, tog ud på havet, så bedte de til frugtbarhed, inden han tog afsted. Fik et billede af en Thai, som sidder op af den største fallos - hehe.

Vi sejlede hjem, meget våde, og fik et iskoldt bad ( ingen varmt vand på resortet ) tog den gratis?!? taxa-service resortet havde til rådighed ind til selve byen Ao Nang, for at finde lidt at spise samt købe et par t-shirts. Det hele blev ordnet meget hurtigt, og vi tog hjem igen, fik en god nats søvn, og vågende tidligt, da vi ( idag ) skal til Phe Phe, som skulle være den flotteste ø i hele syd-thailand, så vi er spændte. Sidder lige pt. på båden og skriver på mac'en.

So long suckers......

2007-05-31T12:13:00.001+10:00

THAILAND - scooters, massage & kæmperejer.

Vi badede med de store elefanter om morgenen, og det var en fantastisk oplevelse, de svømmede rundt med os ovenpå ude i floden i en 30-40 min. tid. De blev også vasket lidt med børste, men dett var nu ikke meget. Efter Badningen, stod det på bamboo-rafting ned af floden, samt en jungle-safari på elefant-ryg. Begge dele var ok, men meget industri-turist agtigt, turen rundt i "junglen" var bare en lille mark hvor elefanterne gik en tur med os. Vi var glade for vi om morgenen havde badet med dem, det var en federe oplevelse.

Turen gik med mini-bus tilbage til Bangkok, og det var da også kun lige på et hængende hår vi nåede vores bus videre ned sydpå, til øerne. Bus-turen var jævnt fæl, der blev vist et par film, med urimelig høj lyd ( den ene var spidey 3, den havde vi lige set i bio i brisvegas ) samt bus-driveren påstod der ingen toilet var i bussen - LØGN, han gad sikkert bare ikke rengøre det, så da bussen punkterede?!? kunne han jo ved samme lejlighed stoppe så alle mand kunne gå ud på et ulækkert, mark/lukket tankstation, og tisse og pølle over det hele - Tak :-( Efter at dækket var skiftet ( det var så årsagen til vi havde kørt 40 km/t i en time ) kørte vi dog videre, for så at stoppe 20 min. senere på et spisested kl. 1.30 om natten, med toiletter og det hele - Ak Ak AK.

Nåh men efter en lille færgetur samt en solskoldning senere ankom vi da endelig til Koh Samui. Vi blev mod et ekstremt højt beløb, kørt hen til vores Resort, og fik vores bungalow, de var ok, ikke prangende, og helt sikkert ikke ud til vandet!? men derimod i en slags baggård til et andet resort. Vandet på stranden ligner kloak-vand, men er dog dejligt køligt. Maria har boykottet at bade mere i det! Vi er ikke så nemme at imponere efter 6 måneder i Oz!

Nu er det ikke dårligt det hele. Vi fik lidt at spise ( grillede kæmperejer ) og lejede scootere til den flotte pris af 20 Dkr for 24 timer, plus 10 Dkr for en tank benzin, så det er sgu ok! Øen er blevet kørt rundt flere gange, trafikken skal man vænne sig til, men det går nu, dythornet er brugt flittigt. Maria har fået jeg ved snart ikke hvor mange massage'er på stranden, og vi hygger med nogle cool folk vi har mødt.

Vi fik også en gang grønne mango'er med chili og soya. Det smagte underligt nok mega lækkert, ret spicy, men utroligt sprødt, som en juleand :-)

I dag skal vi så forlade dette sted ( det er ok, med mig ) og over over til øen Koh Pangnan. Den eneste grund til vi skal derover, er Asiens ( eller måske verdens ) største strand-fest - FULL MOON PARTY. Det er 8000-12000 mennesker på stranden, der danser til stort set alle de genre musik der findes i verden, drikker en del øl, leger med fyrværkeri og andet godt :-) lyder spændende ikk? Det er også der der er flest indbrud i bunggalows, flest anholdelser og flest folk der tror de kan køre scooter hjem efter et par flasker thai-whiskey. Så vi skal have vores ting låst inde, samt ikke være alt for fulde. Det bliver vildt.

2007-05-28T22:10:00.000+10:00

THAILAND WE LOVE YOU!

Vi ankom til Bangkok efter at have fløjet små 9 timer, varmen var fugtig, og vi var en anelse trætte. Taxi'erne stod i kø for at køre os de ca. 40 km ind til selve bangkok, det var selvfølgelig til overpris, men jeg magtede ikke at prutte kl. 4 om natten ( Aussie time ) så vi måtte af med 500 bhat, hvilket er en formue, i thai standart!

Vi blev dog kørt ind til byen, efter en del frem og tilbage, og selvom klokken var 1.00 om natten i Bangkok, var der stadig massere af folk på gaderne, det havde jeg egentlig også regnet med, men vi skulle jo finde et sted at lukke øjnene, så vi jagtede billige guest houses. Der skulle heldigvis ikke gå lang tid før vi fandt et, til 350 bhat pr. nat, for et rum med en en blæser i loftet, der var godt nok nogle små dyr i sengen, men vi var trætte! Eller egentlig ikke så trætte igen,så en godnat øl blev det da til.

Næste morgen vågnede jeg rimelig tidligt, da det var godt varmt allerede. planerne for dagen var at finde et rejse-bureau og booke en tur ned til syd-øerne, som har været vores hoveddestination fra begyndelsen. Vi fik en kop morgenkaffe, samt lidt ananas fra en gade-bod !?! ( håber maven kan klare det ). Selv om det var tidligt om morgenen, var der stadig mange sælgere der prøvede at sælge en ture, i deres Tuk tuk's ( små scootere, med plads til 2 bagi ) sightseeing rundt i Bangkok så vi sprang på en scooter-fætter der kunne køre os ned til et rejsebureau. Turen derned var halsbrækkende, det kører jo som 10 brækkede arme, men vi kom frem i god behold.

Stedet skulle være ejet af regeringen, om det gør det mindre korrupt, ved jeg ikke, men vi fik købt en 14 dage lang tur. Først 2 dage i junglen, med besøg på Tiger-templer, elefant-ridning og andet godt, derefter bus sydpå, og besøge Ko Samui, Pe pe, Ko pha Nang ( full moon party ) Og derefter Phuket ( Tsunami! ) for så at flyve tilbage til Bangkok! med mad i junglen, og alle transfers, samt alle overnatninger til den dejlige pris af 1330 Dkr pr mand ( 20.000 bhat )Hvilket er rip-off, men stadig billigt for os, svine-super-billigt. Vi havde luftet ideen om at få syet et skrædder-jakkesæt, og det havde manden der solgte os turen, også opsnappet, og han kendte selvfølgelig lige stedet, så der kørte vi hen i Tuk-tuk'en bagefter. Inden vi havde set os om, havde vi bestilt henholdsvis , et thai-silke jakkesæt til mig, med tilh. vest, og et jakkesæt til Maria, smt bukser i lækkert stof ( ikke silke, muhahaha ) og efter en del prutten frem og tilbage ( mest tilbage, desværre ) kom vi af med et par tusind der også ( Dkr :-( ) Nåh men tilbage til værelset, og så ud til middag, og et par øl. På restauranten, kom der så ca. 4-5 gadesælgere forbi, med de samme træ-frøer, og efter et par øl, købte vi de køre små træ-kræ til Maria, de kan sige en autentisk kvæk-lyd når man "stryger" dem på ryggen! Wow!

Næsten morgen blev vi hentet kl 7.00, og kørt ud af Bangkok ( ud på jungleturen, før vi skal sydpå ), hvilket tog evigheder, men vi ankom til noget World war 2 memorial, som var enormt kedeligt ( sorry, men det var det altså ) videre til Broen over Kwai ( vist nok også en B-film om samme, noget med jappere, der bombede den i anden verdenskrig ) flot var det da. Videre til en tog-tur, med et gammelt tog, der kører en historisk tur, og det var da også flot, men der skal altså meget til at imponere os 2 Aussie rotter, vi har set flottere ting i Oz! men det var pænt, det var det da.... hehe. Efter det, hen til et vandfald ( igen ikke imponerende ) det regnede voldsomt, og vi fodrede en sur abe, det var godt gas.

Også til dages højtepunkt, Tiger-temple. Jeg ved ikke om der er nogen der på Animal Planet hjemme i DK, har set reklamen, med en gammel munk, der har store 80'er briller på, og kan kæler for et par tiger-unger, og appellere til verden om hjælp - Nej? Ok! men det er ihvertfald der vi var. Det var meget turist-agtigt, men det var ok, vi blev da fotograferet med kæmpe-tigre, og fik kælet med en lille bandit i form af en tiger-unge, den var mega kær!

Lige pt. befinder vi os os i junglen på en flydende ( forhåbentlig ) husbåd, hvor der er en lille lokal restaurant, samt bar, og det er vildt chillet, vi hygger, skriver dagbog, og drikker - ja øl igen :-)

Vi har lige booket os på mogenholdet til at bade elefanter i morgen tidlig ( 1000 Bhat ) og så skal vi ride på de store dyr, og så på et river-cruise ned af floden ( Kwai, Port McKwai, ned det er internt gas ). Bagefter bliver vi kørt tilbage til Bangkok, og har et par timer inden vi skal med bus i 12 timer ned sydpå.

Thailand er på min top 5 over yndlingslande, bare efter at have været her i små 72 timer, det er fantastisk land. Det slår bare kina med flere længder, folk er SÅ vendelig, og atmosfæren er fantastisk.

2007-05-22T17:22:00.000+10:00

Leaving Brisvegas, og et kamera fattigere ( næsten, pyyhhh )

Vi har nu forladt Brisbane, og det var da lidt sørgeligt, men også cool nok, da vi jo skal videre til Thailand i 19 dage, for derefter at returnere til København d. 13 Juni kl. 7.25

Vi er pt. ved Jesper & Jytte på Guldkysten, de har fået volvo'en retur, og det var da lidt vemodigt at køre den sidste tur i den kære volvo. De kører os i lufthavnen i morgen, da vi skal flyve til Sydney, for derefter at flyve videre til Bangkok! Så vi er spændte som små babyer :-)

Sarah og Geoff, som bor under Carlos, fik vi også lige snakket med igen, de er meget gæstfrie. De er så lige blevet gift, da Geoff er fra Canada, så ellers kan han ikke blive i landet. Nåh men vi fik da også lige fejret deres bryllup, med min sidste BBQ-steak, som selvfølgelig var bizar stor - se billede. Vi kommer til at savne de 2, og de er altid velkomne i Kbh.

I går var det sidste aften i Brissie, så vi blev alle 3 enige om at tage ind til byen, og drikke en farvel øl. Det var absolut ikke planen at det skulle være noget vildt, da jeg også havde mit kamera med, samt stativ, da jeg ville tage nogle Brissie-by-nite billeder.

Efter vi havde travet lidt rundt og taget nogle billeder, var vi da godt nok blevet tørstige, så vi søgte efter en bar. Carlos kendte selvfølgelig et sted med billig øl, så det lød jo altsammen helt kanon... Vi fandt stedet, og det vidste sig at det var et backpacker-sted, fyldt med ja..backpackere, med kander øl til billige penge. Nu skal det lige siges at vi slet ikke har været i byen i Brissie, med Carlos, så selvom han skulle op kl 5.30 og arbejde, udviklede vores lille fest sig hen i noget jeg vil kalde fuld-skab :-) Carlos's ven Emanuel, stødte til "festen" senere på aftenen, og det var hyle-morsomt, da det åbenbart var karokee-nite.

kl. ca. 1.30, prøvede vi at fange en taxa hjem til St. Lucia, men uden held. Emanuel sagde at han i sin opgang havde en tlf. der automatisk ringede op til taxa-selskabet, når man løftede røret. Han boede kun 5 min væk, så vi gik derop i højt humør. Vi fik ringet efter en vogn, og ventede på den lille parkeringsplads foran hans boligblok. Der var et lille bord-bænke-set hvor vi fjollede lidt rundt. Taxa'en hentede os og vi blev kørt hjem. Hjemme fjollede vi lidt mere rundt, og blev enige om at en lur nok var passende, da Carlos skulle op 3,5 time senere. Vi aftalte at han skulle vække os, inden han tog på arbejde.

Næste morgen ( 3,5 time senere ) vækkede Carlos os, og vi stod op, lidt fortumlede og fik sagt pænt farvel. Carlos smuttede og vi lagde os ned for lige at nappe en lille lur mere, inden vi skulle op og pakke det sidste. Mit hovedet nåede lige at ramme puden, da alarm-klokkerne ringer - Mit kamera - Mit KAMERA, hvor f***** er mit KAMERA, jeg sprang op og ledte hele huset igennem uden held, det var borte! Jeg fik vækket Maria og hun sprang bogstavelig talt op af sengen og fik ringet til Carlos, som fik ringet til Emanuel...... Derefter ud i volvoen, godt bagstiv, og begyndte at køre ind mod byen, for enten var det foran boligblokken inde i byen eller måske glemt i taxa'en - FLOT!

Taxa-selskabet havde ikke noget pt. der var glemt, og lidt efter ringede Carlos og sagde at Emanuel havde fundet kamera-taske, med kamera, samt stativ intakt :-), det stod simpelthen stadig ( efter 6 timer ) hvor jeg havde forladt ??! det, foran boligblokken......

Hvor heldig har han lov at være...pyyyhhh, vi vendte bilen og kørte hjem og sov, selv om det var svært at falde i søvn, ovenpå den gang adrenalin-noia-trip.....føj.

Vi stop op, kl 9, og fik fortalt Geoff og Sarah om mit lille "uheld", og det grinte og lavede grin med mig ( fortjent ), derefter inviterede de os ned til morgenmad, da vi ikke havde noget i køleskabet :-) Efter det, hjalp de os med at finde det sted Emanuel arbejdede, så jeg kunne hente mit kære kamera....

Nu sidder vi bare her i Ashmore, og skal have lidt godt at spise, også flyve til Thailand i morgen. Vi ses nok først her på bloggen i Thailand....

2007-05-19T13:29:00.000+10:00

Så er vi tilbage i Brisvegas, syndens by a.k.a Sin City, Las Vegas' bror, det er her, man skal hen i Oz, hvis man vil spille! Der er store casinoer og spillehaller, og Aussierne de elsker det, vi er dog ligeglade.....

men efter at have:

Kørt 26333 km.

Været på vejen i 126 dage.

Set alle stater hernede ( undtagen øen Tasmanien )

Brugt 2800 liter benzin.

Til en pris af 13200 DKr for brændstof.

Overnattet 75 forskellige steder.

Arbejdet 7 forskellige steder.

Tjent 29000 Dkr tilsammen.

For at sætte det lidt i perspektiv, for dem der ikke er så berejste ;-) så vil det svare til at:

Tage toget fra Århus til Kbh ca. 90 gange eller...

cykle ud til mit gamle job i Viby, næsten 3000 gange.... eller

gå ned og handle ca. 50.000 gange ;-)

eller bare mere en halv-vejs rundt om jorden..... WeheheheeeYeahaaaa.

Men nu er vi så her i Brisbane, og vi har nu besøgt Carlos i 10 dages tid.
Det er rigtig hyggeligt, og vi har da også stille roligt vænnet os til ting, som Fx. køleskab, Tv og eget bad :-) Men tiden er lidt lang her i Brissie, efter at have kørt og opdaget så mange ting hver dag. Carlos har et stramt program her, da han arbejder fra 6 om morgenen, for derefter at gå i skole om aftenen, til kl 21.00, så det er en lang dag for ham..... Og desværre ser vi ham ikke så meget.

Planen var jo at bilen skulle sælges, og for at den kan blive solgt, skal den noget så kedeligt som "synes" ellers på Ozzie, "Road Worthy" så vi aftalte en tid med en lokal mekaniker, og han fik kigget på dyret!

Og lige med et fejlede vores gamle hyggelige havelåge af en volvo, jo en helt masse, for den kunne gå igennem, synet, der var slidte dæk, rattet var løst og ja listen var uendelig lang, og næsten uoverskuelig! Prisen var næsten det værste...800$, for at fåden gamle bavian lavet! Ikke noget vi syntes om, så vi tog hende med hjem for lige at tænke over alt det nye info!

Vi blev så enige at sæle den tilbage til Jesper, for sølle 900$ ;-) men det er så også uden noget som helst, ingen road worthy eller plader, ingenting. Det syntes vi er fint nok, da vi jo har været her i Brisbane i 10 dage, uden at få den sat til salg! Vi vil gerne videre til Thailand ( da det er meget billigere derovre end her i Sin city #2 ). Så enden på det, bliver nok at vi kører ned til Gold Coast med kænguruen og så sover vi der en nat, og bliver så kørt i Lufthavnen!

Vi mødte også nogle skotske venner vi havde helt fra Adelaide, de skulle sydpå, så de stoppede lige her i Brisvegas, for at sige hej! Vi fik et par øl og hyggede lidt. De fik så 2 tasker stjålet fra deres bil, da den var parkeret i et parkeringshus, og derfor inviterede vi dem hjem til Carlos, for en bid mad og en madras på gulvet. Næste dag sagde vi pænt farvel.

Planer:

Well.... fremtidsplanerne ser stille og rolig ud.
Jeg har meldt mig som frivillig flaskesamler til Roskilde Festival, mod derimod at få en billet. ( Nødhjælp eller noget iden stil )
Det hele foregår i starten af juli, og Mikkel B, Bentzen og Munchen er på listen over gutter der skal på samme flaske-pante-hold som mig ( hold F, meld dig til mand! gælder også dig Hviid ) Når engang dette fantastiske drug-musik-gilde er ovre, må jeg nok tilstå at denne 6-7 måneder ferie desværre er over, der skal findes lejlighed, og det bliver i denne omgang i København, da vi gerne vil prøve at bo i hovedstaden samt et job ville nok være en god ide....

Vi ses nok først i Thailand, her på bloggen....enjoy.

2007-05-11T14:04:00.000+10:00

Bådtur, snorkling & tilbage til syndens by BRISVEGAS!

Oppe i Cairns, nåede vi lige at møde de 2 tyskere igen, Lars Und Susan, de havde været nede i Brisbane og hjælpe nogle venner med at flytte, og nu fortsætter deres rejse over vestpå. Næste morgen sagde vi pænt farvel, og kørte sydpå, destinationen var Airlie Beach, ca. en 600 km's tur.

Vi ankom til Airlie Beach lidt sent, og vi havde jo fået en sejltur anbefalet af de kære englændere vi sagde farvel til oppe i Cairns. Maria hentede div. kataloger over ture omkring ø-gruppen Whitsundays Islands, det er en øgruppen ude på Great Barrier Reef's indre rev. Ø-gruppen består af 74 øer! Med Øen whitsunday som den største. Den tur vi skulle på, skulle være på en båd der hed "boomerang" og vi havde da også brochuren, men vi ville lige se om der var noget andet spændende! Maria ringede til Southern Cross, som laver seljture ude på reef'et, og de havde 1 dobbelt-seng tilbage på boomerang, så den tog vi. Det kostede os den nette sum af 1650 Dkr pr. person for 2 nætter og 2 hele dage! Så vi var meget spændte.

Der var afgang kl. 14.00 næste dag, så vi havde lige lidt tid til at få pakket en taske osv. Campingpladsen ville give os 2 gratis overnatninger, samt give os lov til at parkere bilen der, siden vi havde købt turen igennem dem, så det var jo perfekt.

Vi var meget spændte da vi næste dag, blev hentet på campingpladsen, kl 13.20 og kørt ned til havnen. Båden hedder som nævnt "Boomerang", og er en 83 fod lang tild. race-boat, den har bla. vundet World Maxi Race, som er sådan en vildt kapsejl fra New Zealand til Oz! Den er nu ombygget og kan huse 28 vilde backpackere, samt 4 crew-medlemmer. Masten alene er 110 fod ( 36 meter ca. ) og når man først ser den, tror man ikke man kan være 32 mennesker på den! , men der er også lidt crowded når man er under dækket, men det gik. For mig og Maria, var det rent luksus, man sover i "åbent" lokale, så man har bare en briks, men rent luksus for os i forhold til telt! Der er yderligere 3 toiletter ombord, med bad. Anyway den skude skulle altså være vores hjem de næste 45 timer. Afsti afsted det gik, vi fik snakket ,lidt med de andre der var med, og det viste sig at de var ganske flinke, der var amerikanere, englændere og en del fra Israel.

Vi havde ikke sejlet mere en 2 timer, og så skulle vi snorkle! juhuuu, det har vi jo ikke gjort siden Exmouth, så det var bare fedt. Snorkling foregår i våddragt, da det stadig er "jelly-fish" sæson, og nogle af dem, kan dræbe dig på få minutter, mens andre kan invalidere dig på det groveste. Nåh men vi kom i vandet, og hold da op, det var flot! Det indre rev er mere bløde koraller, og meget farvestrålende, det var helt enestående, vi fik godt og vel en times tid i vandet. Vi gik fra vandet i land på en øde ø, og der blev sejlet Nachos over, samt kolde pilsnere - ikke dårligt. Om aftenenen fik vi bøffer, med kartoffelmos og det smagte virkelig lækkert, igen med en lille pilsner til ( man er vel på ferie ikk :-). Vi smed anker i en lille bugt, og så solen gå ned.

Natten var ok, der var nogle der var tro mod vandelementet, og trak massive torsk i land ( hvis i forstår sådan en lille en ). Vågnede kl. 4 og min ene øreprop var forsvundet , rimelig neder, når underboen snorker ukontrolleret :-( fik tisset, og givet ham en kærlig lussing, og sov sødt til kl 7.00 hvor vi alle stod op. Morgenmaden var god, cereals, toast og vigtigst af alt gammel dansk - nej det er gas, kaffe selvfølgelig. Så gik turen mod nord op til Whitehaven beach, som ligger på en anden øde ø, den er blandt de 10 bedste strande i verden, så vi var spændte på at se den, problemet ( for nogle ) var at vi lige skulle sejle 2-3 timer derop. Og godt nok er jeg halv pirat, men har da ikke sejlet så meget, det er vel blevet til en tur over til england fra Esbjerg, og på skiferie til Norge, men det gælder ligesom ikke vel!? Boomerang ligger altså helt skråt, og bølgerne var meterhøje, og mindst en eller to, var helt grønne i hovedet. Maria skulle ned og rede mig kamera fra at falde ud af køjen, og kom tilbage helt grøn i hovedet, motion-sick eller på dansk sø-syge! Jeg var selvfølgelig ikke det mindste søsyg, mere bekymret for de bølger der konstant gjorde os våde med koldt hav-vand. Skipperen, var helt oppe at ringe, da der ikke havde været ordentlig vind i 3 uger, så endelig kunne han give den gas - Sjovt var det!

På vej derop skulle vi snorkle 2 gange mere, og det var vi selvfølgelig meget spændte på. Havde hørt fra englænderne, som tog turen i sidste uge, at der på et af stederne skulle være en gammel fisk på 1.2 meter, ja du læste rigtig meter. Den bor simpelthen i den bugt, for den ved de fodrer den til ære for os turister. Der var en Irsk pige som ikke var glad ved historien om den store fisk, men hun kom dog med i den lille speed-båd ud til selve revet. Jeg havde knap fået maske på, i vandet før jeg kunne høre hende skrige af frygt! Maria sagde "Mads prøv at kigge nede under dig selv i vandet", fik masken spændt på og fik et kig OhhHHhhh den var mega stor!! ( kan selvfølgelig ikke huske hvad den hedder - Øv ) altså en grøn torske-lign. fisk på 1.2-1.3 meter, med en noia-øje der kunne rotere 360 grader, samt en stor kyssemund. Ganske ufarlig, men meget spændende at kigge på. Crew'en havde også sjov ud af kaste fiske-foder på folk der snorklede, så lige pludselig, var der 50-100 mindre fisk omkring en, mærkelig fornemmelse. Selve revet var igen meget flot! farvene på korallerne, er ultra-flot. Selve revet er 10.000 år gammelt, og den største levende organisme på kloden, strækker sig 2200 km. ned af østkysten, så fedt at få lov til at snorkle der.

Videre med båden, igen høj søgang! :-) og hen til Whitsunday Island, hvor vi smed anker. Der kom et par kæmpe store havskildpadder op tæt på båden for at trække vejret, fedt! Vi blev sejlet over i hold, og jeg havde overvejet at lade mine kamera-taske blive hjemme, da de bare var en 15 mim. lang gåtur op til det lookout over øen! Rimelig godt jeg ikke gjorde det, da det senere regnede et tropisk regnskyl af den anden verden. Men Whitehaven Beach set fra det lookout, med en tropisk regnbyge, og regnbuer, var simeplthen bare så mega flot! har aldrig set noget lign. Efter "bygen" havde vi 2 timer på stranden. Maria og jeg, fik læst lidt, og jeg fik en bette morfar, dejligt! Regnen kom inden længe over os igen, og jeg fik pakket kameraet i tasken. Tiden var gået og vi blev igen hentet i speed-båden. Trak ankeret op, og fik uden sejl, lagt en god afstand fra Whitehaven, da vi skulle over i en anden bugt og ligge for natten.
Aftensmaden var dejlig kylling med ris ( skal lige siges at vi blev fodret konstant, med frugt og dip, og pølse, og jeg skal komme efter dig ). Aftenen blev spænderet på dækket under stjernerne, med et par glas papvin, ikke dårligt. Næste morgen, gik turen hjem til Airlie Beach igen, tunge regnskyer hang over fastlandet, med vores 2 gratis overnatninger på campingpladsen i telt var ikke øverst på ønske-listen skal jeg sige. Så ind på land, få sagt farvel til alle de nye bekendtskaber og fik hentet volvoen. Turen gik så i regn syd-over. Snakken gik i bilen og vi indså at dette er vores sidste nat på landevejen, inden vi ankommer til de trygge rammer ved Carlos i Brisvegas. Så vi blev enige om at den sidste nat ikke skulle være i et vådt telt. Planen var at finde et motel med køkken , eller lign. Det lykkedes så endelig her i Rockhampton. I skrivende stund, sidder jeg på et dejligt "motel" værelse, med egen seng, bad, og køleskab. Maria og jeg lider desværre kraftigt at eftervirkningerne af at komme tilbage på fastlandet, vi føler vi sejler stadig, og svajer rundt her på værelset. Om lidt skal vi over i sengen og se "walk the line" på DVD, på den bærbare, det er sgu da hygge ikk?

I morgen går turen så ned til Brisvegas, og med et enkelt stop på rom-destilleriet i Bundaberg. Samt en anden stor ting, Gympie!!! Wow verden numsehul, men et mindeværdigt sted for os, der brød volvoen nemlig ned for første ( og eneste ) gang, så det er det nordligste vi har været i egen bil, så der skal lige drikkes en skål på at cirklen er fuldendt.

Vi vågnede efter en af de bedste nætter længe!, en seng, en dejlig varm seng. Vi fik morgenkaffen ordnet, og kørte mod Bundaberg. Bundaberg er en by ude ved kysten ca. 350 km før vores hoveddestination Brisvegas. I Bundaberg er der et meget berømt rom-destilleri, som jeg gerne ville se. vi ankom ca. kl 13.00, fandt stedet, men indså at vi have misset, den rundtur kl. 13.00, så vi kørte længere ned af vejen, og så et andet berømt "bryggeri", hvor de laver ingefær-øl ( uden alkohol, buuuuuh ) nej det smager faktisk fantastisk, der er ingefær, lime, citron, nelikker, og andre gode sager i. Vi fik bøvset lidt efter alle smagsprøverne, og kørte stille og roligt hen mod Bundaberg rom fabrikken.

Rundturen var ok spændende, man så en del af produktionen, og tappe-hallen. Det bedste var at man fik 2 små drinks med i prisen, og så kunne man jo smage et par stykker af deres produkter. Maria prøvede en Dry & lime rom-mixer og jeg smagte en likør, samt en Dark & stormy, de smagte ok.

Jeg ville gerne videre i teksten, da klokken var blevet 15.30, og vi stadig manglede 350 km, i ret tæt trafik ( I western Oz, kunne man jo nemt køre 110 km på en time, fordi ens fart virkelig er konstant, men i byerne, bremse, trafiklys, mørke osv, tager det altså meget længere ) Vi kom da afsted, og mørket faldt hurtigere end ventet. Vejene var ret små, og fyldt med kæmpe lastbiler, har ikke kørt så meget natkørsel hernede, og det er ikke behageligt. Anyway vi ankom til Sir Fred Schonnel Street kl. ca. 19.45 efter en lille ufrivillig rund-tur i Brisvegas by Nite :-(, tingene ligner ikke sig selv i mørke øv) Carlos var stadig på aften-skole, så vi snakkede lidt med hans bofæller, og inden længe kom han hjem, ttil store knus og lange historier om lady-boys i thailand og volvo-vrøvl på landeveje. Vi havde købt en rom til ham i Bundaberg, men vi smagte ikke på den, da Carlos arbejder meget tidligt, hver morgen.

Nu står der bil-salg på to-do listen, samt andre småting her i Brisbane, vi har fået Carlos' seng, så det er jo klasse.

Går nok et lille stykke tid inden der bliver opdateret, da der ikke sker så forfærdeligt meget, imens vi er her i Sin city #2 BRISVEGAS!

2007-05-04T14:06:00.000+10:00

Ballontur, Croc-burger & slem forkølelse!

Vi kørte rimeligt hurtigt op til Cairns, da vi kigger på sevædighederne på vej ned igen. Vi ankom til Cairns lidt sent, planen var at kontakte en af Ben's mates, som hedder Pat, han kunne muligvis huse os alle en nat. Så der blev indkøbt nogle pilsnere til bestikkelse, og vi fandt hans adresse. Pat var en ganske fin fyr, og vi fik da også lov til at sove på gulvet natten over. Der sker så bare det mega provokerende at jeg sover lige under air-conditioning ( det er godt nok meget varmt heroppe i Cairns ) men da jeg vågner om morgenen er jeg bare helt syg og sløj :-( Paradox!! har sovet i telt i 5 måneder i alt vind og vejr, kommer endelig indenfor, og så bliver jeg syg? Nåh men det var med løbenæse og ondt i kroppen og det hele - Great!

Vi pakker sammen, og bliver enige om at udforske byen lidt på egen hånd, så mig og Maria går rundt alene, og vi aftaler at mødes igen med aussierne om nogle dage ( der er ingen grund til at være sammen 25 timer i døgnet :-) Så vi udforsker byen på egen hånd, for købt nogle fede ting til folk derhjemme.

Planen har også været at vi skulle finde arbejde heroppe, samt måske finde et værelse, da det er billigere end camping. Vi er for den sags skyld også ved at være grundigt træt af campinglivet, vi savner følgende ting kraftigt: Køleskab, sofa + tv :-) eget bad, danmark og famillien. Vi fandt ud at det ret nemt at få arbejde heroppe, men da min forkølelse gradvist blev værre, blev vi enige om at ikke at blive heroppe. Derimod lave et par fede aktiviteter også køre ned til Carlos i Brisvegas, og få soldt bilen, evt. arbejde dernede.

Vi mødtes igen med de 2 englændere vi mødte for flere måneder siden i Melbourne ( det var dem vi var til Dracula show med ) og de har også oplevet mange ting, så der bliver rigtig grinet og udvekslet historier. De er ved at tage dykkercertifikat, så det er jo cool.

Da jeg dagen efter stadig er mega snottet og helt udmattet, vælger vi at købe en varmluftballon-tur, og dropper rafting ( vild "kano-tur" ned af vandfald flod m.m ) det er lidt ærgeligt, men tror ikke jeg har godt af kold vand og kulde lige pt. Så en ballon-tur blev det til.

Resten af dagen stod på en tur på sky-rail ( 7 km lang svævebane hen over regnskov , rimelig fee ) som var en ok oplevelse. Rail'en ender i en lille bjergby, hvor der er massere af fede ting man kan bruge sine sparepenge på, jeg fik indkøbt en krokodille-pung til den nette sum af 740 Dkr ( uurrrhhh , men den er sørme også mega feeeee ) samt andre ret seje ting til gutterne derhjemme. Bagefter gik vi på cafe, og jeg var modig så jeg bestilte en krokodille-burger ( stilen var ligesom lagt ikk :-) den var som jeg havde fået at vide, smagte lidt af kylling/fisk mega sejt, men egentlig ok smag. Bagefter tog vi sky-rail ned igen, og der var flot, men vi syntes at 250 Dkr pr. person retur er mange penge for turen.

Turen gik hjem på campingpladsen, der blev spist dejlig advocado-salat med kylling og modne tomater. Snakken gik det meste af aftenen med englænderne. ( har ikke hørt fra Ben og Bridie, har dem lidt mistænkt for, at de er lidt trætte af os, men de går nok ) De kommer fra Essex i syd-england, og de kommer enten over til kbh eller vi tager en tur derover inden det næste stykke tid, for vi klinger rigtig godt med dem! :-)

Uret ringede kl. 4.00 og vi stod op, fik tøj på, delte en advocado og gik ud foran campingpladsen for at vente på ballon-bussen. Den var lidt forsinket, men det var ok. Turen derop var ret lang, hele vejen op af bjerget, næsten til at få helt sø-syge af, selv for en pirat som mig, der har sejlet de 7 verdenhave. Lige pludselig stopper bussen, det er jo som bekendt stadig helt mørkt kl. 5.00, og vi kan bare se 6-7 store silluetter af de kæmpe balloner! vi stiger ud, og de er i fuld gang med at fylde varm luft i dem alle, det er et fantastisk syn der kl. tis om morgenen, og vi venter spændt på at komme afsted. Der er en vrimmel af japanere der hviner af fryd, og selv guiderne er japanere, så de kan holde styr på alle disse ikke-engelsk-talende skøre folk :-) Nåh men det udarter sig sådan at vi ikke skal med de første balloner, da der ikke plads, så først når den lander 30 min senere, kommer vi med på vores 30 min. flyvetur. Det var egentlig godt nok, da der var mega tåget! Vi "jagter" så ballonerne og den lander på en ko-mark fyldt med ko-kasser, meget morsomt at se fine rige japanere træde i en bæ. Problemet er at "piloten" ikke kan vide præcist hvor han lander da han ikke kan styre ballonen så meget, så bussen jagter den med en walkie-talkie og finder så stedet, som kan være alle mulige steder.
I dette tilfælde på en ko-mark. Vi kommer ombord efter 1 ud, 1 på systemet, da de er folkene i kurven ( og ja, det er en fletkurv ?? ) der holder ballonen nede på jorden. Pludselig er alle de nye ombord, gassen bliver åbnet og vi letter, HOLD DA OP et syn, alt tågen nede på markerne ( sukkerrør, advocado, mango etc. ) og så solopgangen, det var et flot syn, og lidt højdeskræk fik jeg da også lige, tingene er ret små lige pludselig, vi er en 1,2 km oppe, og flyver / svæver med en 10-50 km/t, meget flot tur. Vi lander på en anden mark og hjælper med at pakke den 33.5 meter lange ballon sammen. Derefter tilbage i bussen og hen og spise en stor Aussie-breakfast, den er også med i prisen, som for øvrigt var lidt i overkanten 850 dkr pr. person.

Jeg er stadig sløj, så vi bliver i Cairns en dag eller 2 mere, da vi skal på en snorkeltur længere nede i landet, som den sidste store tur hernede. I morgen kommer de 2 tyskere vi arbejde på bomuldsfarm og pærefarm med, så det skal nok blive sjovt.

Out.

Nåh jo foresten så prøvede vi sådan en mega mærkelig massage-stol i et shopping-center, det var good fun :-)

Se flere af mine billeder her:

Ballontur #1
ballontur #2
Ballontur #3
Ballontur #4
Ballontur #5

Det var vist det hele... enjoy.

2007-04-30T09:32:00.000+10:00

Farvel Uluru, volvo-vrøvl, Alice Springs & videre til Townsville i QLD!

Ude ved stenen, da vi skulle til at videre østpå, blev volvoen pludselig underlig i gearkassen ( vi har jo fået de gear fixet før, læs evt, tidligere post - Mt. Gambier, hvis du er volvo motor nørd )den skiftede gear utroligt hurtigt og var bare underlig!!!!?

Vi checkede så om der overhovedet var noget "transmission fluid" på, tror det på dansk må være noget gearkasse-olie, det havde vi nemlig lært at checke, da den sidste gang var i stykker. Til vores store skræk finder vi så ud af at, den er helt tør - Øv, Dvs. den har brugt ca. 6 liter på 16000 km?!?, nåh men vi købte noget fluid og fyldte 2 liter på, også kørte den bare igen- juhuu.... eller hvad?

I Alice Springs, blev vi alle enige om at ville se lidt seværdigheder, så valget faldt på Alice Springs Desert Park. Parken var blevet anbefalet af nogle andre rejsende, Maria og jeg havde mødt, og den var ganske god!

Man fik en lille mp3 afspiller med tilhørende høre-bøffer på, og så kunne man høre alt muligt spændende info om livet i ødemarken og de dyr der bor der. Vi var også inde i parken til en slags foredrag, af Aboriginals om aboriginals, hvordan de overlever/overlevede i ødemarken, hvad de gjorde ved slangebid, traditioner, bush-føde osv. De varede i 2 timer, og det var lige i overkanten, for mig, da jeg lider af voksen-damp :-), direkte nedarvet fra min far ( sorry dad, men det passer altså ) jeg var flere gange ved at rejse mig, men den gik ikke, man skulle helst se det hele. Første halvdel var meget interessant, men så var der 45 min. om hvordan de undgår indavl blandt stammerne, og det var med store skemaer, og "lege" blandt publikum - nej tak!

Nåh men efter vi endelig slap væk derfra gik vi videre rundt i parken, og vi så også deres store "trækplaster" - Nocturnal house". Alle de dyr der er mest aktive om natten, og det var faktisk ganske spændende. Efter det så vi de altid tilstedeværende kænguruer, de er nu blevet lidt kedelige af se i fangeskab, da man ser en del af dem i det "vilde".

Ude ved stenen var der en dame der kom over med en kasse fyldt med alt muligt underlig mad.( hun skulle flyve hjem til Perth den næste dag ) Der var til vores store fryd ristede løg??!?!?! en lille uåbnet pose med de små sprøde sataner. Tankerne fløj straks hen på spegepølse-madder på frisk rugbrød, samt hotdogs - danish style. Vi besluttede så at Aussierne, med at deres BBQ kenskab, godt kunne lære lidt danske mad-vaner. Så der blev købt 12 fede røde "døller" og dem stegte farmand på BBQ'en, der blev lavet rå løg, og der var det hele undtagen, remoulade ( øv ) men aussierne, de elskede det. Ben var helt tosset med de stegte løg, så det var jo godt. Det blev selvfølgelig nydt en kold pilsner til disse "hottere" - Sådan! -

Ben skulle igen have sin Hyundai til service, da den brænder olie af til den store guldmedalje, så næste dag skulle vi lige vente lidt før vi kunne køre videre.

Vi fandt så ud af at volvoen igen, brugte gearkasse-saft, så der røg en liter mere på, og jeg kunne jo godt ligge 2 og 2 sammen, om at der måtte være et læk et sted! Men på med det, og afsted mod Tennant Creek.

I Tennant Creek, som er byen på Sturt Highway hvor vejen deler sig og går østpå igen, checkede jeg så igen hvor meget fluid der var på, og den var tom igen,helt tør, bogstaveligt talt, man kunne gnide målepinden i ansigtet uden at blive det mindste beskidt - øv- bøv!

Næste morgten stod vi tidligt op, og kørte hen til en mekaniker, som gerne ville kigge på bilen fra morgenstunden :-) han fik løftet den op, og kom ud med dommen til os i "venteværelset". Der var som vi lidt havde gættet selvfølgelig et hul på et rør, og han viste os hvor det var galt! Han kunne "svejse" det med det samme, og det ville ca. koste 55$ ( 250 Dkr ) fedt mand, tænkte vi med samme, men manden pointerede også at vores dæk var komplet nedslidte - Hehe, og det kunne jeg da godt lidt se, da der stak stål-tråd ud af 2 af dem, og der overhovedet ingen mønster var! Så hen til Bridgestone bagefter, 2 nye "sutter" til den nette sum af 210$, og mens vi var igang, fik dyret da også lige nye viskere. Vi kørte glade, men 265$ fattigere fra Tennant Creek. ( for de 55$ fyldte han også lige 5 liter trans-fluid på, det koster os normalt 10$ pr. liter, så vi følte virkelig vi fik noget for pengene)

Det vildt fede var at bilen efter dækskift, kører længere på literen, så det er jo godt!

Vi tog nogle lange seje træk, de næste par dage, sov en nat på en bushcamp, stadig sammen med Aussierne, de ville gerne til Townsville først, så det blev Maria og jeg også enige om kunne være en fed ide. Townsville har ca. 150.000 indbyggere, og ligger ud til vandet på østkysten. Så den sidste dag kørte vi lige 865 km, for at nå ud til kysten, og det var så dejligt at være tilbage i "civilisationen" igen, troede ikke jeg ville savne den, men efter outback i så mange måneder, er det fedt med en kiosk nede af gaden, strand, og signal på mobilen igen, ikke mindst benzinpriserne, som pludselig er SÅ meget billigere end i outbacken.

I morgen går turen op til Cairns, som er det længste nordpå vi kommer i Queensland, og der skal vi møde Ben's tante, som arbejder med turisme, dykning på revet, og andre spændende ting. Hun skal så forhåbentlig hjælpe os med at finde noget arbejde, også er planen, at vi skal på luftballontur samt rafting. Hvis vi bliver helt vilde i varmen måske faldskærm, men lad os nu se!

Planen er derefter at køre ned til Carlos i Brisbane ( nok de sidste 2000 km, vi kører i dette land- snøft ) og få solgt vores kære volvo. Derefter er det lidt "ferie" ved Carlos samt klargøring til Thailand.

2007-04-26T10:54:00.000+10:00

ULURU

Turen ned til Alice, var med meget forventning om at skulle mødes med Ben og Bridie ved stenen. Vi stoppede i Kathrine for at uploade på bloggen, det blev også lige til en sandwich på Subway. Vi skyndte os at køre videre sydpå, da Kathrine ikke er noget særligt. Vi kørte ind på en bushcamp ca. 350 km længere sydpå for at sove der gratis til næste morgen. På campen var der gratis træ, til bål, og jeg fik da også hurtigt gang i et stort et af slagsen. Midt i mørket vil jeg lave mig ritual, og check for "bugs", og ganske rigtig lige over os under picnic-area-taget sidder der en stor klam edderkop, som jeg dræbte med et stykke brænde - Maria var allerede nervøs ved tanken om edderkopper på stedet, men jeg garanterede at der da ikke er 2 store edderkopper på et sted! 5 min efter finder jeg en næsten ligeså stor bandit siddende på bilen! Den døede også, derefter var det for meget for Maria, så vi gik i seng, og sov en ok nat.

Næste dag gik turen videre ned mod Alice Springs, og vi kørte ind forbi Devils Marbles, det er nogle kæmpesten, som har lagt der i en hel del år :-), det sjove var at jeg blev væk og troede jeg skulle overleve i bushen natten over. Jeg havde simpelthen ikke fattet hvor stort området var, så jeg gik bare og tog billeder, og pludselig anede jeg ikke hvor jeg var, det resulterede så i, at jeg måtte pifte og skrige - "maria" - "maria", hun fandt mig heldigvis hurtigt, men lidt noia var det da, i badesandaler i slangehøjt græs, udenfor stisystemet osv.

Vi havde aftalt at tage en bushcamp udenfor Alice, da det nok var billigere. Da vi ankom til bushcampen, var der igen ingen toiletter!, så vi valgte at køre ned til Alice og tage en caravan-park, få et bad osv.

Om aftenen fik vi en sms fra Aussierne om at de kunne være ved stenen søndag middag, så det var jo bare fedt. Vi sov en fin nat, og stod op, fik handlet lidt og kørte mod stenen, det var en lang og sej tur, mega kedelig ( vi så kun en død kamel, ingen levende, selvom der eftersigende skulle være 1,5 mill. vilde kameler i Oz! ). Til vores store overraskelse var der overskyet og ret koldt. Hjemmefra har vi af næsten alle fået at vide "der er bare mega varmt i Alice, og selvfølgelig koldt om natten" det med natten passer, men der var jo nærmest koldt i Alice om dagen!!

Anyway, Aussierne var kommet kunne vi se på deres telt, men det var ikke "hjemme", og man kunne ikke ringe dem op, så vi tænke de nok var ude ved stenen, da der ingen signal var ude ved selve stenen. Så jeg startede volvoen op igen, og betalte de 50$ for at komme ind i parken ( for 3 dages indgang ) og vi kørte ud mod stenen. Jeg må sige at jeg ikke havde høje tanker om stenen, men det har altså en slags dragende kraft på en, man har bare lyst til at kigge på den i evigheder! underligt. Nåh men efter at have kørt ca. 10 km, ser vi pludselig de 2 røvere i deres Hyundai med surfboard på taget! hehe 43 dage og 12000 km's senere mødes vi ved stenen!!! Awesome!!! det skulle fejres og klokken var blevet Goon o' clock ( goon er aboriginal for hovedpude, og papvin :-) så hjem og fejre at vi var blevet genforenet, og det gik ikke stille for sig!

Næste dag stod den på sightseeing, vi gik en 8 km lang hike-tur rundt om "the Olgas" som er en anden slags sten, de er "kun" 500 mill. år gamle! Turen rundt var ikke så hård, da der igen ikke var særlig varmt, men flot det var det sørme! Efter det kørte vi de 50 km tilbage til Ayers Rock, og gik en lile tur der, da vi ville hjem og have noget at spise og være klar til solnedgang på the rock! Jeg lavede en god gang curry med svinekød til hele banden og vi tog ug og så solnedgang.Jeg må sige at det var virkelig flot! vi tog en masse billeder og der var ca. 1000000 turister flest japanere selvfølgelig :-)

Vi gik tidligt i seng da vi ville op og se på denne sten igen til sol-opgang! så op kl 6.10 og afsted, men det var slet ikke så fedt som aftenen før, da der var alt for mange mennesker, så jeg tog ikke et eneste billede i protest ( man kunne ikke engang få hele stenen med uden at der kom folk med - add) så vi kørte tilbage, spiste morgenmad, pakkede sammen og kørte de 450 km tilbage til Alice, hvor vi så er nu. Ben skal have sin bil til service da den lugter af krudt når han starter den! hehe, så her bliver vi nok et par dage inden turen går over til Cairns ( vi følges alle ad )

I aftes var vi nede og fodre de sjældne "rock Wallabies" de var enormt søde, men jeg var den eneste de ikke rigtig gad at blive fodret af? Det må være fordi jeg ikke havde taget bad den dag eller lign. Efter det, fik jeg den geniale ide, at droppe den kedelige pasta til aftensmad, og istedet gå på pub og spise en stor svinekotelet! Nam nam, der var en gratis øl med. Den fik man når man checkede ind på campingpladsen - underligt.

Det var vist nok for nu!

Husk nu at checke nye billeder på emjay.dk

2007-04-20T12:14:00.000+10:00

Darwin!

V i ankom til en meget varm og fugtig Darwin, fik fundet en campingplads ( med meget larm, lige ved siden af Stuart Highway, fyldt med Road Trains samt desværre også massere af lavtflyvende fly, da lufthavnen er meget tæt på, så det foregår med ørepropper om natten )

Darwin er meget multi-kulturel, pga byen er meget tæt på syd-asien, og det bærer den også præg af, massere af forsk. folkeslag over det hele.

Vi gik en tur op af strøget, men varmen var ulidelig, selvom vi kun har kørt de 300 km. fra Kakadu, er det virkelig blevet varmt, sådan at man virkelig skal huske at drikke ellers er det hovedpine, den er sikker. I byen er der igen mange aboriginals der præger by-billedet med bare tær og tydeligvis meget høje på stoffer eller meget fulde. Jeg syntes virkelig det er synd, jeg føler lidt vi "hvide" mennesker har ødelagt deres land, deres levevis, deres traditioner, samt stjålet deres land. Regeringen hernede giver mange af dem der over 40 år, en årlig check i hånden på 35.000$ som en slags "undskyld vi i sin tid, tog jeres land", samtidig med de får deres penge hver måned, af staten. Mange af dem ødsler desværre pengene på billig papvin og stoffer. Men efter vi har set dem i div. bybilleder i det meste af WA samt NT, er vi ikke sådan bange mere, det var vi lidt i starten, men nu er vi bare lidt på vagt overfor dem. Jeg fik da heldigvis også snakket med nogle del-vist normale aboriginals i Kununurra, og det var faktisk lidt af en oplevelse for mig personligt, endelig at snakke med de her folk, alle har en mening om, mange dårlig, få god.

Tilbage til Darwin, hehe, den er lidt som en hver anden storby, og det var også rart med en cheese-burger på Mcd efter et stykke tid i vildmarken, og alle butikkerne, men når det er sagt/gjort så er det videre i teksten.

Vi har fået bilen serviceret her i byen, det gik godt, 3 bælter der var "mugne" blev skiftet, ny olie samt oliefilter. Jeg havde så i min spæde visdom overfor biler ( Volvoen er faktisk den første bil jeg *"ejer" ) ikke lige set at det ene bagdæk var så slidt at der stak sådan nogle mærkelige stål-tråde ud, så vi fik også lige skiftet dækket, det hele stod i 135$ og der var ok!

Efter vi fik hentet bilen, stod den på tøjvask ( Maria ordnede det igen :-P ) og efter det kørte vi ned på et gratis museum ved Fannie bay ( det hedder det sgu?) som omhandler Northern Territory, og Darwin, deres hovedattraktion skulle være en 5,1 meter lang udstoppet krokodille, men der skal som som bekendt en del til at imponere det inkarnerede croc-wrestlere nu om dage, men stor var den da. Ganske godt museum faktisk, med massere af udstoppede dyr og info om div. cycloner osv.

Efter det en tur på museums cafe, der var så ( igen ) en min. på 15$ hvis man skulle betale med creditkort, så Maria bestilte 2 kæmpkager samt varm kakao og kaffe, pyyyh sikke en kage. Bagefter stod den på en lille walk på stranden, mega lækker strand, men ikke et øje da strandende i Darwin ikke er badevenlige pga. div. brændmænd der kan dræbe dig på 2-5 min ( vi så på museum at det er det dyr i verden der dræber hurtigst ) samt der er saltvands krokodiller, så nej tak ingen badning der.

I morgen går turen videre mod Alice Springs, der er ca. 1500 km ned. Vi skal selvfølgelig ned og se stenen, ikke at det tænder mig helt vildt, men ses det skal den da, derimod tænder det mig ret kraftigt at vi skal mødes med vores gode Aussie venner fra McKlare Vale - Ben & Bridie ( se tidl, post ang. McKlaren Vale, hvis du ikke er inkarneret Blog-læser - hallo mand - stram op ), så regner kraftig med der skal drikkes en farlig mængde øl når vi genforenes.

How are - yas?
Citat: Benjamin Stevenson

Farvel Dawin goddag til Lichtfield nationalpark, den ligger ca. 150 km sydvest for Darwin, og vi havde hørt meget godt om den. Fx. kunne man se næsten alle tingene i 2WD bil, og det er jo lige noget for os. Der skulle være massere af vand i vandfaldene og man skulle kunne se dem alle i almindelig bil! juhuu

Vi fik provianteret samt fyldt bilen op med Unleaded til 118,9 cents pr. liter, det var ok på disse kanter! og begav os stille og roligt ned mod nationalparken.

Der gik ikke mere end, en times tid så var vi ved det første vandfald, eller rettere sagt det var nogle pools, som man kunne bade i?!? og der var bare massere af turister, så vi besluttede os for at køre lidt videre ind i parken, da der skulle være andre steder man kunne bade. Ca. små 15 km længere inde var der et stort vandfald, og der sprang vi i det tilsyneladende krokodille-frie vand, det lækre afkølende ferskvand, var dejligt afkølende og efter en dukket på en 25 min, tid kørte vi videre ind i parken. Vi havde på forhånd aftalt at vi ville sove på en bushcamp, og det næste vandfald vi ankom til, svingede vi lige inden om camp-area først, det var et rigtig dejligt sted til 13$ i døgnet, for os begge, ingen strøm, ingen larmende køretøjer, bare den dejlige beroligende lyd af vandfaldet i bagrunden, så der besluttede vi at campe. Der måtte tændes bål, og det var lige noget for den tykke spejder, så efter en tur nede ved vandfaldet, som for øvrigt var lukket for svømning ( normalt er det hovedattraktionen i parken, så der ville normalt være 100 tykke turister der svømmede rundt i poolen under vandfaldet, men der var ingen ) da der var observeret både salt og ferskvandskrokodiller!! så der var faktisk hegn op nede ved bredden, så den ikke kunne lige i baghold og hapse en! hehe.

Nåh men vi havde købt bagekartofler og majskolber, så dem smed jeg på bålet med massere af hvidløg og krydderier. Efter 35 min var det klar og det smagte rigtig lækkert . En rigtig bush-tucker!

Efter maden tog jeg et koldt bad, det gør jeg nu hver dag, men her var der kune koldt vand! hehe, dejligt var det dog. Nu sidder vi og nyder den sidste kolde pilsner fra køleboksen, imorgen går turen videre mod Alice Springs, vi glæder os til mødet ved stenen med Aussierne.

Hej så længe....

Neeeej se ën lilla själdna fügel!
Citat: Fugle interesseret svensker - dø!

2007-04-18T10:23:00.000+10:00

Fra Kununurra op til Kakadu.... med helikopter og volvo :-)

( lige hurtigt, en lille historie fra dagen før, da vi havde sidste dag på grapefrugtfarmen. Maria havde som vi andre plukket frugter hele dagen i heden, og vi havde da også kæmpet os vej igennem store edderkoppe-spind, men de var alle meget små og til sidst, var man lidt ligeglad om de kravlede på en. lige pludselig råber Maria bare " Uhhhhh adddd den var stor" og hopper i et kæmpe hop ned fra træet, og ganske rigtig da jeg går over og kigger sidder der en edderkop på størrelse med en mellemstor kaffe-underkop, med hård og det hele, føj, efter det var hun meget rystet, og sagde at hvis vi havde haft bilen med ud på farmen ( vi blev jo kørt i bus hver morgen ) ville hun havde kørt hjem nu! Jeg kunne nu ikke lige se mig selv køre nogen steder 3 timer før fyraften den sidste dag pga. en edderkop, så det blev ikke til noget, hehe, men klam den var den, det indrømmer jeg )

Vi forlod Kununurra lidt tømmermænds-ramte da vi var på lokal bar dagen før og høre lidt godt rock! Turen gik op mod Kakadu Nationalpark.

Vejen derop var voldsom flot, med store klipper og igen et helt anderledes landskab. Det havde jeg egentlig også forventet, siden vi nu var i NT, hele vejen rundt har landskabet på mirakuløs skiftet når vi har kørt over en grænse. Grænsen ind til NT var meget dårligt bevogtet ( der var ingen, søndag formiddag ) så de grape-frugter vi havde givet til en sød Aboriginal pige, kunne vi sådan set godt have beholdt, og "smuglet" ind i NT :-) men hun blev nu glad for dem.

Vi stoppede for natten på en bush-camp i ægte stil, med folk der lavede mad over bål og hyggede, vi valgte at sove uden oversejl på teltet, men det skulle vi ikke have gjort, massere af små fluer valfartede ind og kravlede overalt på vores svedige kroppe - add! samt næste morgen var alt mega fugtigt pga. duggen, wet-season er altså kun lige sluttet kan man godt mærke. Vi spiste en gang dåse-frugt-salat og kørte videre op mod Kakadu, næste stop for benzin samt en lille sandwich med bacon og æg, var i Kathrine, dejlig hyggelig by, med efter hvad vi har hørt flotte kajak-ture, men til vores store skræk sagde damen i info-centret at der stadig var meget oversvømmelse både i Kathrine samt i Kakadu!!!! så mange, ja næsten alle ture er aflyst - Mega nederen. Vi kørte lidt slukørede mod national-parken alligevel, og fandt da også ud af, at alt næsten stadig er lukket pga. "flooding". Faktisk er der kun "scenic flight" samt en båd-tur der var åbne for turister.

Vi valgte båd-turen, også lidt for at se nogle Crocs i det vilde, det kostede 55$ og skulle vare 2 timer, fra kl. 16.30-18.30, og det var da pengene værd, først fandt vi ud af at mange af dem der havde taget turen, var uhyggeligt meget interesseret i fugle, og det er da også meget cool til en vis grad, men når der så var en mega irreterende svensker med der, hele tiden skulle spotte små fugle der var helt enormt kedelige at kigge på, altså hvem gider at stå i 10 min og kigge på en eller anden lappedykker der sidder i den rede, man ville da se nogle seje dyr såsom Ørne og Crocs!!! Vi sejlede videre og havde da heldivis også massere af tid, fik set hav-ørne. krokodiller, samt alle disse fugle :-) alt i alt en ok tur.

Efter turen på floden, gik vi over i bistroen, og ville have noget at spise, Maria har haft det lidt skidt med lammekød hernede, det har jeg egentlig også da de kommer det i alt, køber man fx. grill-bøffer, er der bare altid lam og alt muligt andet i bøfferne addd. Men vi så menuen og der var ikke så hulens meget at vælge imellem, men vi var modige, så jeg valgte en grillet Barramundi ( lokal fisk fra the Wetlands :-) og Maria var super modig og bestilte "brasseret lammeskank" med sweetpotato-mash, og hold da helt op, det var bare super lækkert, kødet faldt bogstaveligt talt af benet, det smagte bare dejligt, fisken var også god, men ikke helt optimal.

I dag, kørte vi ud og så nogle hulemalerier, og gik et par walks op til nogle "scenic lookouts", men der var massere af træer, samt ret diset, så vi syntes ikke særlig godt om det. Problemet for os her i Kakadu Nationalpark, som jo er blevet anbefalet af forældre og gode venner hjemmefra, er at alt er lukket, pga oversvømmelse, alle de gode ting er bare stadig i ufremkommelig zone. Damen på rangerstatioenen sagde at det eneste der faktisk er åbent, og værd at lave var sejlads på floden, samt et "scenic flight" med enten helikopter eller fly! Now we are talkin, jeg havde godt set disse turist-flyveture rundt omkring i 'Oz, men vi har aldrig taget en, da det er ret dyrt.

Jeg blev selvfølgelig forelsket i en tur med helikopter, da det kunne være undskyld mig PISSE fedt at se Kakadu fra luften i en lille 4-personers helikopter med dørene åbne!! det var dobbelt så dyrt som med fly, men altså hvor mange gode billeder kan man tage igennem en fly-rude!! ingen! så efter en del overtalelse af Frøken Eriksen, blev det helikopter-tur - 20 min til 900 Dkr, billigt ikk? pr. mand!!!!

Vi fik booket turen og kørte ud til lufthavnen. Det viste sig at vi var de eneste, der skulle med, så bare os 2 samt pilot i en lille chopper til omkring de 2 mill. Dkr! Vi lettede og Holy S**T det var da bare det fedeste jeg har prøvet. For det første at se parken fra luften, det var helt perfekt, men også bare at sidde og tage billeder ud i fri luft med 160 Km/t, ca. 50-100 meter over jorden, det var simpelthen bare så fedt. Han fløj ned igennem en dal og pludselig var der var det smukkeste vandfald "Magela Falls" det var spektakulært!!! vi fløj stille og roligt tilbage, og til sidst viste det sig at vi havde fået 30 min, istedet for 20 min!, og det kostede normalt mere, men fedt det var det altså, Maria var helt oppe at ringe.... Adrenalinen kørte i vores kroppe og vi snakkede i munden på hinanden tilbage til camping-pladsen, og hoppede med det samme i poolen, for at køle af - - -Awesome!

Maria siger at jeg skal skrive at vi så en dingo luske rundt på campingpladsen, så det vil jeg da lige have med. Pointen er at vi faktisk ikke har set disse vilde hunde siden Fraser Island, så det er jo lidt skægt :-) hehe.

Om natten hørte vi så vilde hunde hyle i det fjerne.... spændende...

lige et par billeder fra den snorkeltur, har lige modtaget dem fra guiden på mail, fedt!

2007-04-12T19:26:00.000+10:00

Siden vi forlod Broome har vi kørt de ca. 1000 km nordpå, og er nu landet i Kununurra, det er en outbackby ca. 35 km. fra grænsen over til Northern Territory, som fremover vil blive kaldt NT. I NT bor der næsten 200.000 mennesker, og "hovedstaden er Darwin, mere om det senere.

På vej herop stoppede vi for natten i Fitzroy Crossing, som er en by med mange aboriginals, det så vi også da jeg kun så 2 hvide mennesker på gaden i den tid vi var der. Jeg havde på forhånd fået at vide af en irer at man vil blive røvet, hvis man sov på en af de campingpladser der var i byen, meeeen jeg tænkte det kan da ikke passe! ifølge hende skulle man sove på en campingplads udenfor byen, den var bedre. Vi kiggede så på dem i byen, og puha de så sørme skumle ud....

"Hovedattraktionen" var nationalparken Gerkie Gorge, som lige var åbnet, det var også nemt at mærke da dele af vejen derop, samt selve parken var lettere oversvømmet / Mudret. Vi syntes ikke den var noget særligt, havde håbet på at se nogle diller i det vilde, ( det er jo ikke fordi vi mangler at se dem i fangeskab :-), men nej, et par Aboriginals der sad og fiskede var vist det hele.

Vi kørte ud på den campingplads udenfor byen, og den var faktisk mega lækker, enormt stor med dejligt camp-kitchen. Vi fik en dejlig bøf-sandwich til aftensmad, og gik i seng, med dejlig kølig temperatur, uden oversejl, så vi kunne se stjernerne - Dejligt.

Så gik turen til Kununurra, checken fra Malcom skulle hæves, og tidsplanen var lidt stram der der var ca. 735 km. derop, og vi skulle gerne være der inden kl. 16, da banken ellers ville lukke, så det var bare fuld fart på volven ( som for øvrigt havde fået noget forkert "leaded" benzin på, men kun et par liter, inden jeg opdagede det ) Maria kørte halvdelen af turen, og der var da også lidt vand på vejen der skulle forceres i ægte 4WD style, nej det er gas, men der var nu lidt vand.

Vi ankom til byen kl. 15.50, så Maria nåede lige at hæve de knap 600$, så vi kunne få mad og benzin, samt overnatning. Vi havde godt nok hørt at der var massere af jobs i byen, meeeen med pengene fra checken i hånden, samt dovenskaben som min bedste ven, var det ikke arbejde der trak mest. Vi blev enige om at arbejdet, skulle komme serveret til os, ellers ville vi ikke tage det.

Efter en del frem og tilbage om hvilken caravanpark vi skulle på blev vi enige om Town Caravan Park, til hele 26$ i døgnet, ret dyrt syntes vi. Efter at have været der ca. 15-20 min. snakker jeg med et par knægte, der siger de arbejder på en Grapefrugt-farm til 16.30$ i timen, og vi bare kan møde op imorgen kl. 5.20, så er der gratis bus til plantagen - Arrhhh hvad mand!, nåh men vi fandt igen arbejdstøjet frem, fik lavet madpakkerne, og gik tidligt i seng.

Vi har nu arbejdet der i 2 dage, og arbejdet er sådan set godt nok, bare urimeligt kedeligt, så en dag mere i morgen, og så videre mod kakadu-nationalpark, som vi har glædet os meget til. Vi tager Darwin derefter.

Frugterne er "pink grapefruit" og det er helt fantastiske, jeg er jo som bekendt ikke så meget til frugt, mest til bananer, samt, ja gæt - Grapefrugt. De smager simepelthen himmelsk, der bliver da også ædt en 7-10 styks om dagen, håber ikke det giver maveonde :-)

Sidst men ikke mindst er vore arme revet itu, da grape-træerne har torne, ganske forfærdeligt. Hov idag åd jeg en myre, havde fået at vide af en gammel aboriginal at man kunne spise dem, de skulle smage lidt som lemon, og dum turist som man er skal man da lige prøve. Myrene er grønne, og det bider og det skal siges at de ikke smager af lemon, men bittert, nærmest surt :-)

Det var vidst det hele.

2007-04-08T20:34:00.000+10:00

Stadig i Broome ( igen ), baby-crocs!

Lige en sidste post fra Broome, vi er idag blevet færdige med at arbejde for Malcom Croc hunter. I dag var bare lige de sidste grene, samt bil-vask + lidt græsslåning :-)

Men grunden til jeg poster denne, er at i går fik vi lov til noget helt unikt!

Da vi mødte om morgenen, og spurgte om vi skulle fortsætte hvor vi slap igår, sagde han bare "no today we will hatch some baby crocs" Wow, det er oversat til at udklægge baby-krokodiller, ikke noget man lige for lov til hver dag!

Vi gik over til de lader hvor alle baby-krokodillerne boede, og han begyndte at vise os dem, vi havde jo set en enkelt dagen før, men her var 100-vis. Så kom han pludselig med en bakke æg, og sagde " go get your camera" hehe, Maria smuttede ud og hentede det, og vi fik lov til at prikke hul på krokodille-æg, det var helt fantastisk. De små kræ var helt agressive lige fra vuggen, de bed Malcom i hånden efter at have været i verden i 5 sekunder, så satte han dem ned i vandet, og de var helt stenede lige til at starte med, men så svømmede de pludselig rundt og jagtede vandstrålen.

Vi fik nogle fantatiske billeder, med vores nu ødelagte kamera ( skærmen er busted igen, så man kan ikke se hvad man tager billeder af, da der ingen søger er - Øv )

Bagefter skulle vi så rengøre alle 5 lader med 200-300 baby-krokodillerne i hver, og der lå råddent hakkekød inde i deres "bure" også kaldet pits. Det lugtede ganske forfærdeligt, men det var vel prisen for at se dette spændende fænomen.

Idag blev vi som sagt færdige derovre, og de har været så glade for at have os, Malcom gav os lidt Grøntsags suppe, og vi købte en DVD med hans eventyr, som vi skal se på bærbaren iaften.

Imorgen går turen videre nordpå 630$ rigere efter en virkelig sjov omgang arbejde.

Mig og krokodillen "Albert"

2007-04-06T20:02:00.000+10:00

Broome!

Vi er på en mega lækker campingplads, med en dejlig pool, som vi svømmer i hver morgen, når vi står op kl ca. 7.30. I går fik vi sendt de tyske piger, som vi igen mødte her på campingpladsen ( de fik plads lige ved siden af os!?!?) så det var så 4. gang vi mødte dem. De er kommet med en trucker videre op til Darwin. Vi kunne sådan set måske godt have givet dem et lift, men så er man pludselig afhængige af deres ønsker, og det gider vi altså ikke. muhahaha.

I går var vi på den japanske kirkegård. Den blev grundlagt fordi Aussierne fik japperne til at lave deres beskidte arbejde i form af perle-dykning, så de kære små jappere døde på stribe af lungesygdomme og drukneulykker. Derfor blev der lavet en japansk kirkegård, og senere en kinesisk kirkegård, da de pludselig også begyndte at kradse af :-). Flot var den da, med en masse underlige tegn og sager.

Bagefter ville vi ind og se den berygtede croc-park der ligger her i Broome. Den skulle eftersigende have nogle af de største Crocs i fangeskab her i Australien. Da vi ankom, så parken da godt nok lige fesent ud. Der ville være fodring kl 11, så vi skulle lige vente i 20 min tid. Jeg tror at mange af krokodillerne gemte sig, for vi kunne se alligatorere, der var lidt aktive.

Nåh men pludselig kom der en Aussie "croc wrestler" ;-) ud og en form for rundvisning gik igang - Now were talkin' det var sateme fedt. Han gik ind og klappede alligatorene, da det var så en "big dog pet" i hans øjne, de kunne da også godt lide når man kløene dem bag ørene. Der er kun 7 mennesker der er døde af alligatorbid siden 1948, så de er altså ikke så farlige igen. Videre til "Freshies" på dansk ferskvandskrokodiller, de var heller ikke så store, og mere bange for os end vi var for dem, men meget søde....

Så kom vi til det spændende "Salties" salt-vandskrokodiller, de store banditter, de kan blive op til 7 meter - -7 METER!, dem de havde i fangeskab var 5,5 og hold da op, man kunne komme helt tæt på. De er meget med teritorier, så når han smed en kraftig badeboldlign. ting ind i den tilsyneladende forladte "sump" hvor der boede en stor han, angreb han bolden op af vandet til stor rædsel for den lille skare af turister. De er altså bare enorme... man har da set dem i fjernsynet, eller i zoo, men er var man 1-2 meter væk, og wuhuuuu det er bare store.

Han fodrede også alligators, og de var en sjov begivenhed. Det allerfedeste var at vi skulle se en lille baby-croc og fordi gruppen var så lille, måtte vi alle holde den lille bandit. Jeg var først til at holde og før det, havde han bøjet den i alle mulige retninger, og foldet den sammen, som han sagde " det er en krokodille, den kan holde til det" nåh men jeg holdte det lille kræ og den gjorde et godt forsøg på at slippe væk, og sagde en sjov lyd, så sagde manden "det siger den normalt når den skal på toilettet" og ganske rigtigt den lille Dille tissede på mig - hahahaha ret morsomt. ( en lille sideinfo er at jeg lugtede til min hånd, og det var helt lugtfrit, god info ikke?) Efter det gik vi videre rundt og så nogle kæmpe crocs, rundturen var færdig det var middag og jeg stod i solen. Vi kiggede lige på et par crocs på egen hånd, og købte et par småting i krokodillebutikken - poolen kaldte derhjemme :-)

Vi var jo også kommet til broome for at se et spændende naturfenomæn "staircase to the moon" det kan kun opleves få gange om måneden, og det er fuldmåne, der spejler sig i vandet så det ligner en trappe, det er først i aften, så det glæder vi os til, der er marked og BBQ på stedet, så det lyder jo godt.

STADIG I BROOME! ( direkte citeret fra mine forældres 7 år gamle "blog" )

Vi var nede og se stirway to the moon, og det var da meget flot, men billederne blev ikke rigtig til noget da vi tilsyneladende var på et lidt forkert sted, men vi har det som en godt minde i vores hukommelse. Der var også et slags marked, og der fik vi en rullekebab, den smagte nogenlunde, det blev også til et par tørre kinaruller, heller ikke imponerende.

Næste dag blev jeg sat på sagen at gå op og forlænge vores camp-site da vi ville blive en dag mere på pladsen, og jeg så på et info-board en ny "workers needed" seddel, der ikke havde været der dagen før. Sedlen var til et arbejde i krokodille-parken!! Malcom, som han hedder ( han er sådan en slags ol-skool Steve Erwin, han wrestler crocs og laver stribevis af dokumentarfilm om overlevelse i bushes, mener jeg har set nogle af dem på discovery, men meget svagt. Det var samme park vi var i dagen før ) manglede nogle til at rive blade sammen, samt lave forsk. forefaldende arbejde.

Jeg skyndte mig tilbage til Maria med nummeret, og hun fik ringet, Malcom var formodentlig ude og wrestle crocs, så Maria snakkede med hans kone, og hun sagde at han ville ringe tilbage hvis det blev os der fik jobbet. Vi blev enige om at køre derover ( ligger ca. 500 m, fra caravan parken ) for ligesom at vise at vi gerne ville have jobbet. Ovre i croc-parken noterede receptionisten at vi havde været der, og sagde igen at hvis det blev til noget ville Malcom "the old croc wrestler" ringe, men der havde været mange og søge jobbet.

Efter det, kørte vi ind til Broome city og kiggede lidt på butikker, og sidst på eftermiddagen ringede Maria's telefon. Det var Malcom, og han sagde vi kunne starte dagen efter, kl. 7 om morgenen - Fedt! Vi kørte lige forbi og sagde hej til ham, og det var helt cool, han er lidt en spøjs fætter, men det skal man vel være, hvis man har wrestlet crocs hele livet ( han fjerner krokodiller, der er til gene for fiskere, eller lokalbefolkning, og giver dem et hjem i hans park ).

Klokken 6 næste morgen stod vi op og fik kaffe og morgenmad, og var lidt spændte over vores til atypiske backpacker-job. Vi kørte derover og vi skulle arbejde med en aboriginal fyr der hed Ricky, jobbet var præcis som beskrevet, vi skulle trimme grene, der var i vejen for turisterne, samt rive blade sammen, jeg kørte så alt haveaffaldet op på en stor "mødding" af en art, transporten foregik på en Quad-bike, det er en 4-hjulstrukket knallert/motorcykel meget morsom at ræse rundt på.

idag har vi så haft vores 2. dag ovre i parken, og jobbet er stadig cool, men hold da op hvor vi sveder, vi er nød til at drikke mange liter vand om dagen for at holde os oprejste, og Maria blev da også lidt dårlig, da hun ikke havde drukket nok. Det skal lige siges at efter et par timers arbgejde er vi gennemblødte resten af dagen, af sved, det er bare SUPER fugtigt og meget varmt.

Når man sådan går/kører rundt i parken er det meget normalt at Crocs de angriber en, i form af at flyve op igennem vandet, hvor de har lagt skjult i timevis for så at bide i hegnet, lidt scary, de første par gange, og forresten også stadig. Malcom har også andre dyr, som enten er blevet ramt af en bil eller forladt af deres mor, der er : kænguruer, flagermus, underlig ugler, Egern og et væld af fugle. I morgen skal vi tilsyneladende rengøre kænguru buret, så det skal nok blive sjovt.

2007-04-02T16:36:00.000+10:00

Exmouth & op til Broome

Vi er nu efter ca. 1300 km, nået frem til Broome. Vejret heroppe nordpå er tropisk, og der har lige været "wet-season" dvs. der er ca. 1 million-milliard myg :-(

Inden vi kørte herop, tog vi en dag mere i Exmouth, hvor vi lejede svømme-fødder og tog ud på et lidt mindre rev. Vi snorklede rundt derude i et par timer, dog ingen hajer eller skildpadder, men massere af flotte fisk, så det var fedt med lidt snorkling på egen hånd.

På vej herop stoppede vi først i Karratha, som var en værre skodby, vi troede vi kunne sove gratis på strand-parkeringen, men skiftede mening, der var simpelthen for mange skumle personer, og det var meget åbent - Øv. Så vi smed de 22$ for en caravan-park. Og hold da op en nat, man kunne virkelig mærke man er kommet i tropisk klima, aldrig har vi svedt så meget hernede, det var helt vildt. Åbende man dørene så blev man ædt af myg, så den nat sov vi kke så meget. ( vi sov i bilen, var for dovne til at slå telt op )

Vi kørte rimelig tidligt videre, selv helt tidligt om morgenen var det dræber-varmt pyyyyh. Turen gik op mod Port Hedland, som er den by hvor det meste jern i Australien bliver sejlet ud fra, så det er en industriby med stort I. Før var vi dog lige inden om en "spøgelsesby" kaldet "Cossack" , og det var det da også, der var faktisk ingen folk der, men vi så en død slange :-)

I Port Hedland var det et helvede bare at finde et sted at spise sin frokost, det tog næsten en time, men til sidst fandt vi dog et sted, igen ulidelig varmt, jeg tror der lige går et stykke tid inden vi vænner os til varmen heroppe. Efter Port Hedland gik turen videre mod Broome, men da der var 600 km, og klokken var 14.30 vidst evi at vi skulle finde alternativ sovested, vi havde på kortet udset os en "bushcamp" ( gratis campsite, ude i bushen, sjovt nok ) som så god ud, den lå tæt ved hovedvejen ca. 200 før Broome. Lige pludselig var det bare mørkt, og klokken var kun 18.00, så vi ankom lige i tide, og til vores store overraskelse fandt vi ud af at der var nogle tyskere, vi har mødt på div. camp-sites op af vest-kysten. det var lidt syret, der ude i ingenting at møde dem, de er vældig søde, men ikke nogle vi vil kalde vores bedste venner hernede :-) Der blev dog spillet guitar og kort til ud på aftenen. Maria havde fået den mægtig gode ide at stille teltet inde under læ-skuret, jeg var dog mere tilhænger af under stjernerne, men nej, det skulle være derinde, også selvom man sov med en bænk i hovedet, altså der var ikke rigtig plads til de store telt pga. et bord-bænke-sæt. Det resulterede i at midt om natten begyndte det at "regne" på mine fødder, jeg vågnede op og så til min forvirring at det ikke regnede, - tilbage og sove tænkte jeg, men det blev værre - - - Arrggghh! ud af teltet fløj jeg og fandt ud at at luften indeholdte så meget vand/kondens at om natten faldt det bogstavelig talt ned på jorden og i vores tilfælde på taget af læ-skuret og derefter ned på min fusser, og madras og sovepose og t-shirt. Der blev efter en del hurtige bevægelser fra min side rykket rundt på madras, da vi ikke kunne flytte teltet pga bordet. Fik derefter et par timers søvn :-)

Vi vågnede da solen stod på, spiste en gang frugtsalat på dåse - nam nam , og kørte de sidste seje 2 timer mod Broome. Her er vi så nu, på den samme campingplads mine forældre var for 7 år siden. Min mor var så uheldig at falde på klipperne og få en grim infektion i benet, så de skulle blive her i 3 uger. De faldt i snak med en del folk på campingpladsen, bla. en der hed Ed, ham prøvede vi på bedste "sporløs" stil at finde, men fandt ud af, at han har fået en lejlighed inde i byen - Måske vi møder ham, hvem ved.

Goodbye - we have a little look - I would like to open up an account - Goodbye.
Citat: Tysker Lars

2007-03-30T13:12:00.000+10:00

1 Dag mere i Monkey Mia samt videre til Coral Bay & Exmouth.

Vi troede vi skulle afsted, men da det var så super dejligt i Monkey, aftalte vi at blive der en dag mere, bare for at slappe af. Vi stod op og lå ved stranden stort set hele dagen. Jeg fik snorklet lidt, men vandet var meget grumset så det var noget tis. Om aftenen efter vi havde spist, sad vi og drak lidt vin, da jeg pludselig spotter wildlife ( jeg er blevet en ren Stewe Erwin hernede til at spotte, hehe ) noget der bevæger sig tværs over gårdspladsen. Vi løber derhen og det er en "Asinda" et pindsvine-agtigt dyr med en lang næse/tryne til at spise termitter med. De er vildt kære og vi fulgte da også efter den et lille stykke tid, den var totalt ligeglade med os, og vi fik et par billeder. Det underlige ved dette dyr er at de ikke er pattedyr! Dvs. det lægger æg! kun den og og Platepus ( andet underligt Aussie dyr! ) lægger æg, husker ikke hvad dyr hedder når de lægger æg. Så det var sjovt at se endnu et Aussie dyr.

Næste morgen stod den på videre tur op mod Carnavon. I den by ville vi prøve at finde noget arbejde. Da vi ankom var den noget forblæst, vi så deres seværdigheder såsom "1 mile Jetty" altså en bådbro der er i mil lang, og den var sørme da også lang. Et lille museum samt andre mere eller mindre misligeholdte ting.

Arbejde var der ikke noget af, vi fik at vide på Informationscenteret at vi skulle køre ud til plantagerne og se efter om der var nogle skilte ud ved vejen hvor der var skrevet "workers needed" eller lign. Vi kørte derud og det eneste vi så var "No jobs" så det var vi egentlig glade for, selvom pengepunge sagde noget andet. Vi blev hurtigt enige om at køre til Coral Bay og forsætte ferien lidt ( muhahaha ). Så derud af det gik, afsti afsted :-) Læsevis af døde geder, køer samt kænguruer mødte os på vores vej, og det blæste mere og mere op til en storm. Vi fandt senere ud af at der er/var en cyclon igang oppe nordpå, ca. 200 km fra hvor vi er. så den laver bare storm her. uha.

Og ganske rigtigt, da vi ankommer til Coral Bay, er det bare et støvhelvede og teltet stod på højkant. Vi prøvede at snorkle men vi kunne intet se i vandet, så det var ikke noget for os. Vi ville også over for at se et "shark Nusery" et sted hvor alle hajerne yngler, og hygger uden mennesker der dykker og svømmer. Man skulle over nogle lidt store klipper og jeg flækkede selvfølgelig min lille-tå så den lignede en skrællet appelsin - Øv, kan stadig kun gå i badesandaler. Og vi så heller ingen hajer ( fra vandkanten ), så hjem til blæse-helvedet igen. Sidst på eftermiddagen snakkede jeg med et par Irlændere der anbefalede nogle ture man kunne tage på, der var kajaktur til 35$ pr. person, den var bedste "value for money" ,så den tilmeldte vi os, men jeg tænkte at den nok var aflyst, da alle turene selv de dyre dykkerture var aflyst den dag vi bestilte kajaktur.

Nu skal det lige siges at før vi kom herned, var vi i DK sådan set ikke engang klar på at bade i deres vande hernede pga. hajer og lign. Men vi har badet en hel del, og er jo også nu begyndt at snorkle på meget lavt vand!. Vi vidste jo godt at den kajaktur ville sejle os ud på 3-4 meters vand og derude var det så meningen vi skulle snorkle rundt i en times tid, hele ideen gjorde os meget nervøse.

Næste morgen, var turen aflyst og vi fik vores penge tilbage. Pakkede teltet ned, og forlod dette blæsehelvede i en fart, turen gik mod Exmouth,

Exmouth ligger kun 180 km, længere nordpå, og skulle være det samme som Coral Bay, men bare større. Det gode er at det ligger på en halvø med en golf ind mod land, så dejligt læ. Da vi ankom efter en dejlig afslappet 2 timers tur med 95 km/t hele vejen, gik vi ind på Info-centret og fik spurgt lidt om campingpladser osv. Vi valgte en der stadig lå inde i golfen, dvs. ikke på den blæsende side ud mod det Indiske Ocean og selvfølgelig det flotte coral-rev. Vi fandt et dejligt skygge-sted og fik campen stillet op. Ovre i tv-stuen fandt jeg en brochure om "scooter-safari" og det lød spændende, 4 timers scooter safari rundt i nationalparken "Cape range NP" vi kørte ned til stedet, men det var ca. 2 timer før afgang og det kunne ikke lige arrangeres så hurtigt, så hun var en god sælger og fik solgt en heldagstur til næste dag, med Scootersafari, skibsvrag, snorkling, magroove-walk, og solnedgang over det Indiske Ocean samt alt. inkl. mad drikke simpelthen alt, det kostede ca. 400 Dkr for en dag. Billigt syntes vi!

Vi kørte hjem og var meget spændte, aftensmaden stod på Frikadeller med kartoffelsalat, det var mega lækkert...

Næste morgen var vi meget spændte, da vi jo godt vidste at denne her safari også indebar at vi skulle ud på dybt vand , ud til alle hajerne, sting-rays og sø-slangerne -- uhuhuh. Vi fik morgenmad og kørte ned til det lille hyggelige firma. Det vidste sig vi var de eneste der skulle med, samt vores guide på hans scooter, Matt hed han, en vildt fin gut på en 40 års penge. Vi fik pakket færdig, og kørte ud på halvøen. Der ville være forskellige stop på vej derud, bla. en del Yankie ( USA ) baser, der er fra 60'erne. Kold-krigs-paranoide amerikanere, de elsker altaå bare at lave store baser i ørkner lige hvor det passer dem - Tosser! Nu passer Aussierne dem, det er noget med noget sub-marine kommunikation. Da vi med hjelmene stadig på, stod og snakkede lidt politik foran basen, fik Maria det pludseligt meget dårligt, og ville ligge ned og sove, vi måtte hælde vand på hende og stå så hun fik skygge, vi tror måske den var den store "æggenold" hjelm der havde givet hende det ildebefindende samt tanken om hajerne på dybt vand senere, uden pis. Hun fik lidt vand og vi kørte videre efter en 10 min. tid var hun tip-top.

Næste stop var et gammelt skibsvrag ude i vandet, ikke vildt spændende, men vi så massere af skildpadde-baby spor, der var klægget i løbet af natten og fundet deres vej ned til vandet, vi så også reder. Det var spændende. Og Maria og jeg snakkede om vi gerne vil derned en aften og se dem "hacthe" udklægge. det skulle være noget helt specielt.

Videre derfa til et en lille parkeringsplads hvor Matt severede melon og roulade ,samt saftevand fra termotasken, god lille snack.

Derefter videre mod "Lakeside Beach" hvor vi skulle ud og snorkle, pyyyh. Vandet var dejligt klart, vi fik gearet på og begyndte langsomt efter en masse instruktioner at svømme ud til coral-revet. Jeg fik det lidt panik-agtigt på vej derud, også fordi ( meget desværre ) vandet var fyldt med brændmænd, der stak som bare fanden, det gjorde ret ondt. Så lidt panik var der da fra min side, havde jo aldrig prøvet den slags før. Da vi så kommer ud på en 3-4 meters vand begynder jeg sjovt nok at slappe mere af og kigger igennem masken på alle de underlig ting nede i vandet, Nøøjjj hvor var det bare flot. Coraller, flotte fisk og hovsa, der var sgu da lige en haj, Maria sprang op på ryggen af Matt, det grinede vi meget af senere. Jeg var faktisk helt ærlig ikke bange for hajen, den var tydeligvis mere bange for os vi var for den. Meget flot rov-dyr der bare patrollere igennem vandet. Vi så så mange forskellige ting at det er svært at huske, men vi skulle til vores store skræk være ude i 1,5 time......1,5 time!?!?!?! da han sagde det troede vi, vi skulle dø, vi havde måske forestillet os 30 min, men nej 1,5 time. Matt sagde at det ville føles som 40 min, og ganske rigtig efter 5 kvarter i vandet, føltes det som en halv time. På vej ind fra hajer, rev og fisk fik vi også lejligheden til at snorkle med en hav-skilpadde, det var en ubeskrivelig oplevelse, når jeg tænker tilbage på det, virker det som en film. Matt tog også undervands-billeder og dem mailer han senere.

Efter det "KICK" for det var det virkelig. kørte vi videre mod Mangrove området, for at gå der, der skulle eftersigende være hajer og sting-rays samt andre monstre :-)

Alt i alt skulle vi køre 120 km, på de scootere, og jeg havde Maria bagpå, så vi kørte lidt langsommere end Matt, men ikke meget, ud til Magrove var der ikke så langt, og solen hang også længere nede på himlen en vi lige havde regnet med ( planen var at se solnedgang ved "lighthouse", det var en del af turen ) så en lille tur rundt i mangrove området blev det til og Maria spottede da også en vældig underlig Sting-ray, jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hedder, men det så ud som noget jeg aldrig i mine 25 år, har set før.

Så kørte vi op til fyret og skulle se solen gå ned i det Indiske Ocean, det var ok flot, har set bedre, men flot udkigspunkt. Derefter igennem kænguru-land ca. 25 km tilbage til Exmouth by, hvor der blev serveret en omgang fish n' chips som afslutning på dagen.

Den bedste dag i Australien so far.......

2007-03-24T19:49:00.000+10:00

Monkey Mia ( udtales Meyer ) er bare som det mest fantastiske sted vi har været hidtil, rent turist-mæssigt. Det er et resort, som er en "omvej" fra vores rute mod Broome pt, på ca. 150km. Vi ankom, og var helt vilde, vandet er turkis-blå og strandende som i en sørøverfilm. Det kostede 6$ pr. næse at komme ind i denne "nationalpark" hvor de her delfiner har kommet siden 60'erne, og vi tænkte, oohhhh mand, det ser bare vildt dyrt ud på det her resort/campingplads, men til vores store overraskelse kostede det kun den underlige pris af: 20,30$ pr nat. Vi har andre steder betalt meget mere for noget der var 10 gange så dårligt, så vi var svært tilfredse.

Vi fik teltet op og fundet snorkel-udstyret frem, og stormede ned til stranden. Stranden var ikke overfyldt, men der var en del mennesker. Da der havde været storm, var vandet meget grumset, og man kunne ikke rigtig se noget, så vi blev inde i vandkanten. Lige pludselig ud af ingenting, kommer der 2 delfiner og svømmer nogle meter væk fra os, vi var helt paf, og folk stimlede sammen, og skræmte dem væk. Vi havde læst på vores indgangsbillet at der om morgenen kl. 8.00 ville være en fodring, så det ville vi se.

Ellers så stod den på hakke-bøffer, løg og kartofler på BBQ'en med tilhørende tomat-salat, det var en god middag. Senere gik vi en tur på stranden og så flere delfiner, som folk igen skræmte væk, da folk tror de kan vade ud i vandet og røre ved dem, alt imens de råber højt af fryd. De glemmer helt at disse dyr er helt vilde, og ikke en "flipper". Vi så også en stor pelikan ude på vandet, som Maria fik fotograferet - sødt!

Vi drak en øl i baren, alt imens vi kiggede ud over havet, det blæste noget, men var ellers dejlig varmt. jeg fik ringet til onkel Tim, og vi snakkede tro det eller ej kun i 15 min, han var i Norge og havde det godt.

Næste morgen var vi på pletten ligesom 100 andre mennesker kl. 7.30 og ventede på at delfinerne kom ind til stranden. Det var næsten for vildt med alle de mennesker, men det gik. Der kom en "water-ranger" ned og fortalte over højtalere om disse skabninger: Det startede med at fiskerne i 60'erne smed deres fiskeaffald ud fra både-broen, og de tiltrak forskellige dyr bl.a delfiner, og de blev ligesom hængede, lige pludselig tiltrak det også en del folk, men da der ingen infrastruktur var herude på det tidspunkt, var det kun en lige skare af folk der kom herud, men det ændrede sig med tiden, og lige pludselig var der så mange folk der fodrede de kære delfiner hver dag, at de ikke behøvede at jage mere - Problem! så derfor lavede de det sådan at man ikke må fodre dem, og de laver 3 små fodringer om dagen, til ære for folk, og for at holde øje med delfinerne. Nu var det sådan at i blandt de mange folk der var mødt op, skulle der vælges nogle få ud som fik lov til at fodre disse vilde delfiner,og en af dem blev mig! "the gentleman with the black hat- step forward"!?! lige pludselig havde jeg glemt jeg havde en sort hat på, men Maria vislede "det er dig, det er dig" og det var mig, hehe, jeg gav den fisken i munden, ikke noget stort nummer ud af det, men det var da meget cool.
( se billede )

Vi havde aftalt, at imens vi var her, ville vi på en tur af en art. Men vi fandt ud af at alle dem der lød seje "Shark safari"og navne som "stingray-guarantee" var helt overfyldte ( kostede også over 100$ ) så efter delfin-fodring, fik Maria fat i en ældre herre som var manager for SHOTOVER katamaran både, med ture ud og se sø-køer, delfiner, sea-snakes, turtles og måske sharks. Det kostede 59$ pr. mand, så lidt pebret, men ok. Vi skulle sejle kl. 10.30, så vi havde lige en times tid til morgenmad. Vi gik ned til båden kl. 10.15 og ventede på den kom ind med det første hold, de virkede ganske begejstrede, så det lovede godt!

Det var også godt, 2 timers sejllads med katemaran, godt med sol-creme på, og ligge og slappe lidt af i nettet lige over vandet. Vi så flyv-fisk, søkøer ( med babyer, de delfiner vi så, var også med baby'er ), delfiner, tunfisk, og Maria så et glimt af en skildpadde. Ingen sharks, igen sea-snakes, men det var ok, turen var fantastisk, gode guides, flot sejllads. Vi havde af den ældre manager fået at vide, hvor vi kunne se hajer, ganske gratis, så efter frokost kørte vi de ca. 50 km ud til "Eagle Bluff" som var et stort forladt agtigt lookout, og ganske rigtig Hajer, dog kun nogle halvlange "reef-sharks" samt Eagle-rays, og sting-rays, vi stod ret langt væk, så Maria havde medbragt kiggert , så det var helt perfekt.

Efter det kørte vi tilbage til resortet, og snorklede igen, vandet var 10 gange mere klart idag, så man kunne virkelig se langt. Maria fik lært at dykke ned, med snorklen, og puste ud når man kom op. Lige pludselig da vi står op med maskerne på kommer der bare en delfin med 110 i timen, svømmende hen imod os, og vi får et kæmpe chok, og folk griner af os på stranden, hehe. Jeg ser så de kommer tilbage imod os 2 stk, så på med maskerne, og ned under vandet igen, den svømmer helt tæt ind på os og stopper op og kigger på mig, *Svup* væk er den, det var lidt fedt. Vi snorkler lidt mere rundt, og beslutter os for at spise lidt billig mad ovre i baren i aften, da det er sidste dag her.

Imorgen kører vi langsomt videre op mod denne etapes hoved-destination Broome, men imorgen kun op til Carravon.

2007-03-24T19:40:00.000+10:00

Perth var helt fantastisk, vi fandt efter en del køren rundt en campingplads, ca 10 km fra selve byen, og den var ok lækker. Vi fik et unpowered spot nede bagerst.

Efter af ha' stillet telt op, kørte vi ned og købte billigt snorkel-udstyr ( og ja far, det var en snorkel vi købte! ) de kostede ca. 60 Dkr pr. sæt, dejligt billigt. Længe leve Big W ( stor varehus, med alt undtagen mad ) Derefter gik turen ned til stranden, men det var ikke meget snorklen, det blev til, da der var super-store bølger. Man skulle kun gå 1 meter ud i vandet før det blev dybt, og vandet var totalt lækkert. Stranden var meget præget af surfere, men der var også et par badende gæster inkl. os!

Efter badning, tog vi tilbage på campingpladsen, tog et ordentligt bad og slappede lidt af, jeg fik bla. skrevet hvad der var sket i Margeret River, mens det var nogenlunde frisk i hukommelsen. Efter afslapning, kørte vi ind til byen, for at gå i biografen ( vi har en stor hang pt. til at se film, det er nok savnet af sofaen derhjemme tror jeg ) selve Perth midtby, var et dejlig afslappet sted, med butikker som en hver anden storby, men stadig med en dejlig stemning, man kan godt forstå de kalder det Australiens svar på Dallas ( US ), da der fx. på freeway'en står et skilt om at man ikke må ride eller have levende dyr på motorvejen, sygt! Nåh men vi fandt et sted hvor der gik en film ikke alt for sent ( Blood Diamond, med Leo Di Caprio , meget polistisk, stærk film, 4 ud af 6 stjerner ) og smuttede ned og fik en gang lækkert vegetar-mad på Maoz, det smagte virkelig godt.

På vej hen til biografen ( ca. 150 meter ) er der pludselig en kvinde der skriger -hallo- og begynder at stå og omfavne mig, jeg bliver ret forvirret, da jeg i første omgang troede det var en der ville sælge et eller andet, finder så nogle sekunder efter ud af det er Anja og Felix, som, vi sagde farvel til i Margeret River, Perth er trods alt 1,3 mill. mennesker, så det var lidt syret at møde dem der. De havde det godt og var ligesom os rundt at kigge lidt. Sagen var den at næste dag fyldte Felix 30 år, så vi blev straks inviteret til føs-geburtztags-fest på deres campingsplads, som godt nok lå lidt langt væk. Vi blev enige om at flytte derud dagen efter, og det gjorde vi da også :-)

Efter det gik vi op i biografen, for at finde ud af at det var en virkelig ol-skool biograf, sådan som de så ud i 70'erne, det var dog også ( efter hvad jeg så på skiltet da jeg tissede , den billigste bio i omegnen ) ret billigt 10$ for en forestilling ( Dkr 45 bobs ) inde i selve biografen forstærkede det vores syn på biografen, da der var stillet campingstole op, hvis der ikke var sæder nok, forestil dig at få den sidste plads som er en campingstol?!? Skal dog siges at jeg havde lange øjne efter campingstolen efter at ha' siddet i deres "rigtige" bio-stole, hehe.

Da vi skulle hente bilen i car-park, viser det sig at den har sin egen vilje og har tændt lyset inde i bilen, aaargghhh tænker jeg, den er drænet for strøm, men det blev kun til en del råberi fra min side, samt en volvo der spandt som en killing efter jeg drejede nøglen. Vi fandt hjem til campingpladsen i mørket, og gik i seng ret hurtigt efter.

Dagen efter gik med at flytte teltet over på den anden campingplads, købe gave til Felix, samt endnu en badetur i bøljen blå, det var igen fantastisk. Felix havde fået sin bror og bedste ven på besøg helt fra Tyskerland, ( de skal rejse med dem rundt i 1 måneds tid ) , så vi spiste dejlig mad, drak øl og vin til sent.

Næste dag, vidste vi godt vi ville afsted op nordpå, så det var pænt farvel ( for 2 gang på 4 dage ) til tyskerne, alt held og lykke, crankede volvo i 1. gear og forlod Perth.

Første nat, efter at have kørt ca. 300 km, stoppede vi i Jurien Bay, og det var et ok, men dog meget mennesketomt, men det må vi vidst til at vænne os til da der som sagt bor 1,3 i Perth, men kun 1,5 i hele WA, så det er altså et område på størrelse med vest-europa, hvor der bor 1,5, men 1,3 i "hovedstaden" syyygt :-) Vi sov på en parkeringsplads tæt ved vandet, og blev kun om natten generet af nogle der lavede noget underlig gymnastik inde i deres bil....hmnnnnnn.

Næste morgen gik turen videre op, vi overnattede i Geraldton, lidt større by, med en del indbyggere samt butikker, jeg fandt i en 2nd hand book shop, fede bøger til ingen penge jeg længe havde ledt efter, så det var lækkert. Vi gik så igen i biografen ( jeg inviterede denne gang, Maria ud ) og så en helt forfærdelig film i form af "Ghostrider" med Cage i hovedrollen, helt klart kun 3 ud af 6 stjerner :-).

Vi sov på en ok, rasteplads ude ved vandet, der var godt nok nogle lidt mistænkelige aboriginals, men vi fandt ud af de var ganske harmløse, det eneste vi vågnede af den nat, var et skjult sprinkler-anlæg, der pludselig kom op af jorden og vandede græsset ?!?, de havde så stilt en skraldespand i vejen, så det lød så højt som når man spuler på noget tyndt plastik, sikke'n larm.

Vi fik morgenmad og kørte mod Monkey Mia, som ligger 400 km, yderligere nordpå, der er et resort som vi er på nu, og det er bare 100% lækkert, vi svømmede idag med delfiner men mere om det senere.

2007-03-20T10:35:00.000+10:00

Vi er nu ankommet til Perth City! Efter at ha' været i Margeret River i en uges tid, jeg vil vente med at fortælle om Perth, da vi først lige er ankommet, men det lover godt, vandet, byen det hele er meget bedre en østkysten.

Anyway Margeret River startede ud med at være mega kold, vi fandt en campingplads i byen men skiftede nogle dage efter da den var mega-fyldt og den vi havde udset os var tættere på alle de vinfarme vi skulle arbejde på. Bilen skulle også til service, da den har kørt 6000 km, så vi bestilte en tid ved den lokale mekaniker, han kunne dog først tage den sidst på ugen.

Selve arbejdet er meget mere organiseret end i McKlaren Vale, vi skulle selv udfylde tax-formen, og vi håber på at det er gjort rigtig, så vi kun skal af med 13% i tax! ( den var udfyldt ordentligt, fandt vi ud af sidst på ugen , juhuu ) Vi blev lovet lange dage, men det holdte jo som sædvanlig ikke, så det blev kun til 6-700$ på de 6 dage! øv.

På den nye campingplads, mødte vi Felix und Anja, det er fra Tyskland, og vældig søde, dem har vi siddet og hygget med et par aftener, de arbejder samme sted som os, og har arbejdet i Margeret i 14 dage. De skulle dog afsted til Perth sidst på ugen, så vi var alene et par dage! ( Margeret ligger ca. 300 km syd for Perth ) På den nye campingplads er der overhovedet ingen mobil signal, så vi er helt isoleret, lidt skod når man vil smide en sms til folk derhjemme, men det går. Vi havde i Melbourne købt et tlf-kort af en kinøjser, og det ville jeg lige prøve i tlf-boxen, men hold da op en gang skrammel, en kinøjser-dame der bare snakkede løs på ja, sjovt nok kinesisk, det virkede overhovedet ikke, tror jeg fik forbindelse til min onkel Tim, men så blev jeg igen smidt af tlf-nettet, prøvede mor og far, men samme historie - Øv!

På job, så vi imellem vin-stokkene den berygtede edderkop "redback" folk havde snakket om den muligvis var på spil i området, så jeg var glad/bange da jeg så den, men flot er den, der er ikke nogen der er døde af den siden, de opfandt anti-tingelingen, men man kan altså godt dø af den! 3 stk blev det til, og den ene prøvede jeg at klippe over med min vin-saks, men bæstet var for hurtig :-)

Tyskerne boede i en mere "bush-camp" agtig del af campingpladsen, og når vi var nede ved dem, var det en regulær Zoo, der var Possums og kænguruer helt tæt på, en aften, fodrede Maria dem med chips, og til hendes store fortrydelse troede kræet af hendes finger også lignede en fransk kartoffel, så den bed hende i fingeren, vi var så heldige af Felix fangede det med hans kamera! Da vi senere gik hjem til vores egen plads, var Maria ved at gå ind i en skulder-høj kænguru, hun sprang til siden og kom med en hyl, tror kænguruen var mere bange end hun var, hehe.

Dagen kom hvor Volvo'en skulle til service, og vi var meget bekymrede da det jo førhen har været en bekostelig affære, så vi krydsede fingre osv. Vi afleverede dyret kl. 13.45 og gik på nettet i mellemtiden, kl lidt i 3, gik vi tilbage til mekanikeren, og han sagde at den så sund og rask ud, næste service skulle vi måske lige have skiftet luft-filter, men det kunne stadig virke i 5-7000 km. Vi var lykkelige. Det hele blev fejret med en flaske Brown Brothers Portvin, og den smagte himmelsk :-)

Vi blev enige om af forlade Margeret, da pengene var alt for dårlige, og vi skal jo også videre. Vi forlod stedet lørdag og var meget fornøjede over den videre tur, næste stop blev Fremantle som er en forstad til Perth, der blev der læst på stranden, set solnedgang i havet, og sovet tæt ved vandet.

I morges kørte vi så herop til Perth, og nu er vi efter lidt søgen ankommet på en caravan park ca. 10 km, fra Perth, vi skal i bad, og derefter ind til byen, aftenen står på biograf-tur og måske en bid mad.

2007-03-11T17:00:00.000+10:00

Fra McKlaren Vale til Margeret River.

Mandag d. 5 Marts

Vi tog ikke på arbejde da det var mega koldt om morgenen, samt jeg havde mentalt fået styr på hvornår jeg/vi gerne ville videre. Tingene i McKlaren Vale har bare været så fede, vi har mødt en masse cool mennesker, selv dem vi arbejdede med, problemet var pengene, vi tjente simpelthen mindre end vi brugte, så pointen er at mandag morgen da jeg vågnede op, var jeg sikker, 1 dag mere, også afsted!

De andre tog godt nok på job, men kom hurtigt hjem igen, med ikke mange penge på lommen, så det var godt vi ikke tog afsted.

Vi ville sige farvel med maner, så jeg hentede en kasse ølsnere og snacks, det blev lidt sent, men fik da snakket de sidste samtaler med de tyske drenge David & Maximillian ( fedt navn ) samt vores rigtig gode venner Bridie & Ben ( som måske joiner os i Perth senere på ugen ).

Tirsdag d. 6 Marts.

Tirsdag morgen stod vi op kl. 9, med en anelse tømmermænd, men stadig meget håbefulde omkring turen til Perth. Vi fik pakket vores telt sammen, pakket bilen, og fandt ud af at ingen af de andre var taget på arbejde ( da vores motivations-faktor, spiller ind, de gider heller ikke mere ) så vi fik også sagt godt farvel før vi kørte.

Vi kørte hele vejen op over Adelaide til Port Augusta ( som er Syd-Australiens knudepunkt, da der er skilte til stort set det hele, Darwin, Alice, Perth osv ) vi kørte let og elegant igennem Pt. Augusta og lige pludselig var det bare lige ud, i 200 km, lidt sjovt, vi er nu pt. i Kimba, som er en rigtig outback-by, med hillbillies og 1200 indbyggere, priserne er helt skruet i vejret, 150 - 200 % har vi set oveni normaltprisen!

Maria sidder her og siger jeg skal huske at sige det med "øllen". Nu er det sådan at her i Oz, har de ikke helt gennemskuet ideen med discount-øl, så der er ikke noget med en kas' krudtugler i Aldi til en 50'er, nej det er 120 kr. for 24 dårlige øl, så hvad gør man så? man brygger da bare sin egen! Der findes et hav af bryg-kit hernede, og jeg gav mig i kast med et af dem ( Coopers Draught ) Koge vand, i med melassen, og i med sukker og gær, ned i min nyindkøbte 10L dunk! problemet var bare at den idag var ved at revne ( plastikken er mega hård, men alligevel ) så der sprøjtede øl ud i bilen, og Maria var ikke helt tilfreds! hehe, nåh men nu har jeg lavet en lille "ventil" så nu lugter der af humle i bilen.....

Imorgen går turen videre mod Perth, der er ca. 4-5 dages kørsel ialt ( med en 4-500 om dagen ) så vi er spændte på hvad turen bringer.

Onsdag d. 7 Marts

Vi vågnede kl. 7.45 efter en uanmindelig kold nat, det var simpelthen bare så mega koldt, så det var ud af fjerene og få noget morgenkaffe. Efter lidt morgenmad gik turen så videre mod grænsen til WA ( western Oz ). Idag har vi så tilbagelagt 838 km, og tanket 3 gange, bilen har et såkaldt "sweetspot" på 110 km/t, igår da jeg kørte 115-120 kørte den kun 7,5 på literen, og det er for lidt når man kører så langt! Idag med de 110 i timen konstant, var det på 10,3 på literen, som er noget bedre, da benzinen lige pludselig her i outbacken er steget med en del procent.

Efter jeg havde kørt nogle hundrede kilometer ud af lige vej, kun generet af enkelte RoadTrains! ( 40-50 meter lange lastbiler med flere hængere end jeg nogensinde har set ) var det Maria's tur til at køre, jeg fik en lille lur og hun fik tilbagelagt omkring 250 km! i fin stil! jeg kørte de sidste seje kilometer til grænsen SA / WA hvor vi er nu på en "campingplads" til 12$ i døgnet, bare for at sove og tage bad ( som så også koster $2) Vi kan se hen til grænsen, den er 100 meter væk, og der er karantæne med frugt og grønt osv., de er bange for nogle fluer osv, så det er ikke lovligt at tage noget frisk frugt med fra andre stater. Da vi ankom til grænsen her til aften, fik vi vores første rigtige RoadHouse dinner, som var burger and chips! Jeg er personligt lidt træt efter i dag, det er det længste jeg har kørt i mit liv på en dag, så det summer lidt i benene ( føler lidt jeg kører endnu ).

I morgen går turen videre ind i WA, og det er vi super spændte på. Turen som den står lige nu, er til Margaret River som ligger nogle hundrede kilometer syd for Perth, der skulle være noget grape-picking med timeløn, så det prøver vi før turen går op af vest-kysten!

Vi har her til aften ringet til Ben & Bridie ( der har overhovedet intet signal været med vores mobiler de sidste 1000 km. ) før at høre om de kommer til Perth, men Ben har været til mekanikeren med bilen, og regningen lyder på $700, så vi mødes nok i Alice istedet om 5-6 ugers tid.

Og jo, nu da Maria husker mig på det, har vi i dag for første gang set Aboriginals ligge og sove branderten ud i vejkanten i byen Ceduna, der var massere af dem i den by, det var lidt sjov/noia at se.

Torsdag d. 8 Marts.

I morges vågnede vi efter en knap så kold nat. Fik et velfortjent bad til $2, samt en dejlig morgenmad med kaffe og ristet brød. Vi forlod "campingpladsen" omkring 9.30 og kørte de 100 meter hen til grænsen for at blive "scannet" for grønt og andet godt. Damen kiggede ind i bilen og fik med det samme øje på vores flamingo-kasse som vi har alle vores dåse-produkter i ( det er en gammel kasse vi har fået af Jytte, som har været brugt til grønt og frugt ) den gik ikke, den "farlige" kasse kunne være fyldt med farlige bakterier, så vi fik 2 stk stort set ubrugelige pap-kasser til vores grej - øv. Vi forlod grænsen og var meget glade for endelig at være i WA.

Klimaet og naturen ændrede sig også igen ( som det faktisk sjovt nok gør, de fleste steder man krydser grænser ) Vi så SÅ mange døde kænguruer i vejkanten, ja op imod 100-150 de næste mange kilometer, de var formodentlig dræbt af roadtrains tidligt om morgenen eller om natten. Jeg var da også selv halv-tæt på at jorde en over, der pludselig sprang ud foran Volvoen. Vi så i dag skilte med "kameler, Wombater, og kænguruer de næste 150 km" og det er da lidt sjovt at tænke på at se en kamel ( kameler er ikke native dyr her i Oz, de er indført for mange år siden, men nu lever de vildt ) Vi så absolut ingen dyr udover en kænguru, samt en lille øgle, der hedder Bluetongue. I dag rundede vi også de 10.000 km kørt hernede i Oz!! vildt nok!

Lige pludselig blev det bare enormt varmt, og det var både dejligt og lidt træls, for det er den tørre Outback varme, med massere af fluer samt myg ( de elsker mig ). Turen i dag var på 730 km, så det var også en halv-lang tur, Maria kørte igen et par hundrede, og vi klemte Volvoen op på næsten 11km på en liter benzin, ikke dårligt. Lige pt. er vi på en campingplads i outback / minebyen Norseman, og har fået en gang ris med chili-von-carne. Solen er ved at gå ned, men det er stadig varmt, og klokken er 19.00 ( uret er blevet stillet yderligere tilbage idag 1,5 time, så vi føler den er halv 9 ). om lidt skal vi sove, og køre endnu en lang tur imorgen.

Fredag. 9 Marts.

Vi vågnede op ved en halv 8 tiden, og følte os ikke helt udhvilede, da natten havde været MEGA varm, jeg sejlede bogstaveligt talt rundt i mit eget sved - yummi!

Vi fik en omgang morgenmad i camp-kitchen, og det var bare super at sidde i et køkken og spise! det er vi ikke så vant til. Klokken blev 9, da vi drog videre mod vest, og vi fik tanket bilen op. Første stop var byen Esperance, egentlig den første "rigtige" by vi har set i WA ( 1,5 mill. mennesker på et stykke land der ville være det 9. største i verden, hvis det var et land for sig! ) Byen var en hyggelig turist/havneby og vi fik lidt frokost på Subway. Vi fik også købt en ny kasse da den gamle blev konfiskeret ved grænsen til WA. Efter vi havde fået vores købelyst stillet i byen, drog vi de ca. 450 km videre mod byen Albany, som var vores mål for dagen, landskabet ændrede sig igen, massere af bakker, og benzinøkonomien var igen på spil igen :-) Det var en lidt længere tur end vi havde regnet med, og vi var faktisk først fremme ved halv 8 tiden om aftenen - ubehageligt tæt på kænguru-tid! Maria kørte også lidt idag, da mine ankler ikke har det så godt efter alle disse kilometer.

Vi ville ikke ind på en campingplads, da vi ankom så sent ( vi føler det er lidt spild af penge , når man betaler 100 Dkr for et bad og en grøn plet, vi sover jo alligevel i bilen ) Så vi fandt et sted på havnen, da så ok! ud, meget koldt og blæsende, Maria var ikke helt tilfreds, men da jeg lokkede med en gang italiensk mad oppe i Albany, hjalp det lidt på humøret. Vi gik op til det sted jeg havde udset mig, men der var kun et bord ved døren, og det er bare som nævnt pisse koldt, for at sige det ligeud, så vi smuttede igen. Valget faldt ( desværre ) på en kinesisk restaurant, den så godt nok lidt sørgelig ud ( det var den også, tro mig ) men vi fik nogle forårsruller, som intet smagte af, Maria fik til forret grøntsagssuppe ( maggie-terning i varmt vand, med grønt ) hovedretterne var beef, med Mongolian sovs, og Maria fik Beef med nødder, DET SMAGTE AF L**T, det var simpelthen bare så ulækkert, jeg spiste næsten igenting, ad bad føj for den lede, jeg var bare så sur - 225 Dkr lige ud af vinduet.

Så nu har vi i mørket og blæsten fået lavet volvoen om til sovebil, og ligger herinde i ly og hygger, Maria læser en bog, og jeg skriver denne lange blog ( den er lang ikk? og den er ikke førdig endnu )

Hov glemte at sige at Maria fik ringet til et nummer, så der er næsten sikkert arbejde til os i Margaret River, som vi ankommer til imorgen.

Lørdag d. 10 Marts.

Imorges vågnede vi efter en dejlig nat uden forstyrrelser, det var knap så koldt som aftenen før, men stadig lidt havne-agtigt. Vi ville kompensere for den dårlige aftensmad dagen før ved at finde noget morgenmad oppe i Albany ( man kunne heller ikke rigtig lave morgenmad, det var simpelthen for be-blæst ) Vi fandt en lille cafe, hvor jeg til mine store overraskelse fik en virkelig god gang "Aussie Breakfast" med døller, champignon, stegte tomater, bacon, samt ristet brød. Maria fik en gang müsli med yoghurt, og det smagte himmelsk.

Bagefter fandt vi den fedeste lille bog-handel ( vi er begge begyndt at læse en del engelske bøger, da der selvfølgelig ikke er nogle danske ) som havde brugte bøger ud over det hele, så jeg fik købt et par fede bøger til halv pris! juhuu, har været uden læsestof de sidste par dage, og det er ulideligt! Jeg fik også i en tømmerhandels-lignede ting købt nogle tomme flasker, så jeg er klar til øl-bryggen, når den skal tappes på flaske og videre "fermentere", når man hælder på flaske skal der tilsættes 1 tsk sukker eller sukkerholdigt stof, så jeg jeg laver lidt forskellige, fx, med mørk chokolade eller sirup, sukkeret får tilsyneladende øllet til at producere bobler, så det er spændende.

Efter alt denne spisen og handlen, gik turen videre til Denmark, og ja du læste rigtig der er en by hernede der hedder Denmark, og den måtte vi selvfølgelig besøges. Byen var ikke noget særligt, men pludselig så jeg bare et skilt til "Ocean Beach" og vi har hørt så meget om de her strande i WA, så der svingede jeg ned. Efter at havde kørt en 5-6 kilometer, kom vi til en lille grusvej med et par 4WD parkeret, og vi steg ud og gik ud mod vandet på klipperne, der var et par folk med store kameraer der stod og kiggede ud i vandet, og et eller andet måtte de da havde spottet, pludselig så jeg en 8-10 delfiner lege ude i vandet ca. en 30-40 meter væk. Vi observede dem i en 10-15 min, og det var da lidt cool! :-) heh heh.

Derefter gik turen videre mod Margeret River som jo var hoveddestinationen på hele denne utrolige lange rejse! ( og lang det var den, det var simpelthen for meget af det gode til sidst ) Vi kørte de sidste seje 380 km til Margeret River, og nu har vi fundet en fed caravan park, slået teltet op, og er bare glade for at vi ikke skal køre igen lige med det samme.

Til slut vil jeg lige sende hilsner til alle dem der er derhjemme, og håber i snart for noget ordentlig vejr, jeg kan forstå på min søster Mette at vejret er blevet lidt lunere, ( her i Margeret er det hundekoldt )

Mit Aussie Tlf. nummer er +61 0424643929 hvis nogle af dem der læser skulle have lyst til at spendere en million milliard på at ringe eller bare droppe en sms.

Hele turen ender i 3345 km på 5 dage, så det er jeg da lidt stolt af, ikke noget man gør hver dag!

Hej så længe.

Ved godt denne blog-post er lidt lang men håber i klarer det, ellers må i bide den over ligesom en snaps, hvis man er en tøs :-)

2007-03-04T17:43:00.000+10:00

I Mt. Gambier fik vi fikset bilen ved en automatgears-specialist, det kostede godt nok $170, og det er lidt skod, men den skal jo virke. Han ordnede det sådan at vi igen kan køre 100-110 km/t uden at den ligger på 3500 o/min, og nu er nede på 2200 o/min, det er cool. Vi fik tiden imens vi ventede på bilen blev lavet osv. til at gå med at se nogle Caves (huler) inde under selve byen ( Mt. Gambier er den anden største by i South Australia, og der bor kun 50.000 !!!) , Adelaide er selvfølgelig den største ) hulerne var en ok oplevelse. Om aftenen fodrede vi Possum's ( ved ikke hvad de hedder på dansk, men det er en slags stor-rotte-abe-underlig ting ) vildt søde og man kunne "patte" dem, de fik bananer!

Turen til Kangaroo Island som stort set var planlagt, blev også hurtigt aflyst da Maria fik mig lidt overtalt til at søge noget arbejde ( vi var dog begge ret enige , sån da ) for billetten over til øen er ca. 600-700 Dkr retur, og vi har brugt penge på bilen osv, så nok bedre med lidt arbejde.

Vi kørte op mod Adelaide og Maria ringede til "Harvest Line" og fik at vide at skulle man arbejde før man nåede til Adelaide, var stedet McKlaren Vale, og det er så her vi snart har været en 8-9 dages tid.

McKlaren Vale:

Vi startede med at arbejde på en meget varm dag, og bossen gav $2 pr. spand ( 10 kg ) ,så det er med at have god fart på, problemet er at vi ikke må arbejde ret længe, pga. at sukkerindholdet ikke er klar endnu i det tons-vis af druer vi er omgivet af. Man kan ikke køre en tur her i området uden at være omgivet at vin-marker konstant ( jeg har set 1 pære-træ ) det er bare vin, vin, og atter vin, nåh men den dag lavede vi ikke ret mange penge, og tilsyneladende er det sorte penge, da de $2 pr. spand er "off-tax", andre dage efterfølgende har det været $2.80 pr. spand og nogle gange $3,5 pr. spand, så en af dagene da vi fik lov til at arbejde en hel dag, lavede vi en $200 ialt off-tax, så det er ganske godt. Det fungere sådan at når man har en fuld spand, kommer der en "bucket-boy" som henter den, og giver en, en plastik-mønt, og sidst på dagen tæller man alle dem man har, foran bossen, og så skriver han det i sin bog, fredag er pay-day!

På campingpladsen har vi mødt massere af cool folk, vi hænger mest ud med 2 Aussier, Ben and Bridie, de er rigtig søde, også arbejder de samme sted som os.
Vi har meget de samme interesser, samt musiksmag ( eller jeg prøver at give den lidt gas med ipod'en med lidt dansk musik, så kan de lære det, de syntes nu dansk musik er feee, Veto osv )

Så eftermiddagen, aften går med lidt rødvin, hygge, en god BBQ i ny og næ, samt tidlig i seng, da vi står op kl. 5.40. nogle dage kører vi helt op til 20 km for at komme ud til farmen, det er nemlig forskellige steder næsten hver dag.

Vi har været i Adelaide et par gange nu, og det er en dejlig by, omgivet af parker, og en dejlig atmosfære, så den by kan vi lide. For ikke så længe siden havde vi 7-års dag, og så var vi på thai-restaurant og det var hygge. Jeg skulle også købe nye arbejdssko, da jeg har efterladt de andre på en parkeringsplads på Great Ocean Road - Flot! men det er en anden historie - - hehe.

Vi har jo som vidst nok tidl. nævnt blevet enige om at køre hele vejen rundt, og det betyder jo at Perth er næste destiantion! vi er blevet helt vildt hooket på at kommer over til WA ( western Australia ) og se den del, den lyder til det skulle være helt fantastisk, så det glæder vi os til. I den forbindelse ville vi have noget mere forsikring i forbindelse med Volvoen, da den jo desværre t'er sig lidt i ny og næ, så vi har købt et "falck" medlemskab for et år ( til sølle 160$ ) så kan vi få hjælp til at komme på værksted, få et sted at sove osv, hvis uheldet er ude, vi skal jo trods alt over en 2700 km lang ørken over til Perth om nogle dage!

McKlaren Vale ligger kun 5 km fra den dejligste strand, og der er ikke særligt volsomme bølger da den det er sådan lidt "gulf" agtigt, der er langt over på den anden side, vi kan dog ikke se det, men det er 50-60 væk, så det er dejlig sol-nedgang selvom vi ikke er rigtig er vest på endnu! Her den anden dag da vi lå efter en varm dag med druerne og plaskede rundt i det dejlige vand, fortæller Aussien Ben at det er her der er allerflest "shark-attacks" i hele Australien, og dagen før var der kommet nogle hen fra en helikopter der landende på stranden og sagt at det nok ikke var en så fandens god ide, at bade pt. der der var blevet spottet en 5 meter lang hvid-haj et stykke ude fra kysten---- arrrrggggh i kan tro den tykke kom op at vandet i en fart, eller ihvertald kun plasker rundt inde på virkelig lavt vand. Fandt også ud af at "Seal Island" ligger ca. 65 km fra kysten, og der er den største koncentration af sæler i Oz, har set en program på Discovery et par måneder før vi tog afsted, store Hajer der mæsker sig i sæl-flæsk, også så tæt på - - føj - Men Ben er surfer fra barns-ben, har set en del hajer på bølgen blå, så siger bare - ja ja, det går nok. Nej Tak sir' den fee.

Vi har besluttet at dette drue-plukning ikke rigtig giver nok penge, da vi ikke arbejder nok timer, så et par dage mere i næste uge, også er det vidst nok også det! Tiden er inde til at køre over ørknen til Perth - olie er checket, dækkene pumpet op, og der skal bare købes en "jerry can" til ekstra benzin. Vi er meget spændte på turen.

Der er ikke så meget mere at fortælle lige pt. Jeg kan jo alligevel ikke huske alt det der sker omkring mig, prøver at fortælle det mest spændende ( håber du kunne lide haj-historien Farmand ) så jeg slutter nu---

It's all good mate - No Dramas and No worries!

2007-02-19T17:08:00.000+10:00

Melbourne samt Great Ocean Road - Volvo Vrøvl igen!

Sidste aften i Melbourne var vi sammen med det engelske par ( Kerry & Darren ) inde i byen ( ca. 35 min med sporvogn ) og se Dracula's, vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente, vi ankom kl. 19.00 og der var allerede lang kø. Indenfor bød en sminket mand der lignede en blanding af Ozzy og Jack Sparrow ( Pirates of the caribbean ) og vi tog "the ghost train" ind til selve restauranten, den var vildt flot udmykket, sådan rigtig pirat-dracula-goth agtigt svært at forklare, men fed stemning. De varmede op med et par jokes, som fløj let og elegant hen over hovedet på mig ( upræget Aussie accent, samt hurtig-snakker ) da syntes jeg det hele virkede lidt amatør-agtigt, men det skulle snart ændre sig, efter forretten, som bestod af noget pasta med pesto, gik showet rigtig i gang, og HOLD da op, fuld gas med perverse jokes, dans, gigantiske kønsorganer, trylleshow og en tosset dame der gik rundt mellem publikum med et video-kamera ( de blev vist på storskærm ) og svinede folk til på det groveste, jeg slap heldigvis, men englænderen Darren, som er skaldet i en alder af 26 år, fik tur! han fik at vide han lignede en slikkepind der var faldet ned på gulvtæppet, alt sammen vist på storskærm foran ca. 200 mennesker, jeg var godt nervøs, sad jo lige ved siden af! men det var hyle-morsomt, vi fik et par cocktails og tog den anden-sidste tram hjem.

Næsten morgen sagde vi farvel til englænderne og fik udvekslet adresser osv. Vi vinkede og kørte fra Melbourne som ikke helt levede op til vores forventninger. Turen gik til Great Ocean Road, og mine forventninger var store, bilen startede med at te sig igen, den gik unormalt høje omdrejninger omkring 3500 ved 100 km/t, syntes godt jeg kunne høre noget var galt, vi ankom til Great Ocean Road, over middag, og det var helt diset , det var noget der for mit vedkommende kunne få humøret ned, ikke særlig godt vejr at tage billeder af en de flotteste kystruter i verden. Det dårlige humør blev så krydret med at alle lamperne i instrument-brættet lyser på en gang, pga. en løs forbindelse. Senere på dagen klarede det lidt op og jeg fik et par skud, vi fandt et sted at sove for natten efter en hel del søgen, og spiste en gang suppe, og sov 11 timer.

Næste morgen var det perfekt foto-vejr og jeg fik taget en del billeder ( bla. af 4 vilde koalaer, som vi så i træerne på vej ud til et light-house, der var også en lille koala-baby som Maria syntes var SÅ kær, det var den også ), og vi kom et godt stykke vej hen af Ocean Road'en, vi havde af englænderne fået at vide at lige før de 12 apostle ( sten-støtter ude i vandet, en af Oz's største attraktioner ) var der en lille by der hed Princetown, og der kunne man overnatte billigt ( 18$), vi kørte ind på caravan-parken og slappede lidt af. Senere på eftermiddagen kørte vi ned og så apostlene og de var sørme flotte, blev enige om at køre derned til solnedgang. Det var meget overskyet, men tror jeg fik nogle gode skud. til sidst begyndte det at regne og vi kørte tilbage til campingpladsen. Vi fik en ok nats søvn, utroligt fugtigt men ok.

Derefter gik turen videre hen af Ocean road'en, som var ved at være slut. 200 km rå natur og klipper, der var dog lige de sidste attraktioner på vejen efter apostles, og de var også flotte.

Vi kørte igennem en del små byer, og Maria ville gerne bade, så i Port Campell hoppede vi i de UTROLIG kolde bølger, må bare være smeltet is-vand fra sydpolen, Arrgh det var koldt, eller det føltes ihvertfald sådan. Solede lidt og Maria blev for 8.gang solbrændt ( i denne uge ) og vi kørte videre.

Jeg har hernede hilst på alle der kørte gammel Volvo 240 GL ligesom os, og de fleste af dem hilser igen, men på vej ind i en lille by hvor vi ville have noget froskost og tanke bilen op, skete der noget ret underligt: Vi kom kørende efter at have tanket op, og der var ingenting man kunne proppe i hovedet ( vi elsker at spise ) så vi forlod byen igen, på vej ud ser jeg en gammel blå volvo og hilser, og manden hilser igen ved at stikke armen ud, og jeg standser brat og finder ud af at det er det færøriske par vi mødte i Sydney som også havde købt bil at J&J, utroligt! vi havde ingen anelse om at de var der, vi vidste de var i syd, men ikke der.... hehe, vi kørte lidt tilbage og fik frokost sammen med dem. Vinkede farvel et par timer senere og kørte mod Portland, og de startede på deres Ocean Road tur!

Bilen opførte sig pludselig godt igen, kørte ud i gear'ne og med små 2200 omdrejninger i min på 105 km/t var alt jo godt ( troede vi ) vi ankom til Portland og ville lige handle lidt ind. Efter at bilen havde været slukket i 30 min, var den tilbage igen og havde enormt høje omdrejninger - pis-automat-gear tænker man så, det er en bil man har købt for at køre Australien rundt, man fik at vide at det kunne den godt klare, og allerede har der været en del bøvl, og dette er vist en af de værre.
Vi ringede Jesper op og han sagde vi skulle check om der var Automatic-transmission-fluid på , men der var kun op til Minimum, her til morgen hældte vi en liter af det stads på, og det hjalp IKKE, så det tog os ca. 2 timer at køre 110 km til byen Mt. Gambier som vi er i nu, i morgen er det ned til Mekanikeren, for skal vi hele vejen rundt ( ved ikke om alle har hørt det, men planen er efter Adelaide kører vi til Perth og derefter hele vejen rundt ) skal bilen altså være iorden!

Her i Mt. Gambier er der flot da der er en helt blå vulcan-sø som bare er så spektakulær aldrig har jeg set noget vand så blåt!

( skal lige siges at siden jeg skrev det her, har bilen været til special-automatic-transmission-mekaniker og han fik den lavet, så nu virker den tilsyneladende, men vi har nu ialt brugt ca. 700$ på reperationer, det var nok ikke lige det vi havde forventet , da vi købte bilen )

Her er links til mine nyeste billeder, der er flere på min egen hjemmeside.

http://www.emjay-graphics.dk/images/Rays-3.jpg

http://www.emjay-graphics.dk/images/Rays-1-jpg

http://www.emjay-graphics.dk/images/12 apostles-1.jpg

http://www.emjay-graphics.dk/images/12 apostles-2.jpg

http://www.emjay-graphics.dk/images/12 apostles-3.jpg

http://www.emjay-graphics.dk/images/Limestone.jpg

hejsa indtil vi ses igen, og en stor hilsen til de 2 amigos som er i Mexico, kig med her: http://mikkelsblogframellemamerika.blogspot.com/

2007-02-19T16:55:00.000+10:00

Siden vi forlod Shepperton, har vi været et smut på Phillip Island ( ligger tæt ved Melbourne ( 150 km ), der er en bro derover ) Der skulle være nogle pengviner der kommer op på stranden kl. 8 om aftenen, så det skulle vi da se, men det var simpelthen så overkommercielt at man skulle betale for at se dyr i deres naturlige omgivelser, så det droppede vi, vi gad heller ikke betale for campingplads, så vi sov på stranden, og brugte pengene på en stor bøf oppe i den hyggelige by Cowed. Om aftenen sad vi på stranden og nød noget af den dejlige hjemmelavede rødvin vi fik fra den italienske pære-farmer ( da vi på farmen skulle hente vores sølle $508 for 4 dages slaveri, gav gamle italiener-fatter os 3 flasker af vin han selv havde lavet på farmen! ) den smagte fantastisk, men også utrolig kraftig, skal nok nydes med noget mad ).
l nok nydes med noget mad ).

Om morgenen forlod vi Phillip Island, efter en lidt urolig nat ( da der var strictly NO CAMPING ) og med mange myggestik. Det var lidt overskyet, men vi skulle jo til Melbourne så vi glædede os meget, ingen morgenmad, den tog vi senere på Mcd, overraskende god faktisk. Da vi rent faktisk ankom til Melbourne var det ret hektisk, vi prøvede at finde turist-info, men fandt hurtigt ud af at det kostede ca. 60 Dkr. i timen at parkere, så det gad vi ikke, istedet fik Maria os på mystisk vis guided ud til Big4 caravan park, som ligger 9 km ude fra byen. Vi smed bilen, og tog sporvognen ind til byen, jeg må sige jeg ikke er vildt imponeret af byen, alle vi har snakket med sagde at Melbourne bare er det bedste i hele Australien, byen er da også vildt hyggeligt, der er nogle fede kvarterer, men så er jeg sgu nok mere outback-menneske eller svensker ( alle tror jeg er svensker, måske håret og skægget, muhahahah, svensker...baaaaahhh ) Igår var vi så inde i byen igen, jeg fik købt et par sko, da de andre var helt og aldeles smadret. Vi har på campingpladsen mødt nogle flinke englændere, som sagde at vi da skulle se "Dracula's" inde i Melbourne, det er en caberet/restaurant, det koster omkring 250 Dkr pr. person, og det er inkl. 3 retters menu, samt vist nok et glas vin, så det glæder vi os til, vi fik også bestilt bord sammen med de andre.

I morgen går turen så til Great Ocean Road, så idag, bliver vi på campingpladsen indtil vi skal ind og se Dracula's. Tiden går med at oplade div. elektroniske instrumenter, samt ligge i hængekøjen ( Zzz ) Jeg glæder mig meget Great Ocean, der skal sørme tages billeder.

2007-02-09T15:03:00.000+10:00

PÆRER , SVED OG DYR SERVICE PÅ VOLVOEN

Vi ankom til Shepperton og prøvede at finde en camping-plads, tyskerne havde hørt at kæden Big4 var nogle gode campingpladser, så den tog vi, der var der også en lille pool osv. Vejret var godt og vi slappede af, vi havde jo ordnet ukrudt i et par dage, så lidt ferie var tiltrængt!

Dagen efter gik turen ind til selve Shepperton, for at finde en mekaniker samt finde arbejde. Arbejde var ingen sag, vi troppede op på Harvest kontoret og vupti arbejde på 5 min, det var på en farm tæt på campingpladsen, og den skulle være ret lille, vi fik kørselsvejledning og kørte derud.

Vi snakkede med ejerne, og de sagde at vi sagten kunne starte ( onsdag, da bilen skulle have 5000 km service tirsdag ), men at vi skulle love at blive hele sæsonen! som var 3-4 uger ( jeg tænkte allerede at det gad jeg ikke, det er alt for lang tid det samme sted! ) vi "lovede" det, og kørte tilbage til campingpladsen, og hoppede i poolen. Tyskerne kom hjem lidt senere og de havde også haft held, de havde faktisk et job til os på den farm de havde fået job på, og der kunne man gå når man ville så Maria ringede at sagde at vi havde fundet noget andet.

Tirsdag var jo den store dag, da Volvoen skulle til service, vi havde fået prisen at vide, det ville koste ca. 100$ for olieskift samt nyt filter. Vi kørte hen til manden ( som var blevet varmt anbefalet af Turist-infomationen ) afleverede bilen og gik over på den anden side af vejen for at handle og måske tage en kaffe ( det ville tage ca. 2 timer ialt ) vi drak en kaffe og læste lidt i et blad, en halv times tid før den var færdig gik vi derover igen, også var der ren drama! manden viste os at alt bremsevæsken var pisset ud af bilen, og den var helt tømt! og en eller anden havde afmontereret den ledning der får pæren oppe i førekabinen til at lyse hvis der er noget galt med bremserne!!!! Han sagde at en helt ny ville koste 1000$ men han kunne skille den gamle ad og sætte nye pakninger på, det ville ialt med olieskiftet koste 450$ ( knap 2000 Dkr ) , det sagde vi selvfølgelig ja til, der var også problemer med gummislangerne, der går fra køleren til radiatoren, der var ingen spændebånd på, så hvis der kom tryk på, ville alt vandet bare sprøjte ud over det hele, han viste os det med en tryk-tester. tyskerne hentede os, og vi tog så meget vi kunne slæbe med os tilbage på farmen.

Arbejdet:

Vi plukker pærer, og det er usandsynligt dårligt betalt, har regnet det ud til knap
10$ i timen før skat, den er svær at sluge når man lige har fået næsten 20$ i timen, arbejdet er meget hyggeligt, men det er simplethen ikke nok, så imorgen lørdag er sidste dag, så går turen til Melbourne og derefter Great Ocean Road! det glæder jeg mig til.

Ses i Melbourne

2007-02-05T10:15:00.001+10:00

FARVEL TWYNAM & SOVENDE HILL-BILLIES

Vi har nu været her på farmen i ca. 10 dage, og imorgen er det sidste dag i denne hede, vi er på "venskabelig" vis blevet afskediget, da der skal skæres ned, der er ikke så meget ukrudt mere. Vi har tjent små 10.000 Dkr tilsammen, på 8 arbejdsdage, så det er jo ikke helt galt!

Imorgen skal det åbenbart blive ca. 39-42 grader ude på markerne, så der arbejder vi garanteret kun til middag, da det simpelthen er ulideligt, man er nød til at arbejde i lange bukser da der er nogle specielle torn-buske, som man får en fæl infektion hvis man stikker sig på dem. Der er en af de ansatte der har stukket sig på dem og han har været på hospitalet i 3 dage, da han finger er svulmet op til 3-dobbelt størrelse! infektionen er så grim at den kan være kan skal have skåret fingeren af. ( uden pis )

Vi har fundet ud af at vi sammen med Susan og Lars ( 2 tyskere, herfra farmen ) at vi vil køre mod Sheperton og prøve at finde noget arbejde, så det gør vi søndag morgen. Vi har boet her på farmen for 60$ i 10 dage, så det har været billigt, med vask og varmt vand, samt køkken og køleskab.

På et af billederne ser i john sove i sin stol, han er det man kalder en vaske-ægte Australien hill-billie, han drikker et sted mellem 12-18 XXXX ( Ozzie bajere ) om dagen, råber og skriger, slukker og tænder fjernsynet, tager pigerne på røven, og til sidst falder han til ro, efter flere voldsomme grineflip. Billedet er taget af en fransk pige før vi kom, men det er blevet omdelt til alle, muhahahah. Det skal lige siges at han åbenbart efter episoden med røven fik en advarsel, blev klippet, drikker "knap" så meget mere, men sikke en type, hold da op, han skal opleves.

Igår aftes da jeg skulle i seng, og ville over i bygningen og børste tænder, så jeg en slange på en meters penge, dum som jeg var, løber jeg hen til den, og den "ruller" sig sammen og siger en uhyggelig slange-lyd, jeg går lidt væk fra den, løber tilbage til Maria for at sige at der er en slange i mørket, men da vi kommer tilbage er den selvfølgelig væk! men jeg så den da i mørket, glæder mig til at se en i fuldt dagslys. her en lille update på hvad jeg/vi har set nu:

Vilde Heste ( mig )
Delfiner
Dingoer
Koala
Papegøjer
Emuer
slange ( mig )
Kænguruer
Sting-rays
Ret store edderkopper

mangler:

Krokodiller
slanger ( Maria )
Vombat.

Måske andet der dukker op.

Nåh men mere om Sheperton følger.

(*Der er nye billeder på emjay under Australia fra bomuldsfarmen! *)

2007-01-29T10:55:00.000+10:00

Twynam 25 januar.

De 2 bomulds-farmere!

Vi har nu været på Twyham bomuldsfarm i ca. 3 dage. Vi ankom Tirsdag eftermiddag sammen med en engelsk pige vi mødte på job-kontoret, hun hedder Emma og er vældig flink. Da vi først ankom havde vi fået at vide at vi skulle henvende os til en gut der hedder Wayne, men han var på pubben, så vi skulle bare stille telt op, og se os lidt omkring. Farmen er 260.000 Acres og er ca. 250 mill. danske kroner værd!, mange af bomuldsmarkerne ligger 15-25 km, fra selve farmen, så den er ret stor kan man sige.

Telt-kirkegården, det blæser MEGET kraftigt herude!

Noget af det første vi lagde mærke til var varmen, den var næsten ikke til at holde ud, også derfor at alle den dag havde fået fri og var taget på pubben ( som ligger i en by med 45 indbyggere, og pubben er den eneste "ting" i byen ). Efter nogle timer kom Wayne dog tilbage med et par andre underlige fyre ( beskidte, langt hår, godt berusede ) og vi tænkte "hold da op nogle typer, den ene kalder vi The animal, ham fra muppet show, hvis ikke man kender ham, så google The Animal fra Muppet show ) han flippede lidt ud over hans øl-hylde i køleskabet nu blev brugt til mad, men ellers var de nu meget flinke. Vi gik meget svedende i seng, og var spændte på næste morgen.

Mads sover i hans nye hamac, og på billedet over, får vi kaffe i Griffith

Der er ca. 40-45 grader herude i dagtimerne, og om natten, tror jeg der er helt ned til omkring 12 grader, så det er noget af en forskel, vi vågnede ihvertfald ret kolde næste morgen, og det var helt mørkt ( solen går også først ned kl. 21.00 her inde i landet hvilket er lækkert ) vi havde fået at vide at marken vi skulle arbejde på lå ca. 18 kilometer væk, og at vejen var meget ujævn, ikke et sted jeg havde tænkt mig at tage kænguren ned, så vi lavede en aftale om at låne Wayne's bil ( lille Hyundai ) og så være en 4-5 stykker i den, Anyway en af pigerne havde lidt svært ved at snøvle sig færdig ( ikke Maria, utroligt ikke :-) og Wayne havde sagt at når han kørte derud, var det bare med at følge trop, ellers ville man ikke finde det, der er et kæmpe vejnet her omkring farmen, nåh men de begyndte altså at køre og vi råbte på hende pigen, hun sprang ind i bilen, og jeg fik efter noget besvær startet den lille røde bil, de andre var bare røde lygter i det fjerne....arrrrhhhh, jeg var ikke glad skal de siges, nåh men den lille bil fik noget pedal, og de første minutter uden lys, da jeg ikke kunne finde det, og den havde manuel gear, det var jeg ikke lige vant til efter 2 måneder med dejlig automatgear, jeg lå og ræsede med 80 i timen ud af en mørk grusvej, godt træt, og uden lys, da lyset endelig kom på, ramte vi også en kanin så det var en værre morgen, vi nåede da og indhente de andre med nød og næppe, pyyhhh, vi grinte da meget af det senere på dagen, skørt!

Markerne, og en af dem der er oversvømmet med vand, ovenover går vi til "smo-go" pause

jobbet vi laver er at fjerne alle "weeds" ( ukrudt på engelsk, til dem der tror det er noget andet ) fra bomuldplanterne, og det foregår med et kæmpe skuffejern, og det er til tider ret hårdt, men intet i forhold til de peberfrugter vi plukkede i Stanthorpe. Man går ned at rækkerne og fjerne alle de ukrudt man kan se, der går så en "spotter" bagvedog checker om alle mand ( 25 stk ) fjerner det hele, gør man ikke, bliver man kaldt tilbage ( er sket et par gange for mig ), det gode ved det er at man kan stoppe op og strække ryggen, tage en tår vand, og slappe af i et par minutter uden at der er nogen der skælder ud! Jobbet er mega godt betalt 19.29$ i timen, så vi laver hver ca. 140-150$ o dagen, det svarer til 650 Dkr, og med 13% i skat er det jo ikke dårligt. Selve jobbet kræver en del kræfter og Maria ( jeg selv til tider ) får ondt i arme og fingre, da ukrudtet er mega stor pt. Vi slutter dagen ca. kl 14.00, og kører tilbage til farmen i den skøre lille bil.

På farmen er der ret gode faciliteter, køkken, bad og gratis vask ( det koster 30$ om ugen at bo her, det er det samme som nogle campingpladser om dagen!) så efter vi kommer tilbage vi slapper af og tager et bad, samt snakker med de andre folk, der er en del tyskere, og et par canadiere, samt de 2 tosser som også bor her, sikke nogle typer, Maria vil prøve at tage et billede af dem, til næste upload!

-----------------------------

Idag har det været virkeligt varmt, da der ingen vind har været, så vi sluttede også lidt tidligere ( 13.15 ) og da det idag er Australia Day skulle tosserne selvfølgelig på pubben, jeg tog dog selv et par øl med en flink tysker der hedder Lars, vi blev her på farmen. Imorgen er det 4. dag vi er her, og vi bliver her ihvertfald en uge ( da det er gode penge ), men da jeg som bekendt ikke er så glad for have/hårdt arbejde ( husker du Kildevangen, far?, Vræææl ) orker jeg ikke at være her i måneder, som nogle af de folk der arbejder her, har været. Vores planer er 7-10 dage ialt, også køre til Sheperton og måske plukke druer på akkord, da det lyder mere attraktivt, men nu må vi se.

Nåh men det blæser helt vildt lige nu, og er stadig varmt, vi har dog tænkt på at gå i seng, og læse lidt, da vi skal tidligt op ( 4.50 ), men hvis teltet koger gider jeg ikke, det er ikke til at sove i den varme.

------------------------------

Det er lidt sløvt med internet på disse kanter, så derfor får i det lidt i etaper. De sidste 2 dage har der intet arbejde været da markerne er oversvømmet ( med vilje, for at vande dem ), så i forgårs var vi på den lokale pub ( den eneste bar i en radius af 50-70 km ) og den var bare mega hyggelig. "Gub" med mig og Lars, samt med Maria, Emma & Susan, han var sgu en griner fyr.

Vi mødte "Gub" som også arbejder på farmen, han er ihvertfald over de 55 år, tidl. straffefange,tidl. narkoman, halvt Finsk, 1/4 aboriginal og så kan han bare en masse historier, han får nok lidt øl til højrebenet hver dag, men jeg har på fornemmelsen, at det er der mange der gør her ude på landet "not much to do" som de siger. Anyway han inviterede os hen til Uwe som er hans chaffør om morgenen ( da han ikke har kørekort mere, wonder why?) som er fra Kiel, men har boet her i Oz i 22 år, der fik vi en øl mere, og så gik turen hjem til farmen inden det blev alt for mørkt ( tysker-susan-kørte ).

Igår da vi havde fri, gik turen til Grifftih ( 80 km ), vi kørte i tyskernes Toyota Hiace campervan. Og vi fik igen brugt en masse penge på mad, det er vi generelt meget gode til hernede. Vi prøvede at finde noget internet, men det er åbenbart umuligt på en søndag - Øv, så idag er der som sagt også fridag ( mega skod, vi vil lave penge og væk herfra ) så derfor går turen igen indtil Griffith, så jeg kan få lagt alt dette på nettet.

2007-01-21T20:18:00.000+10:00

Mads sover soedt!

Maria nyder Ginger beer i Newcastle

Efter Newcastle koerte vi til noget der hedder Kiama ( turen var ned igennem Sydney og det var en haard og varm tur ), der skulle eftersigende vaere et "blowhole", det er et sted hvor boelgerne presser vand op igennem et klippestykke der tilsyneladende er formet som et slags roer, men der skete intet, der stod massere af japsere og kiggede ned, vandet kom aabenbart ikke fra den rigtige vinkel eller noget. selve byen var meget hyggelig, og vi ville kigge os om efter et sted at sove, ingen campingplads idag, da vi bare skulle hurtigt videre naeste morgen. Et sted ikke sÎ langt fra blowhole, var der en parkeringsplads lige ud til havet, og der stod et par campervans, saa der besluttede vi at sove. Vi chiller i Kiama!

Lige near ved, var der en "saltwater pool" altsaa hav-vand der fylder en pool lavet af beton i klipperne, vi tog os en badetur i det mega kolde vand, men det var stadig laekkert. Blaesten var stadig efter os, saa vi besluttede os for at spise en gang "fish n chips" da vi nu var ved havet, maatte det veaere en frisk omgang, og ikke en gang fiskefilet med fritter som i DK.
PÎ vej ned i selve byen, saa vi en masse folk der stod og pegede ned i vandet, og vi blev da lidt nysgerrige, saa vi vendte om og gik ned paa molen, det vidste sig at nede i havnebassinet, var der 3-4 kaempe "sting-rays" ( dem som draebte Stevie ) og en af dem var virkelig enorm, vi snakker diameter som et traktordaek! , fiskerne havde aabenbart kastet fiske-affald ud, og saa kommer Rokkerne ( som de vist hedder paa dansk ) ind for at spise, da de er aadsel-aedere. De var en helt fantastisk oplevelse, og vi havde slet ikke regnet med at se disse dyr hernede. Vi havde hoert fra nogle surfere at de havde set nogle ude paa havet, men slet ikke saa store, saa det var fedt.

laeg maerke til den store nederst i billedet!

Vi koebte den laekreste omgang fish n chips jeg nogensinde har faa

et, der blev ogsaa drukket et par kolde pilsnere til, fantastisk. Efter maden kom der en aeldre herre over, som sov i camperen ved siden af ( gammel toyota hilux, med en campingvogns lign. ting bygget paa ) han var fra Kroatien, og et vaerre snakkehoved, men meget flink, vi boed ham en oel, og han fortalte lidt om Australien, da han havde vaeret her i 34 aar. Da moerket faldt paa, kom der en anden mand op til vores lille "camp" , Greg en Aussie , der var i Kiama forat rense hans store baad ren, han byggede ogsaa campervans til udlejning, og han inviterede os ned for at se naermere paa den. Hans kone Sal var inde i bussen, saa hende hilste vi ogsaa lige paa, vi blev straks budt paa oel og "chardonney" og vi snakkede med dem helt til midnat, de var utrolig soede, naeste morgen var de desvaerre allerede vaek, da vi foerst vaagnede kl 8.30.
Turen gik til Wagga Wagga, som ligger ca. 450 km inde i landet, saa det var et haardt traek, men det gik, vi skulle ogsaa over nogle bjerg-pas men volvoen klarede det uden problemer, selvom Maria var helt bleg til tider ( mange stigninger, samt haardnaale-sving ) planen var at sove i Wagga Wagga, og saa koere de ca. 200 km til Griffith for at se paa det Appelsin-plukke-arbjede. SÎ lige pt, sidder vi her pÎ en campingplads taet ved floden, der er absolut ingen vind og vi har slaaet telt op, aftensmaden er thai-suppe fra Aldi ( haaber den er god ) samt lidt broed til. Der er et par fyre fra Schweiz som vi skal paa pub med senere, kun lige moedt dem, os fra Europa maa holde samme...... "l8r m8" - regn den ud, og du scorer en 6-pack.
Folk er da meget velkomne til at droppe en mail eller skrive et lille forsigtig indlaeg i bloggen, man kan jo ogsaa vaere anonym .

2007-01-21T20:01:00.000+10:00

Port Macqaurie, Hawks Nest & Newcastle.

Som mor Jytte ville ha sagt det "jeg fik den til en dollar i Port Macquarie" ret intern joke, men Jytte har snakket ( og boet pÎ 2 adresser, som vi begge kÀrte forbi, bare for sjov ) meget varmt om dette sted, sÎ det skulle vi da bare se. Stedet var da ogsÎ fantastisk, bare lige pÎ n¾r bl¾sten, det bl¾ste simpelthen en halv pelikan ( og ja der var faktisk pelikaner ) meningen var efter anvisninger fra mor Jytsen, at natten skulle tilbringes i bilen pÎ Shelly Beach i Port Macqauire, da de tyske piger havde gjort det samme. Vi ankom til Shelly, og det var smukt, der var en del walking tracks man kunne fÀlge, sÎ vi fik vandreskoene pÎ og begav os afsted.Turen gik igennem bÎde nudist ( uofficielle, men dog med warning skilte ) strande, og i bjerglandskab, og efter en lidt halvhÎrd tur, ankom vi til et lookout med udsigt over til et "lighthouse" meget smukt, vi orkede dog ikke at gÎ over til selve lighthouse, sÎ det mÎtte senere ordnes i bil. Da vi kom tilbage til bilen bl¾ste det stadigv¾k mega meget, samt vi havde set 2 politibiler, samt en ranger, sÎ efter det tog ca. 20 min. at koge vand pÎ komfuret til kaffen ( pga. bl¾sten ) opgav vi og fandt en campingplads, lavede en dejlig gang Thai-dÎse-suppe og gik en tur pÎ stranden. Om aftenen, ville jeg ringe til min sÀster Mette, men der var selvfÀlgelig igen tlf. box, sÎ hun var sÎ sÀd at ringe mig op, dejligt at hÀre en stemme hjemmefra, dog lidt rusten. ( tak SÀsser )
Vi sÎ ogsÎ koalahospitalet i Port Macqauire, og det var sk¾gt, havde bare lige glemt det da jeg skrev dette til at starte med, derfor det pludselig bare stÎr her - - :-)
Dagen efter ville vi videre sydpÎ, og turen gik til en et sted vi pÎ kortet havde udset os, det hedder "Hawks Nest" og ligger lidt nord for Newcastle, ved noget der hedder Tea Gardens. Det var en lille by med fine strande, men jeg mÎ sige at det efterhÎnden er lidt kedeligt at sove pÎ forladte parkeringspladser, man mÀder sgu ikke mange folk der. Men vi fik da en gang pasta, som smagte godt. Om aftenen gik vi ned og sÎ solnedgang over bjergene pÎ den anden side af bugten, solnedgange er jo en sj¾ldenhed her pÎ Àstkysten, da det jo som bekendt er her solen stÎr op, men smukt det var det da. Om morgenen, ville vi prÀve vores nye toaster ( en man kan bruge over gasblus, ret smart ) men alt gik bare galt den morgen, vi kunne ikke bruge gasblusset fordi det var gÎet i stykker, og det bl¾ste igen, sÎ kaffen v¾ltede og en del andre ting jeg ikke vil remse op her, sÎ vi kom v¾k i en fart.
PÎ vej v¾k ¾ndrede vi lidt planer, da vi egentlig havde t¾nkt os at blive i omrÎdet lidt, men vi ville til Newcastle, som bÎde i Lonely planet stÎr omtalt som kedelig industri by, samt vi har hÀrt fra andre at det ikke skulle v¾re noget at se. Vi ankom, og ja der er da industri, men har man som jeg har boet i rhus i mange Îr, hvor kraner er en del af bybilledet, gjorde det mig intet. Vi fandt turistinfo ( som er over alt hernede ) og de sagde at den eneste campingplads der var i "indre by" var ovre pÎ den halvÀ man kunne se fra byen ( vi ville i bad, samt ha vasket tÀj, ikke flere underhylere, verdammt ! ) Vi kÀrte "udenom" for at komme over pÎ halvÀen, vi havde dog fÎet at vide at skulle vi ind til byen igen, gik der en f¾rge, som kostede $2 for at komme de 300 m over, hehe. Campingpladsen er fin, ligger som de fleste lige ud til vandet. Vi fik parkeret bilen og spist lidt frokost ( pÎ vores nyindkÀbte gasblus, som bare virker med toasteren, juhuu ) og tog f¾rgen over til byen. Byen syntes vi er vildt hyggelig, og vi fik da ogsÎ brugt lidt penge ( igen ) pÎ en super l¾kker aftensmad pÎ Thai-restaurant, det smagte bare for at sige det lige ud "pisse godt" med Àl til en 12 kr's penge sÎ det var perfekt, ialt for forretter, hovedretter, og "ruller" til den lille $60 plus 1,30$ i drikkepenge. Vi fandt sÎ ud af at f¾rgen fÀrst ville tage os hjem om 35 min, sÎ det blev til en pilsner pÎ havnen, til lyden af en Tina Dickow klon, super hygge. Imorgen gÎr turen til Griffith for at plukke appelsiner, mere om det fÀlger.

BEKLAGER AT DEN IKKE KAN VISE DANSKE TEGN, men det magter de aabenbart ikke her.

2007-01-17T12:18:00.000+10:00

KOALA-SPOTTING & FARVEL STANTHORPE

Søndag aften da vi skulle til og i seng ( vi skulle sove i volvoen, da vi skulle køre sydpå tidligt næste morgen, og hvis nu teltet var vådt osv...) kom jeg gående ud fra toiletbygningen, som lå lige ved siden af vores telt ( 15 meter ) hører jeg en underlig puslen i eukalyptus-træet ( som bare er alle vegne hernede ) jeg går et par skridt nærmere træet og ser at lige foran mig, sidder der en koala-bjørn ( til dem der ikke ved hvad det er så er her lidt hjælp: koala [koZa·la] subst. -en, -er, -erne
1. et bjørnelignende pungdyr med en grålig, ulden pels, et stort hoved og en stumpet hale. Australiens nationaldyr. Latinsk navn Phascolarctos cinereus. = KOALABJØRN
! ¯ engelsk koala ¯ fejlstavet af ældre koola ¯ omdannet af gulawang 'koala' på det australske sprog dharuk

Hernede har vi efterhånden set en del dyr "in the wild", vi har set kænguruer i massevis, et par dingoer, bluetongue, samt mange flotte fugle, men ingen koala'er indtil dette skete ( og ifølge andre er det en sjældenthed bare sådan at falde over den slags i naturen, man skal opsøge reservater osv), det underlige var at dette store træ, var det tætteste på toiletbygningen, samt den store lampe på bygningen. Anyway, jeg ser altså dette dyr foran mig, og løber straks med bål og brand hen og får fat i Maria, hun når også at være ret tæt på dette dyr, og vi står i 15-20 min. og observerer koalaen, springe rundt i træet for at finde stammen helt til toppen. Efter et stykke tid, er den væk i de store træ-kroner. Vi går i seng og snakker til sent om vores oplevelse. Lyder måske for nogen lidt fesent med alt det dyre-spotting, men der går sgu sport i den hernede med hvad man har set osv. Næsten morgen regner det helt ustyrligt meget og vi er glade for at vores telt var pakket sammen, jeg åbner volvo-døren og ligger og kigger på den lille koala, der er i gang med at indtage dagens første gift i form af eukalyptus-blade ( meget giftige, derfor den er så "skæv" og sover hele tiden ). Den sidder helt oppe i den aller højeste trækrone og guffer blade i sig. Senere på morgenen, får andre også øje på det lille kræ, og et rent pressekorps står under træet. Fed oplevelse. Nu mangler vi bare nogle crocs, kameler samt Emu'er.

Vi sagde farvel til alle de flinke tyskere, og forlod det overskyede Stanthorpe, forventningfulde for hvad fremtiden bragte. Selvom det har været hårdt i Stanthorpe, har vi sørme da haft det mega sjovt, og mødt SÅ mange fede fruitpickers, og det var da for mit vedkommende med lidt vemod at vi forlød stedet, men videre det skulle vi.

Vores destination for natten var Minnie Waters som ligger i Yuraygir National Park, det var vores første bushcamp oplevelse, det tog fra Stanthorpe inkl. alle pauser 6 timer at kommer dertil, vi skulle igennem en del nationalpark halløj, og en del bjergkørsel, på et tidspunkt i bjergene, var det så tåget at jeg kun kunne se 5-6 meter frem foran bilen, 10 min senere, var der høj sol, underligt. Anyway der står intet i Lonely planet om Minnie waters, da Oz jo er så stort at ikke alt kan være i bogen, men på det kort vi har købt over Oz, er der bushcamps osv, så der kunne vi se man kunne sove der. Selve pladsen, lå nede af en grusvej, og jeg må indrømme at volvoen, har kørt for MEGET på ( næsten ) 4WD grusveje tracks, men Aussierne kører selv i deres små biler derned, så det gjorde vi også. Vi havde ikke set kysten i 14 dage så det var dejligt at se havet igen, vi fandt en plads på den totalt-over crowded Bushcamps, tror stadig Aussierne har sommerferie, ikke mange turister på den camp, anyway det kostede 8$ pr. person om natten ( uden bad, men lokum uden vand :- ), rangeren kom aldrig så vi fik vores overnatning gratis, vi syntes også 8$ er i overkanten, når vi gav 9$ i Stanthorpe for camping, med varmt vand, køkken osv, men man betaler vel for hav-blik samt stranden.

Vi vågnede kl. 6.00 ( klokken var så 7.00, da vi er i NSW, det fandt vi så først ud af sidst på eftermiddagen, længe leve ferie uden arbejde og mødetider, samt fyraften, muhaahaha, de har tidszoner hernede i år, skøre kugler ) forlod pladsen med samme uden morgenmad, i frygt for at skulle betale de 16$ og pga. vi gerne ville til Coffs Habour, det tog ikke mere end en times tid at køre derned, og vi fandt en campingplads, slog teltet op for derefter at køre til stranden, samt gå en lille tur på en lille ø som ligger her. Imorgen kører vi til det legendariske Port Macquire, mere om det følger.

2007-01-14T16:13:00.000+10:00

Farvel Stanthorpe

Vi er nu her søndag lidt matte i betrækket ovenpå en ordentlig gang BBQ, samt en tur på det lokale disco ( læs tidl. beretning aka Hill-billie club ) Her i Stanthorpe er der ikke ret meget at lave ud over at arbejde, så nu da vi ikke arbejder vil vi nu forlade dette sted, vi har godt nok booket campingplads til torsdag, men eftersom der intet er at lave her, vil vi videre i teksten. Maria har pakket teltet sammen da det ( igen ) ser ud til regn, så vi sover i Volvitoen inat, vores plan er at køre ud til kysten igen, til en by der hedder Grafton ( hvor der er en bushcamping , vi skal finde imorgen ), hoveddestinationen er Coffs habour samt Port Macquire, derefter bare stille og roligt ned over, til Victoria i en stor bue uden om Sydney, da vi pt. syntes vi har set nok der.

Vi skal iaften bare spise hvad der sådan er tilbage i campingkøkkenet, da vi ikke kan tage det hele med, så bliver en gang døller med fritter. Vi regner med at køre rimelig tidligt imorgen, da det altid hernede er en god ide at komme hurtigt frem til sin destination, ihvertfald inden det bliver mørkt.

Vi har som i kan se lige været en tur i den lille pool, der er her på campingpladsen, og da det er ved at blive lidt køligt, samt det ser ud til regn, vi jeg tilbage og have mine våde badebukser af. G'day mates and see you later ( red. lokal tungesprog )

2007-01-12T17:20:00.000+10:00

Capsicum, ømme fødder, ryg & fingre.

Vi fik jo som bekendt arbejde på en farm, sidst jeg skrev i bloggen, og vi startede med lidt sommerfugle i maven mandag morgen, uden at vide hvad der skulle ske.

Vi havde dagen før kørt derud for at kende vejen ( ca. 17 km fra Top of town caravan park ) og han havde bare sagt "mød op imorgen kl 5.45.

Så vi ankom, der kl "bæ" om morgen, og blev straks sat til at plukke Capsicum, og til dem der ikke ved hvad det er , så er det det vi i Europa og stort set resten af verden kalder noget så simpelt som en peberfrugt! Planterne ( ja de vokser rent faktisk på 40-50 cm høje planter ) var godt våde, og man skulle jo stå og bukke sig ned hele tiden, man kunne også side på knæene, men jeg er ret høj, så der gik ikke længe før det knagede i min ryg, vi havde lavet dejlige sandwich som vi spiste i de nær 30 grader der allerede var kl. 9 om morgenen. Når man plukker så har man sin spand, som det selvfølgelig gælder om at fylde i en fart, og det skal kun være det rigtig store frugter man tager, og jeg snakker altså ikke om dem vi i Danmark køber nede i brugsen som er dyrket i Holland, men de her basser er altså på størrelse med en lille honningmelon til tider.

På marken er der 2 tilsynsførende herrer, samt en del '"bucket boys" de henter spanden når den er fyldt og plukkerne råber "bucket", allerede den første dag kunne man mærke at der var en hakkeorden, men jeg havde lange øjen efter det bucketboy job, da det ville være bedre for ryggen. Jeg ved ikke hvorfor men næste dag blev jeg altså udnævnt til bucket boy, så det var jo tilsyneladende godt!
Det var også en del bedre for ryggen, men armene og skulderen, samt fødderne gjorde fælt ondt, da du træder på "skrå" rækker hele tiden, samt at du skal løfte benene over de rækker, når folk råber på spand. Alt i alt var vi fuldstændig smadret da vi kom hjem, og var enige om at det var rent slavearbejde. De andre på campingpladsen render bare og plukker de små æbler af træerne hver dag, det er piece of fruitpie i forhold til det her.

Anyway, imorges blev vi kl 4.50 enige om at 4 dage på slaveanstalten må være nok, da mine fødder/ankler er svulmet op, samt Maria's ryg og knæ føles som en 80-årig, det er simpelthen ikke pengene værd ( 70 i timen ), så det er slut nu, og det er vi bare så glade for at have besluttet. Lønnen for de 4 dage er gået ind på vores konto, og vi har tilsammen ca. tjent 4000 Dkr, så helt spildt har det ikke været, vi har igår ( det var nok det der gjorde udslaget ) snakket med nogle afghanere som har været i landet i flere år, de siger at når vi kører sydpå, skal lave noget "grape picking" altså vindruer, det er på akkord, så du bestemmer selv, du står op hele dagen, du slæber ikke på noget, og pengene er mega gode ( nogle dage op til 800 Dkr på een dag ), så på torsdag går turen sydpå, der går dog lige en måneds tid før sæsonen går igang, men det passer os fint, de sagde også at alt med grøntsager eller "weeding" ukrudtsfjerning med hænderne, skal vi holde os langt væk fra, så det er definitivt SLUT.

Nåh men udover det, har vi set en hel del Bushfires ret tæt på, en aften da vi gik fra køkkenet, var hele himlen rød bag ved campingpladsen og vi kunne rent faktisk se flammerne springe fra trætop til trætop, det var lidt vildt. Næste dag da vi kørte på job ( slaveanstalten ) kørte vi næsten lige forbi kæmpe områder der bare røg helt vildt og vi kunne lugte det inde i bilen, senere på dagen kunne vi fra markerne se kæmpe røgskyer der steg tilvejrs ( se billede ) så det var spændende.

Idag har dagen gået med afslapning men vi havde en plan om at køre op til den national park vi havde været i før for at spise den frokost vi dagen før havde smurt, den var beregnet til arbejde, men vi sagde jo fra, så vi kørte derop og gik en lille tur, spiste vores mad, nød solen, og kørte ind til byen for at vaske Kænguruen, den var simpelthen så mega beskidt da der på farmen bare var støv støv og atter støv, så den fik en god gang sæbe og en ordentlig omgang med højtryksrenseren, derefter videre op til en fyr der lejede støvsuger ud, og så gav Maria den hele armen. Vi har på jobbet mødt en hel del rigtig cool mennesker, og vi kommer rigtig godt ud af det med en engelske pige og hendes Australske ven Ryan, dem har vi så prøvet at finde på deres campingplads i løbet af dagen da vi desværre ikke havde nået at udveklse tlf numre ( ret dumt ) ingen helt med at finde dem, men vi mødte nogle andre trætte capsicum pickers, på deres campingplads ( ligger 10-12 km fra byen og mega skod i forhold til vores fine faciliteter ) så mon ikke de ringer til os.

Volvo Status:

Volvoen kører godt nu, da vi var tilbage på guldkysten, fik Jesper styr på det olielæk den har lavet, og nu smider den kun en enelt lille dråbe, samt den trak til venstre, Jesper gad ikke mere fis med den, så han smed den tilbage til dem der har lavet sporing af dækkene, så de gjorde det igen, men desværre har det kun hjulpet de første par timer efter vi kørte derfra, det er ligeså slemt igen, anyway bilen er 22 år gammel, og man skal vel lige tænker over hvad man forvente af den, så det lever vi med, jeg har snakket med en del andre backpackers med gamle biler og de siger at deres biler gør det samme ( biler til 15.000 - 25.000 Dkr ) så vi lever med det, så alt i alt kører den fint. nu er den jo også så fin og ren, så vi er glade, og nyder "ferien" igen. muhahaahaha.

2007-01-07T14:40:00.000+10:00

Stanthorpe, Bjergvandring og arbejde på farm.

Siden d. 3. Januar da vi forlod Brissie og vores kære ven Carlos, har vi været tilbage på Guldkysten da volvoen lækkede olie, samt stadig trak volsomt til venstre når man kørte samt bremsede. ideen var dog stadig at når vi kørte sydpå for at finde arbejde ville vi indenom ved Jesper og Jytte og sige hej, og nu da volvoen trængte til lidt lægehjælp passede det jo fint.

Jesper kunne godt se at den var gal, så toppakningen røg af og der kom noget "lim" af en slags på, derefter lækkede den ingen olie overhovedet, den havde da heller ikke smidt volsomt meget, bare nok til det var lidt bekymrende ( hver gang vi stoppede og jeg kiggede ind under bilen, dryppede det ret hurtigt ud med olie, det stoppede dog når olien blev kold igen, men alligevel ).

Hos Jesper og Jytte var de 2 færinge, som vi mødte i Sydney, vi havde på daværende tidspunkt givet dem Jesper og Jytte's tlf nummer, så de var kommet til Guldkysten for at købe volvo. De havde planer om at køre nordpå til Bundaberg for at finde arbejde, ikke noget for os da vi ca. har været nordpå 5-6 gange det sidste stykke tid, så sydpå det var sagen. ( troede/håber vi da )

Vi sov på Guldkysten en enkelt nat for derefter at køre mod en by der hedder Stanthorpe, hvor vi havde hørt der skulle være noget arbejde, Maria ringede frem og tilbage men det var stadig ikke sikkert, een ting der var sikkert var at vi ville ud at køre, vi havde simpelthen fået nok af at besøge folk osv. ( vi har trods alt kun sovet i volvo i 4 nætter på en måned !!).

Fra Guldkysten til Stanthorpe er der ca 250 km, og vi var kommet lidt sent afsted ( skulle checke ind på camping inden kl 18.00 ), så vi havde ikke tid til at stoppe og se os lidt omkring, det var ellers meget ærgeligt da det var et helt anderledes og vildt flot landskab der mødte os på vores vej, fuldstændig taget ud af en western-film med helt flade stepper med vakkelvorne træhuse, små hjemmelavede vindmøller, og folk som jeg selv med langt skæg, hehe. Jeg var meget ked af at jeg ikke kunne stoppe og skyde nogle billeder, men som Maria siger, så skal vi nok se steder som det igen.

Stanthorpe er også ret langt ude på landet, men stadig en by på størrelse med måske Hinnerup på en god dag :-) det er et hovedsæde for fruitpickers, så vi havde store forventninger. Caravanparken var der stort set ingen mennesker, og Maria fandt da også hurtigt ud af at vi både var kommet for sent samt for tidligt, der er simpelthen pt. ingen arbejde her, dvs. det er der vi skal bare lige finde det. for sent pga. alle stonefruits er plukket, for tidligt fordi æblerne ikke er klar, øv. Nåh men vi har registreret os på den lokale frugt-plukker-arbejdsformidling og håber på det bedste, de vil ringe når der er arbejde til os, så indtil videre har vi betalt for en uge her i Stanthorpe caravan park ( top of the town ), så vi håber på det bedste.

Ellers er det bare med at slå tiden lidt ihjel, igår var vi ude at se os lidt omkring, ude at kigge på et par vingårde , den ene gad vi ikke smage vinen, da det var sådan et rigtig amerikaner sted, med flasker i alle mulige farver samt et falsk "slot" vi forlod stedet og så skete det helt utrolige:

MARIA KØRTE DE 3 KM HEN TIL NÆSTE VINGÅRD!!!!! uden problemer, så nu skal vi bare have trænet hende lidt mere, juhuu, hun var lidt nervøs men det gik uden problemer, den vingård vi i brochuren havde udset os var meget bedre, vinsmagningen var gratis ( på Mt. Tambourine kostede det skejer, læs evt, tidligere beretning ) og vinene var ok, ikke overvældende med ok, vi købte den der smagte bedst, og smagte på den til aftensmaden som bestod af lækre døller samt biksemad på BBQ, nam nam.

idag var planen at køre 25 km ud til en nationalpark der hedder Girraween, hvor der skulle være nogle gåture op i bjergene, med helt vildt flotte udsigt over land og sø. Så efter morgenmaden kørte vi derop, det var et ret varmt sted og vi så kænguruer der slængede sig i græsset næsten med det samme ( vi så også en død en på vejen igår ), vi havde hjemmefra campingpladsen lavet lækre madpakker, så de lå i køleboksen og ventede på os når vi kom ned fra bjerget igen.
Der var forskellige gåture, nogle på 14 timer andre på 20 min, vi følte os godt klar på en udfordring så vi tog en på 2 timer og ca. 4 km, det var op på et bjerg der hedder "the pyramid" turen derop til selve opstignigen, var hård og der var tørt, og stort set vindstille. Da vi kom til klippevæggen, for det var simpelthen en væg, man kujnne næsten ikke gå op af den og enkelt folk kravlede da også på alle 4! men efter en hård opstigning på en 10 minuters tid, så vi at det var alt umagen værd! der var udsædvanligt flot deroppe og store sten, som lignede det kunne trille ned af bjerget til hver en tid, spændende. Vi gik ned og spiste frokost ( min ankel, var lidt øm, da det var en endnu hårdere nedstigning ) derefter gik vi en lille tur, og blev enige om at fik vi ikke noget arbejde imorgen, ville vi tager derop igen og gå en længere tur!

Nu er vi bare tilbage på campingpladsen, og sidder og slapper lidt af, der er wireless her, så jeg oplader lidt på bloggen.

Søndag:

Igår drak vi øl og vin med nogle andre backpackere, der er fra Tyskland, vældig flinke, de har alle arbejde og søndag er deres eneste day-off, så lørdag er gå i byen dag. Vi var stadig trætte af at være de eneste der ikke havde arbejde, men tyskerne som er "apple-thinners" dvs. fjerner små æbler, rådne æbler m.m sagde at vi nok skulle finde arbejde snart. Efter et par øl skulle vi i "byen" som var det mest "small-town" disco jeg nogensinde i mine 25 år på kloden har set, det var så griner, at se de lokale danse osv. Maria og jeg snakkede med ejeren af stedet, og han gav Maria et tlf numer på en fyr der manglede folk til at plante peberfrugt og salat, så ham ringede vi til idag, og BINGO, arbejde, vi starter kl 5.45 imorgen tidlig, mere om det følger.

2007-01-01T12:26:00.000+10:00

Føsda, chille og New Years Eve!

I den seneste tid er der ikke sket så vildt meget, Maria og jeg har været en del på sightseeing i Brisbane, set "gamle" bygninger ( helt utroligt, næsten 120 år gamle, wow) Vejret har været både godt og skidt, en morgen, måtte vi have de lange bukser på, men det var så også den koldeste dag målt Down Under siden 1785 , så det var ret koldt.

D. 28 December fyldte Carlos 27 år, så det skulle jo også lige fejres, vi lavede pitabrød med, Svine/lamme kød, det smagte himmelsk, om dagen i supermarkedet, havde jeg fundet en kæmpe chokoladekage, som han skulle have senere, med lys i, kagen vidste han godt var til stede, men ikke lysene, skæbnen ville så at før vi overhovedet havde spist Pita, kom underboen ( den New Zealandske pige, som vi har holdt jul, samt nytår med ) op med den fuldstændig samme kage..... øv! så altså hendes kage med vores lys, og dessert før middag, Sådan!

Men Carlos blev glad, og som man kan se på billedet overrasket, hehe, Maria og jeg gav ham nogle små højtalere til computeren, som han havde ønsket sig, og Lucho gav ham noget tøj. Vi drak vin ( igen ) og gik trætte i seng.

HELT UTROLIGT!

Vi er begyndt at gå i sandaler ( undskyld bette fee aka Mads S, men jeg er blevet endnu mere hippie , shame on me ) jeg havde ellers svoret at jeg aldrig hernede eller for den sags skyld derhjemme ville begynde på den slags, - føj - adderbadder - anyway, det er Aaaalllt for varmt at gå med sko og store sokker, så vi tog ud og kiggede på sandaler. Maria har aldrig kunne gå i de sandaler med en "streng" mellem tæerne, så det er hun ved lære nu, jeg fandt selvfølgelig de mest "tysker-hippie-agtige" sandaler jeg kunne komme i nærheden af.

Men nu går vi hele tiden i dem, og det er meget behageligt, endda at gå lange ture.

Nytårsaften.

Til nytår, var vi igen nede ved Sarah og Jeff, og vi lavede igen en enorm BBQ, ( sjældent jeg har spist 3 T-bone på en uge, muhahaha, men det er også slut nu ) alle folk var dog lidt matte i betrækket efter disse juleaftner, julefrokoster, og fødselsdage vi lige havde lavet, så det blev en stille og rolig aften, og nogle gik tidligt i seng.

Lidt mystisk at mens jeg skriver dette her, er folk i DK fulde, og råber GODT nytår til hinanden igennem tågerne....

Anyway GODT NYTÅR til alle venner, familie og bekendte.

2006-12-27T13:11:00.000+10:00

BrisVegas - Jul, Carlos og hans Amigo Lucho.

Carlos går med denne specielle Colombianske hat hver dag, det er meget normalt i colombia

Vi ankom til Brisvegas ( det kalder de det altså ) de. 22 December, og vi kørte næsten uden omveje til adressen hvor Carlos bor, som er en lille "forstad" ved navn St. Lucia. Lejligheden har han sammen med 3 andre, hans 2 bedste venner fra Colombia samt den enes kæreste fra Tjekkiet. Lejligheden er i rigtig fin stand. Da den ene af Carlos's Amigos skulle til Sydney med Tjekken, fik vi deres værelse med dobbeltseng og eget bad, ahhhhhhh fedt nok der.

De har også 2 terrasser med "hamacas" colombianske hængekøjer, og de er da bare rigtig dejlige at ligge og chille i - No Dramas Mate!

Nåh men vi startede selvfølgelig ud med at drikke os godt og grundigt fulde, da det jo var fredag, og vi skulle fejre at vi var kommet op til Carlos, så vi købte noget vin ( 5 L lambrusco i Box, forfærdeligt sødt ) samt nogle pilsnere til at skylle det hele ned med, jeg lavede en kæmpe omgang Curry with Rise, og vi hyggede til sent.

Næste dag var vi nede og svømme i en "university pool" da det var kanon varmt, men først en omgang Frisbee på plænen ( til dem der ikke ved det, så er Carlos og hans mates primært i Australien Pgs "ultimate" som en en sportsgren hvor man spiller på et hold med en Frisbee istedet for fx en bold ) Og da han var i DK fik vi da også spillet en hel del, da det er et rigtig fedt spil ( vi trænede nu bare mest at kaste til hinanden ) anyway efter den fee ( mig ) havde løbet godt rundt uden opvamning skete det forudsigelige selvfølgelig, jeg vrider grusomt om på min ankel, og den svulmer op til dobbelt-størrelse. Pointen er at jeg har gjort det mange gange før, men denne gang var der bare et anderledes "knæk" så jeg var godt nede i kulkælderen, det tog da også mange smerter samt minuter at gå hjem til lejligheden fra pool'en. Avv!

Dagene efter kunne jeg faktisk overhovedet ikke gå, og den er i skrivende stund mere blå over det hele end jeg nogenside har set den, men det går bedre med at gå, huraaa for automatgear.

Nåh nok om den fod, vi holdte jul nede i lejligheden under, der bor 2 par, en kiwi med en canadier, samt en Aussie med en Kiwi, flinke folk, men da de allesammen holder jul d. 25 december, fattede de ikke vores pæne påklædning, og store grillarrangement, vi fik da både opkald hjemmefra samt, godt med grillmad og vin, Maria fik ondt i armen af at spille Tennis på den nye Nintendo, hvor der er wireless kontrol , så tykke børn rigtig for rørt sig! Så alt i alt fin juleaften, dog uden gaver.Yet!

Planen var at køre ned til Nimbin ( en hippieby, som man åbenbart skal se ) samt derefter til Byron Bay, simpelthen lave en lille cruise-around med de 2 colombianere, så d. 25 dec om morgenen drog vi mod Nimbin, fandt en Campingplads, badede i pool'en snakkede med de lokale, grillede alle vores rester fra dagen før, og hyggede, drengene fik teltet og vores ekstra soveposer, Maria og jeg tog bilen.

Næste dag var det dårligt vejr, vi gik op til Nimbin ( dagen før var jo den 25 December, alt lukket - - - Doh )så vi checkede byen ud, fyldt med gamle hippiedamer, rastafarians, folk på heste i bund og grund en stor flok "ingenleiser" med Ravsmykker, velourkjoler, og blomster i håret, føj tænkte den fee, muhahahahaha.

Vi kørte mod Byron Bay i håb på bedre vejr, men der regende det også, så planen var hjem til BrisVegas, så ud på Pacific Highway og mod nord. Vi ankom, alle lettere trætte et par timer senere, og var glade for at være tilbage.

Idag skal Carlos i skole, han har et engelskkursus, der forbereder ham til en eksamen på universitetet her i Brisvegas, så vi andre skal måske ind til byen, lige pt. regner det godt mega meget, men lad os nu se.

Link til billeder på emjay:

Great Sandy National Park
#2
#3
#4
#5
#6
Nissan Patrol

Se flere på www.emjay-graphics.dk under Australien, lær det dog! :-)

2006-12-24T23:30:00.000+10:00

FRASER ISLAND, sand, vand, hestebremser & dingoer!

Vi stod op kl 3.30 om natten for at pakke det sidste og komme afsted, men klokken blev dog næsten 5.00 før vi kom afsted mod Rainbow Beach, hvor "færgen" var som skulle sejle os over til Fraser Island. Fra Ashmore til Rainbow Beach er der ca. 300 km, så det var en god lang tur. Jeg nåede da også lige at brænde mig på ustødningen og få et kæmpe brandsår, flot!
Ved Rainbow Beach sørgede Jesper & Jytte for div. tilladelser til kørsel samt overnatning på Fraser Island, vi kørte ud til den lille "færge" eller "barge" som de kalder det, der kan ca. være 8-12 4WD biler, for det er de eneste biler der får adgang til øen!

Øen er 130 km lang, og det er faktisk strand til at køre på, den hedder "75 mile Beach" og strækker sig hele vejen op! Vi kørte op til der hvor vores camp skulle sættes op, op langs stranden er der bushcamps, hvor man må sætte telt op, altså bushcamp er bare en grøn plet ( eller sand ) intet andet, altså ingen toilet, bad m.m.
Vi fandt et lækkert sted med udsigt over havet, og fik vores grej sat op, derefter fik vi en omgang frokost og kørte nordpå op til nogle af de ting som er et "must see" fx "moheno" det gamle skibsvrag. Det var også ok flot, men ikke noget overdrevet vildt, jeg fik taget et par gode billeder, som jeg linker op til senere, når jeg får kigget på dem, der er 450 så der går nok lige lidt. Nåh derefter kørte vi op til nogle vildt flotte røde klipper, som vi også fik taget et billede af, det havde stort set blæst siden vi kom, men varmen var der alligevel, ubarmhjertig som altid her i Australien :-) Efter klipperne kørte vi op til Eli Creek, som er den største Creek ( flod udløb ) på Fraser Island, og det er selvfølgelig ferskvand, og folk bader i den, det skal lige siges til alles forståelse at den ligger nede ved stranden lige ved havet. Vi badede dog ikke, da vi skulle tilbage til lejren inden højvande, så vi vendte snuden hjem til lejren.

Om aftenen fik vi bøffer og stegte grøntsager, som Jytte lavede på den medbragte "Barbie" og det smagte himmelsk, jeg havde været på forkant med tingene, og havde medbragt 4L rødvin, som Jytte så købte af mig, så vi alle kunne få lidt vin til vores bøffer. Vi sad oppe lidt og håbede at se en Dingo, efter mørket var kommet, men desværre ingen vilde hunde, Jytte havde lagt nogle rester ud op på en tallerken, som måske ville lokke nogle til. Efter vi var gået til ro, skulle jeg selvfølgelig tisse overdrevet meget, og Maria & jeg stod op ( man skal altid være 2, ellers kan man ende i "dingo ambush" ), det første jeg opdagede var at alle resterne var spist, og vi havde da godt nok også hørt nogle mystiske lyde udenfor teltet.
Næste dag, stod den på 4WD i laveste gear, og jeg glædede mig som et lille barn, vi skulle op og se Central station, som også er et must see, jeg syntes personligt ikke det var noget særligt, der er en helt masse historie på en masse gamle huse, og jeg magter bare ikke og stå i 35 graders varme og læse den slags ( sorry dad ), der var dog en lille regnskovs-walk langs en lille flod, og der så vi store Lizzard, leguaner-ting, ved ikke helt hvad de hedder. Bagefter kørte vi mod Lake Mc Kenzie, og det var da også et noget "bumby ride", så alle Jesper's og mine knogler blev blandet :-). Lake Mc Kenzie var helt utrolig flot, men det havde jeg også regnet med, da alle der har været har sagt at det bare er sagen, men det var nu fedt at se det selv, vi badede i det klare vand, og bagefter gik jeg en tur rundt om søen for mig selv og tog nogle billeder, jeg fandt også ud af at søen er kæmpe-stor og fra "stranden" kan man kun se en lille del. Da jeg kom tilbage var de andre ( undtagen Maria og den tyske pige Ines ) gået op til bilerne, og var klar til at køre, så vi skyndte os derop. Da der ikke var medbragt frokost var vi nødt til at køre hele vejen tilbage til lejren, for at spise. Resten af dagen, stod på afslapning, og en lang gåtur hen af stranden ( stadig ingen dingoer ).

Til aften lavede Jytsen igen BBQ med kylling, og ris. Vi fik et Bushshower med dejligt sol-opvarmet vand, før maden, se billede!
Næsten morgen skulle vi flytte campen, for Jytte & Jesper havde valgt at vi skulle blive en ekstra dag gratis ( tak i 2 ), planen var at komme så langt nordpå som overhovedet muligt, men i følge kortet, var det "only experienced 4WD" og "warning Rocks" så det lød jo meget spændende, på vej derop skulle vi også se Indian Head og Champagne Pools. På vej derop belv der pludselig råbt "Dingo, Dingo" over Walkien, og ganske rigtig, oppe på klitterne, stod der en lille Dingo-basse, ret langt væk, men vi fik da et billede, og alle var glade. Vi håbede dog alle på lidt tættere kontakt.

Vi så champagne Pools, som ikke var noget særligt, bare nogle små naturlige pools, som folk plaskede rundt i, Indian Head ville vi se på vej ned, da vi havde tidevandet kommende. Efter Indian Head blev det meget "ruff" og lejede biler må heller ikke køre derop, pga det ekstreme man skal igennem. Den gamle Nissan arbejde da også som en traktor skal det siges. Da vi kom til et i følge kortet , "warning" sted, måtte vi vende om, da Jytte ikke følte sig tryg ved at køre længere med pigerne, samt at der også ville blive utroligt langt tilbage at køre, når vi skulle hjem dagen efter. Vi kørte lidt tilbage og fandt et rigtig lækkert sted at campe, teltene blev slået op i en fart, og vi fik lidt frokost, jeg ville selvfølgelig på opdagelse, fordi fra stranden kunne jeg se at der var en eller anden kæmpe stor sand-ørken oppe bagved lejren, men jeg kunne ikke komme igennem "junglen" pga at tæt krat og dingo-noia. Nåh men Maria var også med på opdagelse, og lige pludselig råber hun til mig, Maaaddddsss" der er en lille dingo her, og jeg løb hen, og sørme om der ikke var en lille dingo-basse, som skyndte sig ind i busken, hvor den stod op "bjæffede" af os, bagefter rullede den rundt og lignede den ville lege eller noget, hehe, fin lille dingo oplevelse til mig og Maria. Der er nok nogen der tænker, "jamen der var da massere af dingoer, dengang jeg var på Fraser" og ja det var der måske, men tingene har ændret sig lidt, da de har gjort en stor indsats for at holde alt skrald indhegnet, så dingoer kan ikke finde mad så let i skraldespande mere, derfor er det pludselig meget svært at se dem, hvilket er godt, da de så jager mus, og andet småvildt istedet for at spise mad-rester. Senere på dagen kom der en anden dingo, som Jytte havde lagt mad ud til!?! . Så vi så dingoer tæt på , juhuu.

Nåh men jeg ville altså finde ud af hvad den der ørken gik ud på, så Maria og jeg gik hen af stranden, og jeg kiggede lidt efter en vej op til den mystiske ørken, og YES der var en vej, en lille sand-sti som førte op til en af de største oplevelser på turen so far, Great Sandy National Park, som strækker sig op igennem hele øen, men det her sted var bare helt utroligt flot, en kæmpe stor Sahara-lignede uberørt ørken, som vi gik en lang tur i, det var bare helt utroligt flot, næsten ubeskriveligt. Vi tog så de tyske piger med derop senere, og vi var deroppe en 3-4 gange ialt ( 15 min. fra lejren ) virkelig et sted der gjorde indtryk på mig, jeg nåede også lige at tabe mit topdæksel til mit kamera, og så dagen efter finde det i ørkenen igen, ok klaret begge dele ikke?
Om aftenen, fik vi pasta med kødsovs, så flere dingoer, og gik i seng. Næste morgen kørte vi den helt utrolige lange tur hjem, først ned af den lange strand, bagefter landevej, motorvej også Ashmore. I alt 450 km den dag, der blev ialt kørt 1200 km, på hele turen, altså i hver bil.
Ok alt i alt , en rigtig god tur til Fraser, savnede til tider en smule mere strukturering på tingene, men det er Jesper & Jytte's første tur med betalende folk, så det skal de jo nok også lære.

Fraser Check!

2006-12-17T18:08:00.000+10:00

Nå i de sidste par dage er der ikke sket så meget, vi har gået og små-pakket til Fraser, som er turen til sandøen, med den uforklarelige regnskov ( som altså gror i sand!!), vi starter ud imorgen tidlig kl 4.00 da vi ikke skal fanges i Brissie ( Brisbane ) morning traffic. Begge Nissan Patrol's er snart pakket, og vi glæder os meget.

I de sidste par dage har jeg sgu været syg! Ondt i halsen i 35 graders varme er godt nok en lidt underlig ting, men det er formodentlig alt det træk man går og får, og så er jeg holdt op med at gå så meget i bare tæer, nej jeg ved faktisk ikke det er nok bare os blegfede vikinger, der ikke er vant til den varme, isblokke, råt kød, og snevejr så er vi glade :-)

Ellers vil jeg bare ligesom min ven Hauge's blog komme med det han så fint kalder Bonus info:

Klimaet: Her på Gold Coast, som ligger en 10 timers kørsel nord for Sydney, er der ca. en 10-15 grader om vinteren, og det er pt. langsomt ved at blive sommer, så der kan temp. godt komme op på en 40 grader, så det er ret varmt. Der er faktisk stort set aldrig sky-fri himmel, men altid en sky eller 2 ( fedt for sådan en sky-fanatiker, som undertegnede, rent foto-mæssigt ) om aftenen, bliver det meget hurgtigt mørkt, dvs. 19.00 er der helt sort. Om natten er der faktisk ofte regnvejr, også ret kraftige. Jeg så lige i nyhederne at 300 km nord for, hvor vi er nu, har de fået golfball size hagl inat, folk fik ødelagt deres biler, og tage fløj af huse, og det var altså meningen at vi skulle være deroppe nu... hehe.

Anyway, de 2 tyske piger som også har købt bil er nu kommet her til Gold Coast, for at tage med til Fraser, og de virker rigtig søde, de kører ligesom os en volvo som er købt her på Darel Drive, deres er bare en ældre dame på 27 år, det er en volvo 245 fra 79', og den kører efter deres beretning bare helt fint.

Der er dog et par billeder fra de sidste par dages afslapning:

The Spit som vi er blevet ret glade for, fantastisk sted.

The Spit ( igen )
The Spit ( igen igen )

Til sidst et tilykke til min kære bedstemor som fylder 80 år imorgen, og vi er kede af ikke at kunne deltage i alt den festivitas der har været her i går.

2006-12-14T19:01:00.000+10:00

Vinsmagning og regnskov

Jeg havde dagen før researched lidt på wineries ( altså vin-gårde ) som ifølge Jesper, lå i 100'vis op af Mt. Tamborine, og jeg havde fundet en del på nettet, og jeg havde fundet et winery som jeg syntes var mere spændende end de andre, det var det ældste bla bla. Anyway, vi kørte derop, og vi havde fået at vide, at turen derop er ret stejl, ( og endnu stejlere, hvis man tager en forkert vej! ) Jesper havde været af bagvejen engang med 2 tykke tyske piger på bagsædet, og han gamle Mercer' kunne slet ikke klare turen. hehe, hvilket syn ikk?

Nåh men efter at vi faktisk troede vi var kørt mere eller mindre tør, fik vi noget saft på dyret ( ret truck ) og turen gik til Tamborine Estaste Winery, kl var 10.25 om morgenen, og jeg var klar til lidt drue ( tuche' med truckordene ), det kostede det latterlige beløb af $4 for at smage 7 vine, og vi delte smagsprøverne ( skal sige at når vi var færdige havde vi ca. delt 1,5 genstand, så jeg var altså langt fra beruset - Øv, gas - jeg kører jo ) og jeg må indrømme at de fleste af de hvidvine de serverede for os, var meget sure og med højt syreindhold, sa vi kom til rødvine, var de heller ikke noget at skrive hjem om, dog med undtagelsen af en "Sparkling Shiraz" i kold form, og vi snakker stadig rødvin, den var super lækker, men vi ville ikke købe den, da vi jo ikke har mulighed for at køle den ordentlig ned, så var der en kold portvin i hvid tilstand som også var lækker. Efter smagningen købte vi en lille gave til Jesper & Jytte som har 5 års bryllupsdag imorgen, jeg vil ikke afsløre hvad det er her på bloggen, da de jo også læser med i ny og næ.

Nåh, nok med det vinsmagning, og videre rundt i området, vi fandt en øko-bager og fik købt lidt frokost, det var noget pølsebrød ( som Maria selvfølgelig ikke kunne lide, også lidt forståeligt, da deres "Døller" i det tilfælde bare var halvrå fars i dej, nam nam ) , derefter gik turen hen til Witches Falls for at indtage frokosten. De falls, var et fesent lille vandløb, men turen derned ( 1,6 km, gåtur ) var igennem rigtig regnskov, lidt vildt og på en måde spooky, vi havde håbet at se en lille slange-basse, men så kun små og halvstore firben.
Efter en halvlang og enormt varm gåtur, ville vi tage bilen tilbage til Ashmore, vi fyldte vand på flaskerne, og drog mod byen, på vej ned af bjerget, steg køler-måleren helt vildt til op over HIGH, og jeg kørte ind til siden og sprang ud for at se om den kogte, men falsk alarm ( pyyyhh ) der var noget med de små ledninger,( De er helt blottet for isolering ) der styrer måleren, bilen var ikke engang tæt på at koge. Men på vej videre ned blev bremserne så varme at de begyndte at lugte, og bilen trak fælt til venstre, Jesper har ordnet det, og vi er igen trygge ved bilen, nu kan den vel snart ikke lave flere numre, lad os nu se.

Håber at der også er ca. 35 grader midt på dagen i DK, og at i alle går rundt i shorts hele dagen.

2006-12-13T21:36:00.000+10:00

Kæmpe bølger, og hudafskrabninger på knæet

I dag, stod den på lidt self drive sightseeing på Gold Coast. Jeg har nu været på div. handle-ture samt testdrives i Volvo med Jesper at jeg bare kender lidt af byen nu.

Så derfor måtte vi begive os ud på egen hånd, og Surfers Paradise var den første destination, vi fandt det utrolig hurtigt, og vi fik parkeret Kænguruen ( kostede ret meget, og man måtte kun holde der i 2 timer, så alle åbenbart kunne bruge den fine strand ) men parkeret blev den, og vi gik en tur, købte lidt ind ( solbriller i 80'er gangsterstil 20 kr!!, samt en lille pung til alle de mønter man får skrabet sammen hernede på ingen tid. Maria fik også elastikker og kuglepenne, en lille Clip-on læselampe, samt et smykkeskrin ). Vi fik også hævet penge, så vi kunne betale de $250 til Fraser turen.

Derefter fik vi lidt frokost, og i den anledning kan jeg berette at cheeseburgers smager som i DK på Mcd, men prisen ca er halveret, ( cheeseburgermenu til Maria, Big mac menu, samt cheeseburger til mig, ca. 50 kr ialt ) Så blev der smidt ekstra dollars i parkometret, og vi sprang endnu en gang i bølgen blå, og denne gang var noget specielt, da det var vores første bade-tur på Surfers Paradise, og Hooollddd da op endnu engang hvor nogle bølger, der altså en grund til det hedder Surfers P. Manly gå hjem og vug med dine små bølger ( snakker wave-wise , Manly var lækker, Rolig Hauge ), det var så vildt at på et tidspunkt var jeg under vandet så længe, at jeg lige nåede at strejfe "nu drukner jeg", Maria fik en hudafskrabning på benet, og det var helt umuligt at stå fast, samt orientere sig, når bølgerne slog, så efter ca. 15 min, var man helt "baske" hehe, anyway jeg lå lige og tørrede og så hentede jeg mit kamera ( se links i bunden af post ) og skød et par nogenlunde billeder på Surfers Paradise.

Efter badning og sol-badning, kørte vi ud til The Spit, hvor vi havde været med Jytsen engang i sidste uge, der er super lækkert derude og folk, både bader og fisker. Vandet er på den gode side af 27 grader, og jeg havde næsten lyst til at bade igen, da der overhovedet ingen bølger var, og jeg har de Aussies mistænkt der var derude for at bruge det, fordi, du må: Nyde en pilsner offentligt ( der er ingen livreddere ) ryge på stranden, have din hund ude at bade, samt bade med deres mindre børn, alle disse ting er nemlig enten ulovlige eller farlige ( bølgerne er for voldsomme på Surfers til helt små børn ) ingen af de andre ting er lovlige på Surfers, så derfor er strandene altid pinligt rene.

The Spit

Sidst på eftermiddagen var vi i et stort shopping center ( Australia Fair, Southport ), og fik brugt endnu flere penge ( øv hehe ) derefter fandt sporhuden Mads, hele vejen hjem til Darel Drive uden at køre forkert, med kyndig hjælp fra bette-sporhund Maria.

Jesper og Jytte er ved at finde div. ting frem til Fraser, fiskestænger, generatorer, lygter, borde, telte, ja faktisk alt muligt, vi glæder os selvfølgelig stadig meget, jeg skal køre sammen med Jesper i Nissan Patrol 84'er model, og Tøserne ( Jytte, Maria og de 2 tyske piger, som også har købt volvo her ) i den nye Nissan Patrol, så det bliver da fee!!!

Her er The Spit som er rigtigt lækkert

Surfers Paradise , flagene er farvet gule og røde, og imellem dem er der livredder på, uden for disse flag er det på egen hånd. Der flyver konstant en helikopter over os, der er på udkig efter man-eaters, og det ikke pis, far.... hvert år....

Bare Surfers Paradise i alt sin underlige pragt, massere af hoteller helt ned til stranden, der rigtig kan skygge for solen...

2006-12-12T19:32:00.000+10:00

O'reilley Treewalk

Vi vågnede tidligt idag, og fik morgenmad, samt kaffe, efter det gik Maria igang med at ordne Jesper & Jyttes have, der blev fejet og samlet blade op, imens klarede jeg verdenssituationen på computeren, og opdatede lidt på bloggen, jeg hjalp dog også Jesper en smule med at stille telt op i haven, det skulle lige testes inden Fraser turen.

Planen i dag have været at vi senere engang efter frokost, skulle til noget der hedder O'reilley, hvor der er mange forskellige fugle, man kan fodre samt gå på noget de kalder tree-walk, det skulle eftersigende også være ret højt oppe, men vi vidste ikke så meget om det, bagefter skulle vi så ud til nogle "Glow Worms", noget med nogle orme der lyser i mørke, andet vidste vi ikke rigtigt.

Turen til O'reilley var også lidt for at se om volvoen nu virkelig var holdt op med at koge, da der var mange stigninger op af bjerget, den klarede det som en mis, den blev ikke varm, og den kogte absolut ikke, perfekt!, vi er nu meget mere trygge ved at køre den rundt i Oz!

Anyways, O'reilley var da ok sjovt, ( det kostede ikke noget ) man kunne fodre fugle og nogle var mere begejstret for den slags end andre, på billedet er det Maria ( hun har taget lidt på hernede, maden er god ) der har et par fugle der spiser af hendes hænder.

fuglende blev faktisk så glade for Maria at de sked hende i håret, og hun valgte at gå rundt med det i 1 times tid, indtil hun fandt ud af at der altså var en puhbæ i hendes hår, på billedet under her, er Jytsen ved at tørre bæen ud af håret på hende, og jeg måtte bestemt ikke tage nogle billeder fik dog dette skud.
Vi kørte så ikke ud til Glow Worms, da det var blevet for sent, så det må blive en anden dag, men det var da også blevet lidt mørkt, jeg fik da min debut i mørke-bjerg kørsel, det er både sjovt, men sgu også lidt scary.... Nu skal vi bare slappe af, også imorgen tror jeg den står på strandtur inde i Surfer's Paradise, men nu må vi se.. ha det godt

2006-12-12T09:19:00.000+10:00

Da der åbenbart er nogle der ikke magter opgaven med undertegnedes hjemmeside, så skal jeg da linke op til de billeder jeg går og skyder hernede Down Under

her er lidt fra den senere tid...

Operahuset i Sydney
Coolum Beach
Dingo i Australia Zoo
Livredder-tårnet på Coolum Beach
Udsigten fra Mount Tinbeerwah

more to come.....

2006-12-11T18:31:00.000+10:00

HAJ, BØFFER & NY KØLER

I dag vågnede vi lidt tømmermænds-ramte ( specielt Maria, hehe skat ), da vi holdte Aussie BBQ i går det var med den nye "barbie" som skal med på Fraser Island ( en tur vi ser utroligt meget frem til ) menuen var fantastisk , "Jytsen" som hun er blevet døbt af os, lavede grillede grøntsager, og store australske bøffer til... yummi! Vi sad bare og snakkede og drak ( måske lidt for meget rødvin ) til en tolv - et stykker om aftenen / natten, det var super hygge.

Jytte & Jesper har også været en slags hos host-family for koreanere og japsere, så der bor i øjeblikket en der hedder Wasaro ( det er sikkert ikke stavet rigtig ) han er en skæg fætter, han studere ikke, men syntes at sidste års danske jul var så spændende at han er kommet tilbage til Jesper og Jytte for at gøre det hele om igen, altså det med julen.

Nåh men her til morgen gik Jesper stille og roligt igang med at få topstykket på kænguruen, og det kom da også på, med ny pakning og vandpumpe, så vi ville tage en test-drive, og fandens, bilen blev stadig varm, og da kom tilbage kogte den også lidt, hmnnn Jesper kløede sig i nakken, og hev propellen ud, og erstattede den med en ny, ud på en ny tur, stadig det samme, blev for varm, og spruttede vand, ud... til sidst skiftede han simpelthen hele køleren, og så kørte vi endnu en tur, hvor den fik nogle tæsk, og JUHUUU nu virker den, bliver overhovedet ikke varm, og koger slet ikke, så hele bilen er næsten udskiftet, og den lader til at være klar til turen rundt, efter jul, ( vi chiller her i GoldCoast til Fraser og efter jul ) så går turen rundt, og vi skal så småt til at finde noget arbejde. Så enden på det blev altså at bilen blev klar, og den spinder som en kat.

I aften har Jytsen igen arrangeret BBQ, og der er haj på menuen, det glæder jeg mig til at smage, vi er dog alle enige om at der kun skal drikkes alkoholfrie drikke til maden i aften.
Haj bliver dog ikke hernede solgt under navnet "haj" men flake, da haj måske lyder for grovt eller måske i nogens øre synd, whatever, det skulle smage himmelsk, så selv Jesper som ikke kan lide fisk, kan lide det.

I morgen ved jeg ikke helt hvad der skal foregå, men vi skal have lagt en plan snart.

2006-12-10T17:37:00.000+10:00

Og husk lige at denne blog læses nedefra og op, det vil sige det er den nyeste post der ligger i toppen, men er der postet noget siden du har kigget, så ligger det nede under - get it?

Check lige www.emjay-graphics.dk for mine 5 nye billeder under fanen "Australia"i toppen af sitet.....

2006-12-10T14:43:00.000+10:00

KOGTE KARTOFLER OG SOLSKOLDET

Vi vågnede op på Coolum beach til lyden af bølgerne ( det er ved at blive en god vane ), og var dybt forvirrede, for volvo-uret viste 9.40, og vi kunne da også høre små børn lege ude foran bilen, meeeenn man sover godt i kangaroo, men sgu ikke så godt at man sover over 12 timer i streg, så maria fandt sit ur frem, og klokken viste sig at være 5.50.... ahhhh dejligt, vi stod op, fik gryn, og gik mod havet, det var lørdag, så der var massere af "Aussie's" ude at bade, og mange livreddere, det var da også med god grund, for hold da op nogle bølger med kraft i.... vi gik ikke ret langt ud skal de lige nævnes.

Vi ville lige en tur op forbi Noosa's Head før vi kørte nordpå, planen idag var et godt langt stræk, måske helt op til Harvey Bay ( 150-200 km , vi kører ikk så langt endnu ) Noosa's Head, var proppet med Aussie's og vi vendte bare bilen ,og kørte igen, det var bare endnu en kanon flot strand, fyldt med surfere -- - - - - booooring, nej gas, men vi magtede ikke lige at finde en p-plads og vi havde jo også badet i bølgen blå på coolum beach.

Så turen gik videre nordpå, nåhhhh here goes.... bilen havde været lidt varm på næsten hele turen, dog ikke noget kriminelt, men bare et godt stykke over midten i måleren.... men vi havde et vågent øje med den, på vej op til Harvey Bay, så vi et skilt til et "scenic lookout" og da vi ikke bare gider ( jeg ikke gider ) at sidde inde bag volvoruderne og se det hele, skulle vi da derop og have en kop kaffe ( vi fik ingen kaffe til morgen ) så op af bjerget det gik, og det skal lige siges at det "bjerg" ikke var nogen super volvsom stigning, jeg vil personligt ha' kørt derop i næsten any car... men volvo'en arbejdede, musikken spillede og temperaturen steg, da vi nåede toppen og slukkede musikken, samt bilen, kunne vi høre at der nogle der kogte kartofler ude under kølerhjelmen ( arrrhhh ) jeg fik den åbnet og ganske rigtig Volvo'en kogte for hårdt..... gul kølervæske ud over det hele, og vi tænkte åhhh nej.

Vi ringende med det samme til Jesper ( som tidligere på dagen over tlf. hjulpet med flere ting, der var noget med en sikring der sprang hele tinden, samt en børnesikring Maria måske har udløst, så bagdøren ikk kunne åbne, alt blev ordnet over mob tlf) han sagde til os at han lige ville ringe tilbage, men vi var lidt nervøse da vores mobil-tlf ikke havde særligt meget strøm ( flot, hvad nu hvis jeg blev bidt af en mamba...farvel) men lidt strøm havde vi da, han ringede tilbage og sagde at Jytte og ham ville være der om 2 timer!!! ( vi var altså 300 km nord for Gold Coast ).

Det blev vi selvfølgelig glade for at, satte os i skyggen for tænke lidt over det, jeg lavede den kaffe vi faktisk var kommet for at drikke, og vi besluttede at få det bedste ud af "opholdet på bjerget", det viste sig at være et rigtig flot "scenic lookout" vi gik den 500 m lange tur op på bjerget, og hold da op, man kunne se helt ud til kysten, hvor vi lige havde været...

Efter 2 timer ankom Jesper & Jytte med en ny termostat , som Jesper på det tidspunkt var sikker på var problemet, den blev monteret, og bilen lød som om den havde det bedre -YESS- tænkte vi, sådan! jeg lavede en kop kaffe til de 2 der var rejst så langt.

15 min senere kørte vi ned af bjerget igen, og skiltes ved foden, de kørte syd, vi kørte nord, vi holdt igen et vågent øje med temperaturen, og den steg kun meget lidt, men det skulle altså ikke være sådan efter en 30 min's tid på Bruce Highway, kørte vi ind på en tank ( truckstop, yeah ), og den kogte desværre igen, vi ringede straks til Jesper, og de fik vendt deres Volvo 740 og kørte nordpå igen ......

Enden på det hele blev at Jesper vuderede at den skulle med tilbage til Gold Coast og have nyt topstykke, så vi kom over i Jytte's bil og Jesper ville med 80 km i timen "liste" kangaroo til Gold Coast, UDEN TERMOSTAT, vi fik da med Jytte også set nogle seværdigheder på vej sydpå igen, så humøret kom op igen.

Da vi nåede Darel Drive på Gold Coast, var det mørkt og Jesper var nået hjem med Volvo, han stod med hovedet nede i motoren, og var ved at fjerne topstykket, den skulle altså bare være klar, det kalder jeg sgu service, vi sagde at nu måtte han lige tage en slapper, det var jo lørdag aften, vi fik et glas øl og en kotellet, og gik glade i seng, vi ved at med Jesper ( Volvo Oraklet ) er bilen i trygge hænder.

Idag har vi været på marked, og jeg er ved at lade alle mine elektroniske apparater op, samt få opdateret dagbogen. Vi er begge efter turen på bjerget igår, totalt solbrændte, virkelig sådan som jeg bare ikke har været i mange år, Maria bliver ved med at klappe mig på ryggen, men jeg tror ikke det er med vilje... avvvvv ( pivskid )

det var en lang en, håber det går..

2006-12-10T12:56:00.000+10:00

AUSTRALIA ZOO - Crikey mate!

Vi kørte til Beerwah , hvor Australia Zoo ligger efter at havde spist müsli og drukket en kaffe. Byen lå en times kørsel nordpå, og parken åbnede kl 9.00, så vi ville komme lige til åbningen af parken , perfekt. vi fandt det da også uden de store problemer ( Maria er ved at blive god til de kort ). Vi lavede et par sandwich på parkeringspladesen, så frokosten var ordnet, derefter gik turen ind til parken.

Det kostede ca. 130 kr pr. person at komme ind i ( desværre afdøde ) steve's flotte Zoo, og det må jeg sige, den er en af de fedeste Zoo's eller wildlife tingeling jeg har været i. givskud gå hjem og vug, det er sgu da dyr, de mega søde Koala'er, de onde Crocs, og de underlige fugle, vi fik hele 4,5 time til at gå derinde, og det er lang tid for os, vi så også Croc-show, som Steve selv plejede at styre, hans billede var over det hele, og da vi så den "mur" der er lavet til hans minde med 100'vis af plakater og opustelige krokodiller til ham, med 1000'vis af beskeder fra hans fans, kunne man sgu ikke undgå at få en lille klump i halsen. Crikey! Zoo var en kæmpe oplevelse...

Vi gik ca. ud fra parken kl 14.30 og besluttede at køre til Coolum Beach, for at komme lidt op i landet inden vi rammer "wet-season", det var lidt halv-snørklet at komme hertil, men det er skam lidt andet end Redcliffe, rigtig surferby, dog en lidt mindre kommerciel en af slagsen, men igen, kæmpe bølger, vi var inde og se på en evt. campingplads, hvor man skulle betale, men det er jeg lidt imod, da vi jo bare kan lave Volvo'en til sleep mode, hvor som helst, vi fandt da også et godt sted ( lige op af campingpladsen ) hvor vi gen inat kan høre bølgerne bruse....

Vi handlede ind i Super IGA til en gang pasta kylling ( alt mad skal helst foregå i een gryde, det er bedst ) det smagte super, derefter en tur over på det lokale hippie-marked!?, og nu ligger jeg inde i kangaroo og skriver dagbog..... imorgen er stadig uvis... godnat.

2006-12-08T12:31:00.000+10:00

REDCLIFFE

Vi kørte fra Jytte og Jesper omkring kl 12, og havde allerede snakket at køre op at kysten til Redcliffe, jeg var lidt spændt på alt det venstre-kørsel, men mon ikke det nok skulle gå, Maria er blevet fast kort-dame da undertegnede ikke kan både køre og se på kort, GPS'en er noget værre skrammel ,så den er kun til at finde ud af hvor man præcis er, der er alt for mange små veje der ikke er på, Bras! Vi vil jo netop køre de små veje....

Første aftensmåltid i Redcliffe, pasta med gemüse

Vi nåede da også til Redcliffe efter en fin rute fundet af Frøken Eriksen, Redcliffe eller rettere "RedDump" lugtede værre end 1000 dåser rådne sild, simpelthen den slemmeste fiske-lugt ever, byen var sådan set meget præget af turisme, der var bare et problem, DER VAR INGEN TURISTER, en sove turist/spøgelses by, men vi besluttede at finde et af de "rest areas" som vores fine kort over området indikerede, men der lugtede stadig fælt.....

Vi skulle ha lavet en ekstra Volvo nøgle, da der kun var 1 stk, så efter en lille rundspørge fik vi endelig at vide hvor hælebaren var, det viste sig at være en ældre herre på de 66 år, der havde haft hælebar ( bootmaker ) i byen i 39 år, vildt nok!! han havde en del at fortælle, vi fik også et bedre overnatnings-tip af ham, (væk fra stanken ) det var stadig i Redcliffe, men nede syd på den lille halv-ø, Pellican Bay.
Dejligt sted ingen lugt, og en næsten tom rasteplads, med toiletter, vi fik lavet mad, drak et glas vin, skrec en sms, og fik lavet volvo til sleep-mode, efter en fin nat, med ingen larm, vågnede jeg kl 5.30 ( gik i seng kl 8.00 ) og var spændt på en dag med Australia Zoo på menuen,

2006-12-07T06:02:00.000+10:00

ON THE ROAD
( som min far ynder at sige )

Nåh så er det sidste udkald, jeg vågnede mega spændt idag, da det jo er i dag, vi skal rigtig ud på eventyr, igår købte vi ind for 800 Dkr til bilen, mad og sådan lidt hvad man nu skal have med, tørresnor, en plastikkop, store badehåndklæder,og alt i tørkost, lige fra pastaretter til, olie og alt muligt, så vi tænker lidt på om det overhovedet kan være i Kangarooen ;-s, men mon ikk....

Planen er lidt usikker, det eneste vi ved med (næsten) sikkerhed er at vi d. 18 dec. skal til Fraser Island med Jytte og Jesper samt en del andre. Så indtil der, vil vi gerne i Australia Zoo og nogle andre småting, så vi kører nordpå indtil vi rammer wetseason, som er godt igang allerede i Cairns.

Igår var vi på sightseeing med Jytte, hun viste os både de riges huse her på Guld kysten, samt delfiner og små kænguruer, ja vi så en ovenikøbet en sort svane!! hehe. senere var vi ude på noget Jytte kaldte "The Spit" vildt flot sted, fik taget nogle gode billeder, kigger på dem senere, men hold øje med mit site!

Bagefter kørte vi ned til Surfers Paradise, som er ultra kommercielt, ikke et sted jeg gad at være ret længe, mange surfere, super mange turister, overdrevet store bølger, alt alt for store til at bade i, men jeg fik taget mange gode skud, som man kan se jeg er i gang med på billedet.

Jeg har desværre ingen billeder lige i denne omgang, da jeg stadig ligger i sengen,så de kommer måske senere, men tror det ikk, da vi skal pakke bil, og så ud af røret... wheeeeeeeee

11.45 ( senere )
Så er bilen pakket, og der er lige et par billeder, vi har simpelthen så meget lårt for at sige det rent ud, bilen er bare "stuffed" som de siger hernede, vi har nok lidt for mange ting, vi gik vidst nok lidt for meget amok igår, men nu ser vi, de ting der ikke bliver brugt, skiller vi os af med.

Vi regner med at køre op til Redcliff idag, det er et sted ude ved kysten, Jesper siger det er ca. 2,5 times kørsel, også tager vi den derfra. Vi vil ikke køre mere idag, da vi ( jeg ) skal vænne og til trafikken. Vi har trods alt 10 dages tid vi skal finde på noget af lave, indtil vi skal mødes ved Sunshine Beach, for at sejle til Fraser Island d. 18 dec, det bliver en kanon oplevelse, det koster 250$ for 3 dage på Fraser, alt inkl. det må siges at være en fin pris, i forhold til det vi har set rundt omkring.

Men nu er vi klar, see you on the Road..... muhahahaha

2006-12-06T12:13:00.000+10:00

GOLD COAST

I går ankom vi til Gold Coast med flyet kl 9.40 og Jesper og Jytte hentede os i deres nye Nissan Patrol, ( som skal bruges til tur til Fraser Island ) derefter kørte vi til Ashmore hvor de bor, vi fik vores første "look" på "Kangaroo" som volvoen hedder, alle de volvoer de sælger til Backpackers har et dyrenavn. Kangaroo, som jeg omtaler den fremover ( så lær det nu, det hedder den altså, når jeg omtaler i post's i bloggen fremover ) var med en 2.3 Liters motor samt Automatgear, vi var spændte på at prøve at lege lidt mere med den, Maria har proklameret at hun absolut ikke vil køre, men Jytte hun siger hele tiden at det skal hun nok lære hende, men jeg må inrømme jeg har mine tvivl. Senere på dagen var vi ude og handle, og Jytte hun viste os hvor man fangede et par gode tilbud med fx. kød, grøntsager o.l, og hoooolddd da op en prisforskel en kasse mango til $10, 1 kg Advocado til $4 , 750g Cashewnødder ( smager fantastisk ) til $7 ( ca 31 Dkr ), derefter var vi i supermarkedet, hvor vi fik et par gode tips, vi fandt også ud af hvad vi sådan ca. skal proviantere til turen nordpå. Efter en hård dag, med flyvetur og mange indtryk, gik vi i seng kl 9.00 og faldt i søvn før hovedet ramte puden.
Idag ( 6 december, man glemmer hele tiden at det er jul, jeg så en tegning af Santa med et surfboard på Bondi Beach, og tænkte "ahhh det er jo jul" !!whatever!!) ) stod vi op kl 7.30 da fulgene larmer helt enormt, derefter lidt morgenmad ( endnu en parentes :-(( vi betaler $25 i døgnet for overnatning, mad, vask, internet, her hos Jytte og Jesper, så det er jo fint ) efter dejlig kaffe lavet på dansk kaffemaskine, tog Jesper og undertegnede op for at få bilen registreret i mit navn, det gik nogenlunde smertefrit, da Jesper han kender de folk der arbejder der, og har gjort det et par gange før :-) Vi fik skruet de nye plader på bilen, og Jesper spurgte om jeg skulle køre min nye bil hjem til Darel Drive, og det gjorde jeg så, jeg må sige den er god at køre i, ingen mislyde og dejlig solid, super lækkert med automatgear, så det tegner godt. Maria og jeg har aftalt at vi kører nordpå imorgen formiddag, så idag skal der også pakkes kangaroo, med madras også videre. Kl er sådan set kun 10.45 lige pt, men der sker jo så meget, så jeg skriver lidt mere senere.....

Så er jeg her igen, vi var lige ude og køre en tur i kvarteret, og så farede vi selfølgelig vild, alle vejene ligende hinanden, så vi måtte simpelthen ringe til Jytte så hun kunne komme og hente os, vi var nu ikke så langt fra Darel Drive....

Billeder beskriver meget godt Jesper's carpark, der alt lige fra gamle bimmere, til Old Farting Bertha, som er den gamle Hiace fra 1976, den har tilbagelagt 5000 km med en famillie med 5 personer, utroligt....

2006-12-04T15:43:00.000+10:00

SIDSTE DAG I MANLY!

Idag brød solen endelig frem igen, vi startede med en dukkert i overskyet tilstand og det var da også en anelse koldt lige til at starte med, men derefter helt fantastisk, vi havde snakket med Hauge om at vandet på Bondi Beach var usandsynligt salt, nærmest som syre i øjnene, ( mener også jeg har nævnt det i bloggen tidl. ) men her på Manly, var det overhovedet ikke salt, helt perfekt, så 5 stjerner til Manly beach.

Efter badeturen, gik vi i brusebad derhjemme, og gjorde os klar til en lille gå-tur ud til et look-out som Hauge engang havde været ude ved i bil!?! det var en lille og pludselig meget varm gåtur derud, og det var da også et flot sted, med udsigt ind over Sydney, stedet hedder North Head, og ligger i Sydney Habour National Park.

Vi har nu handlet ind til en gang BBQ på Shelly Beach, og sidder lige og kigger lidt billeder samt opdatere lidt på bloggen, det er dog stadig ikke nemt da Hauge kun har 1 internet kabel og forbindelsen er på ca. 5 kb :-)

Jeg ville simpelthen bare have kangaroo steak i aften, så dem fandt jeg da også i supermarkedet, efter en del besvær, børnene ( Hauge og Maria ) skal selvfølgelig bare have hot dogs, come on "Hottere", hvorfor ? der er jo så meget andet lækkert, så jeg ser frem til mine Kangaroo steaks, ( update på oplevelsen følger i næste blog, som nok bliver fra Gold Coast )

Vi har haft det helt kanon her hos Hauge, så en stor tak til drengen for at vi måtte bo og genere ham på det groveste, jeg har idag modtaget en lille julegave fra Mr. Boogie i form af et lille læderhjerte ( uhmn læder ) som julepynt til Volvoen - Tak Hauge.

Mitch Buchannon til højre - Frank Hvam til venstre.... :-)

*OBS* Der er nye billeder på www.emjay-graphics.dk fra vores tur, i toppen er der nyt faneblad med AUSTRALIA, tryk på linket i højre side her på bloggen.... eller du kan se et par stykker af dem her.... enjoy.

2006-12-03T15:55:00.000+10:00

OBS * OBS * OBS * OBS *OBS * OBS *OBS * OBS *OBS * OBS *OBS * OBS *OBS * OBS *OBS * OBS *OBS * OBS *
NYT BILLEDE I BUNDEN AF DENNE POST

MANLY Hos Hauge aka Mr. Boost aka Mr.Boogie Nr. 5 ( og nu også nr. 6, ny trøje nr 06 ) Boing Boing

I går checkede vi ud fra Wakeup Hostel i Sydney midtby, for derefter at gå på lidt shopping, vi fik da også købt ind til den store guldmedalje, og taskerne er nu blevet endnu tungere :-( så vi glæder os endnu mere til at få bilen, så alt vores bras kan komme derind.

Omkring kl 14, tog vi færgen til Manly ( ca, 30 min. ) Turen var rigtig flot og jeg fik mange gode skud af operahuset ( billeder kommer senere, Hauge's net er det sløveste på den sydlige halvkugle, måske de er med nu... afventer ) Hauge tog godt imod på Manly Wharf (kaj i følge ordbogen ) og vi travede hjem til ham. Lidt tungt med taskerne, men vi må jo vænne os til det :-)

Jeg må sige at Hauge han har sgu skudt papegøjen, han bor super lækkert, med en udsigt der simpelthen er alt for spektakulær, man kan dog ikke helt se selve Manly Beach, men det gør ikk noget, der er hele tiden nogle der surfer ude på havet i det fjerne..... najs..... Anyway vejret har været overskyet lige siden vi kom til Manly, og temp. ligger da også på de beskedne 20 grader.

Men vi er glade og lidt tømmermænds-ramte efter en tur i byen igår, det blev kun mig og Hauge, da Maria var alt for træt til at tage med i byen. Vi har været nede i manly idag og drikke en kaffe, og jeg skulle lige have en ny tandbørste, senere idag regner vi med at gå en tur hen til Shelly Beach, som også ligger tæt på Manly, de fleste folk fra Sydney, anser Manly for en af de bedste strande i Sydney, vi har dog ikk selv prøvet bølgerne, men måske senere eller imorgen, det blæser lidt...

Så resten af idag, skal bare være ren afslapning, og som sagt billeder følger senere
Imorgen bliver badedag, samt BBQ på stranden, vi har aftalt at uanset vejret så skal der bades max imorgen tidlig, derefter skulle vi op til et udkigspunkt, som Hawks ( Hauge eller Mr. Boogie da han hører alt der er på Boogielisten ) har snakket om, spændende.... Tirsdag flyver vi til coolangatta airport, og mødes med Jesper & Jytte også skal der køres Volvo.

Maria vil nu skrive sit første indlæg, spændende.....

Nu sker det:

Kuk kuk, så er det vist min tur til at skrive lidt - det er nu ellers en af de ting som jeg har overladt til Mads :0)

I morges da vi skulle spise morgenmad ude på Hauges terrasse, kom der pludeslig en lille sød papegøjelignende fugl hen og satte sig på gelænderet 1 meter fra mig. Den søde fugl kiggede noget på mit brød og da jeg rakte armen frem fløj den hen og satte sig til at spise af min hånd...Wauw... har vi måske nogensinde prøvet det i Danmark...Jeg må indrømme at jeg var noget nervøs, jeg har vist arvet lidt fugleforbi fra min mor - det er altså ikke så rart når det basker, og jeg ved heller ikke rigtig hvad jeg synes om fuglenæb, men jeg fik da overvundet min skræk. Når man er i Australien kan man ikke undgå, at blive en liiillle smule fugleinteresseret (ha ha den var til svigerdaddy).

Mads: Det skal lige siges at her til aften kom der ca. 10-15 fugle på en gang, og de spiste alle af Maria's hånd ( billeder følger )

2006-12-01T20:01:00.000+10:00

Blue Mountains og andet lir...

Igår ( 30 nov ) var vi på en helt fantastisk tur til blue Mountains, vi startede ud ret tilligt, da man åbenbart skal tidligt afsted for at se kangaroos, det er mest aktive nat og morgenstund, vi kørte en god times tid væk fra Sydney og ankom til et bestemt kangaroos spot, hvor de græsser, dagen før havde de ikke set så mange, så vi var lidt spændte, men der var massere, både med små baby-kangaroos og det hele, så der var mange gode foto muligheder.

Efter kørte vi langt op i Blue Mountains for at gå en tur på ca. 2 timer for derefter at returnere til frokost på den parkeringsplads hvor bussen var parkeret, altsammen styret af en helt kanon guide Adam fra Oz, han vidste stort set alt om naturen og fuglene, han havde vist også været en værre hippe-dyre-aktivist i sine yngre dage, meget skægt hvad han kunne af historier..

Turen var flot, men igen ikke breathtaking, syntes personligt jeg har set flottere steder, men flot det var det da, vi returnerede efter ca. 4,5 km trek i normalt tempo til parkeringspladsen for at spise lidt mad, som var inkl. i prisen, det var der så ingen der havde sagt til os, så Maria havde hele tasken fyldt med agurker, boller og andet godt.

Vi ankom tilbage til Sydney meget trætte efter en næsten 12 timer lang tur, alt i alt god tur.

Idag var vi igen tidligt oppe ( ja det passer faktisk, mor Anette :-) og vi vidste at kl 11.00 skulle vi på en free beach walk rundt og se alle de populære strande i Sydney, så vi ville lige have ordnet et par ting, vi nåede da også på egen hånd at få lavet TAX nummer samt åbnet en bank konto, for derefter at løbe tilbage til Wake Up hostel for at deltage i gåturen. Det var efterhånden blevet så varmt at vi gerne ville have badetøj på, så det blev også ordnet, turen på strandende var varm og meget flot, vi endte på Bondi ( udtales på Oz "bondai" ) beach, som var SÅ lækker, vi sprang i bølgen blå, og følte at rejsen for alvor var gået i gang, jeg anser badeturen for en af de bedste i mit liv, trods usandsynlig salt vand, ens øjne var smadret.

Nu er vi tilbage på Wake up, og sidder og hygger lidt med et andet par fra Fæøerne, de er rigtig søde.

2006-11-29T14:04:00.000+10:00

SYDNEY!

Pyyyh saa er vi kommet til verdens nok mest dejlige sted, nemlig Sydney, vi ankom til Wake Up hostel igaar aftes kl 22.30, og der var ca. 25 grader, dejligt! Efter en laaaang flyvetur troede vi danske turister at der i Lufthavnen stod nogen med et lille "Mads & Maria" eller "kilroy Travels" skilt, men nej, saadan skulle det ikke vaere. Vi var lige ved at tage ind til Sydney selv, da der kom en keampe Maui og spurgte om vi skulle ind til byen, det var saa ham der soergede for strandede danske turister i lufthavnen aabenbart!

Vi fik vores vaerelse, hvor der laa 4-5 andre og sov soedt da vi kom brasende ind og taendte lyset, hmnnnn, vi smed taskerne og ville finde en Pint Beer, til at sove paa, ovenpaa det jet-lag vi havde, efter en oel, saa i seng. Vi vaagnede kl 6 om morgenen og vaekede saa de andre paa vaerelset igen, muhahaha.

Naah men jeg kan desvaeere ikke poste billeder paa denne maskine, da der er ikke er kortlaeser, men jeg finder paa noget, idag har vi travet ca. 15-16 km rundt i Sydney ( siger farmand's GPS ihvertfald ) Vi startede ud med Sydney Aquarium, det var fedt, men ikke overvaeldende, derefter op til operahuset, videre til Kings Cross, lidt en lang tur, vi naede da ogsaa begge at blive umulige boern, dehydrede, og oemme foedder som bare satan.

Nu venter lidt afslapning og Blue Mountains imorgen.

Hej Saa leange, proever stadig at overtale Maria til at skrive her i Bloggen men det er ikke nemt.

Mj

2006-11-27T18:34:00.000+10:00

MØRKØV!

Så er det ved at være tæt på, vi sidder her og venter på at køre til lufthavnen, og tænker på den dejlige weekend vi har haft sammen med søs + mads + børn, vi kommer til at savne alle mand.

Vi flyver som sagt kl 14.30 og er først i Sydney kl 21.00 tirsdag aften, efter en efter hvad andre siger en "ægte dræber tur" vi har transfer i Bangkok, engang i nat, så der er vi nok som umulige børn :-)

Billedet er taget ved Holbæk Fjord, igår aftes , da vi var en tur i Holbæk, vi fik også en lille juleøl, samt Nachos på Cafe Vivaldi, det var enomt hyggeligt. Frida ( min niece ) fik for meget iskakao og fik mavepine.

Ses nok først Down Under.

2006-11-22T21:59:00.001+10:00

FLAD LUFTMADRAS!

Vi har nu igennem 2-3 dage sovet på en luftmadras på gulvet i vores lejlighed, da der stort set ikke er meget mere at komme efter, den bliver pumpet til bristepunktet kl 23.00, og er så flad igen kl 05.00, så er det op at give den gas med pumpen, så man ikke ligger på gulvet....så lige en lille lur mere til kl ca. 08.30

Men som sagt det meste er pakket ned, og det sidste bliver kørt ud til MS-Opbevaring i Tilst Torsdag aften, derefter sover vi ved vores gode venner Mads og Dani, indtil vi rejser over til min søster lørdag d. 25 november, for derefter at blive kørt til lufthavnen mandag d. 27 nov. ( flyet flyver kl. 14.30 ) med transfer i Bangkok.

Planerne er ændret lidt da vi efter ankomst til Sydney og kvægtur til Blue-mountains ( inkl. i vores billet med Kilroy ) skal flyve op til Guldkysten og hente vores Volvo 240 GL, der er nogle problemer for Jesper og Jytte se evt. http://backpackerbiler.wetpaint.com/ med at indregistrere bilen i NSW istedet for der hvor de bor på Guldkysten, så det er egentlig fint nok, da vi så selv kan være med til at pakke bilen med det ønskede udstyr.

( inden vi flyver derop skal vi også lige mødes med Carlos, samt give Hauge røvfuld samt en del andre ting, mere om det følger )

Når tingene med bilen er overstået, kører vi, som planerne er nu, op til Fraser Island, og lidt længere nordpå, for så derefter at køre tilbage til Jesper og Jytte, til dansk jul, med nogle andre Backpackere.......mere følger Down Under.

Mj

2006-10-26T02:26:00.000+10:00

Nåh, vi er jo som bekendt stadig i DK.

Vi har fundet ud af at vi skal købe en bil i Australien, istedet for det bus-værk, Maria bliver køresyg, bare hun cykler ned i brugsen, så en overfyldt Greyhound bus er nok ikke sagen.

Så derfor efter div. overvejelser, er vi kommet frem til at en bil er sagen Down Under.

Jeg har haft kontakt til flere sælgere, udlejere, bedragere, hustlere, og er nået frem til en dansk mand på guld-kysten, som virker reel.

Det bliver formodentlig en Volvo 240 St. Wagon fra 1984 special-ombygget-ala-Onkel-Tim med sovepladser bagi osv.

So long suckers....

2006-10-21T23:37:00.000+10:00

Så blev det den 21, og vi fik huset fyldt med larmende familie-medlemmer, det var skægt, der blev spist, drukket, og vrælt til den store guldmedalje. Vi fik gaver i form af svedtransporterende undertrøjer og gavekort til liggeunderlag osv.

2006-09-18T00:01:00.000+10:00

Hjæææællp vil skal til Australien, så derfor har vi inviteret den nærmeste famillie på en lille middag lørdag d. 21 okt.
Vi håber de vil komme, da det nok er den sidste gang vi ser nogle af dem inden vi kommer retur fra Oz. ( Australien på Aussie sprog )

Der vil blive serveret alt godt fra gemmeren, og ihvertfald gryn-frikadeller.